B.C. Andersen

Digte fra
ET STED I UNIONEN

B.C. Andersen (f. 1954) har blandt andet udgivet digtsamlingerne 'Løbesedlen' og 'Varmt møde i en kold krig'

 

I novembernætter

I novembernætter
med nedfaldsgrene, regn
mod ruden
med timelange sekunder
af de, der kommer til tiden
uendelige, det ene evige
efter det andet

og sandslotte,
af jern og beton, tommetyk
panserglas
som værn mod længsel, drømme
vintergækker, erantis
forkølelse
en første forårsdag i stærk sol

ætsende ensom i en stol
angst, stirrende
gennem flimrende feberlys
på fraværende
doserede øjne, umattede læber
og gennemsigtige ansigter, der
klæber til huden, sætter sig
som en tavs, kvælende prop af tørhed
i halsen, sidder hun
foran tv'et med sort skærm

aviser, uforståelige ord
om udlicitering, harmonisering
globalisering, missilskjold
hober sig op i entre'en
sammen med fældede regnskove
posemænd på bænkene
gfremstrakte hænder, tomme risskåle
bombede byer
obligations og aktiekurser
- farvestrålende EUROkratiske tilbud.

 

Jeg ser ud af vinduet

Jeg ser ud af vinduet
ned på gaden
der, går poser med tomme flasker
doserede skygger
ængstelige langs husmurene
en mor med rødrandede øjne
der, holder
det private initiativ
en BMV, muskuløse guldkæder
og gutterne fra station I

 

Efter kaffen

Efter kaffen
detaljerede skumlerier i tv
danser vinder i dit hår
en sen sommeraften
langs åen
mens stjernerne, UNIONENs
overvågningssattellitudstyr
registrerer, kys efter kys
al livs begyndelse

 

Din duft er i, og omkring mig

Din duft er i, og omkring mig
en bøgeskov, den første maj
når jeg vasker op
skræller kartofler, står i kø
lægger mig på sengen
fyldes af EURO-kraternes velfærds-løgne
i hver en avis
tv-udsendelse, jeg ser.

 

Jeg sidder på en bænk

Jeg sidder på en bænk
ved havnen
det blikstille, olieglinsende vand
blinker

Jeg er igen barn
en lille hånd
i en stor barket og ru
bjerge af kul, ligger på kajen

Du fortæller, gennemtrængende blidt
om skibene, navlerne
hvem, der har gravet kullene
malmen frem

Du lader al tvivl ude
åbner min verden, så
jeg bedre kan se
drømme, håbe
i oprør, puste til ilden

Elske den blå luft,
markerne, de dunkle skove
bølgerne og stranden med sand
små både
og mænd svedige, i mørke fabrikshaller

 

Jeg gik en tur mellem træerne

Jeg gik en tur mellem træerne
der sad en fugl
helt stum
og solen strejfede mine øjenlåg
den dag

Se også
Sønderbombede drømme overgiver sig aldrig

Foreningen Oktober 2002