B.
C. Andersen
Klik og forstør
Undercover
De taler
om noget, de selv finder på
trækker i lang kjortel, turban
sminker sig mørke
sprænger bomber
fremstiller sandheder
til bagbundne foran tv skærmen, der
lænket af kommentatorer
med nakke, bøjet mod nakke
ser løgnen, frit myrde løs
fængsle fredsaktivister, der
opfordrer til modstand, mod de rigtige
terrorister
i mørke habitter
brede, hvide Pentagon-smil
undercover
i Washington, London
og København.
Stemning ved fjorden…
Fjorden blinker
vi sidder sammen i græsset
langt fra drømmene og stjernerne
vi har vendt murene ryggen
duften af æbleblomster hænger i luften
byen er fjern
F-16 fly fylder himlen
overdøver hjerteslagene
på vej med menneskerettigheder
til afsides liggende, landsbyer.
Med frossen røv
Med frossen røv
klirrende pose, stirrer hun
rystende, og i tåge
i avisen
Dødninge
vampyrer i kjoler og hvidt
vælter hende omkuld
kaster hende til jorden
binder med tvangs aktivering
og noget for noget
Alt er hendes skyld
hun er nedslidt, stærkt fordrukken
med sommeradresse i parken
hun mangler incitament
siger CEPOS, skriver avisen
Hun sidder bare der
med kontanthjælp, en klirrende pose
voldtaget af en cheføkonom
og Berlingske Tidende
hvis journalist er i Operaen
med sugerør, blod i glassene
Inviteret til Gallaaften
med en Dronning, en statsminister
en udenlandsk stjernestribet General
der i pausen
fortæller morsomheder
fra fjerne steder som Afghanistan
Irak, Guantanamo
fly-station Ålborg
til partipampere
rigtige mennesker med incitament
som forstår sammenhængen
værdsætter nyliberale reformer
og skattestop.
En ny orden
De skimmer folk
tilfredshed, fedme
følger på deres skærme
lægejournaler, konto udtog
hvor medisteren er købt
De slår op i internationale kataloger
farvestrålende tilbudsaviser
over eksperter, med grøn adgang
resultatsøgende
med de bedste anbefalinger
fra Abu Ghraib, Guantanamo
De toner frem på tv skærmen
i deres umættelighed
savler om retssikkerhed
ytringsfrihed, demokrati
lukker hjemmesider, forbyder salg
af T-shirts, badges
med solidaritet
De kalder det ”Krig mod terror”
men det er undertrykkelse
massemord på de sultne, de syge
og fattige
der yder modstand, ved endnu at trække vejret
har en længsel
en drøm
om et liv, hvor alle spiser sig mæt
kan se børnene vokse op
gå i skole
frit løbe rundt, lege
uden angst, for styrtdykkende F-16 fly
soldater, der skyder løs
på patienter i deres hospitalssenge
for oliekoncessioner
nye operabygninger, Esplanader
global liberalisering, USA's Verdensherredømme.
De er der
Der er der
midt i gaden
de ser almindelige ud, gennem øjnene
venter for rødt
har franskbrød, kartofler
mælk fra Føtex i plastposen
smiler
lader deres børn lege i parken
nogle har kolonihave
klipper hæk, slår græs
flyver med duer
de har blomster i altankassen
en mistænksom parabol
og de ser Al Jazeera
Morgengry
Lydene fra gaden
skærer, gennem det skarpe morgenlys
jeg vågner, forvirret
af ømhed, længsel
rækker tung, ud efter
lighter, askebæger
inhalerer dybt, fuglesang
og ungerne
i børnehaven nedfor
hoster længe
drysser aske
vender søvnig tilbage til natten
til Esplanaden
hvor kammerater skrev:
- HER residerer en værnemager
og krigsforbryder!
Løsrevne glimt
Gennem natten
med stjerner, skyer
og løsrevne glimt
af lys, der stjæler sig ud
gennem sprækker
går jeg, sætter fodspor i parken
mærker mit hjerte slå
min ånde hvisker
der er liv, bag ruderne
små bløde hænder
som søger de blødeste steder
i længsel efter drømmen
som stille gror, spredes
som blade af vinden
på alle sprog
Bruno
Carlo Andersen,
f. 1954, arbejderdigter fra Randers, har tidligere bl.a.
udgivet digtsamlingerne 'Løbesedlen' og 'Varmt møde i en kold krig'.
Disse digte har først været offentliggjort i Kommunistisk Politik
1, 2008.
Se også
Digte fra et sted i Unionen
Sønderbombede
drømme
overgiver sig aldrig
-
End -