Sønderbombede drømme
overgiver sig aldrig

Nye digte af B.C. Andersen


B. C. Andersen juli 2004
Klik og forstør

 

Sammenknebne magre ansigter

Sammenknebne magre ansigter
stirrer fra skærmen
der er sult og længsel i blikkene
i store flokke er de stuvet sammen
som brølende kvæg i et indelukke
førend boltpistolen
armene hænger, lange
ubevægelige
pludselig ser jeg et smil
en skygge, der tavs rejser sig
rækker armen frem
peger ud gennem skærmen
så bliver tv-skærmen sort
jeg hører gnistren fra maskinpistoler
ladegreb
og demokratiet, der skifter magasin

Bryllupsgæster

Jeg går tur gennem øde gader
efter kaffe, sure opstød
en mat aften foran tv
når natten
angstfyldte timer er lange
og månen hvisker smigrende
og ekkoet af mit bankende indre
runger hult mellem murene
og gadens gabende porte

jeg går alene, med tusinde tanker
tavse skygger i en tæt skovtykning
en sen sommerdag
i blæst, i kulde
med dirrende hud, fjerne øjne
der skuer F-16 fly fra Karup
bombe bryllupsgæster i en landsby
i Afghanistan


Frysende bag skyerne står solen op

Frysende bag skyerne står solen op
natten er bundtet i krystaller
der er en sødlig lugt, et blegt lys overalt
vinden hvirvler tavs sandet op
i det fjerne gøer en hund
fra et hus høres et spædbarns gråd
gaderne er øde, torvet ligger tomt hen
et sted klaprer et vindue
lyder en skratrende radio-stemme
"På Vestbredden er alt her til morgen roligt"
mens vinden og sandet
dækker landsbyens blodige jord


Time efter timer

Time efter timer
fremmede indre stemmer
gennem gardiner
der altid har eksisteret
som spor i natten
kærlige favnede arme
øjne, halvt åbne
en tørst
vin, vandløb af doven øl
sprudlende kølig champagne
ikke kan drukne
et hjerte, der endnu
banker, der endnu
råber
gennem porten, over tomme pladser
i en ørken, slørret
af farvestrålende mediemanipuleret
virkelighed
fra tage på hoteller
behørig afstand af blødende sandhed
sønderbombede drømme
der aldrig overgiver sig


Sammenkrøllet

Sammenkrøllet
og i en seng
med øjnene halvt åbne
mod byens lys
ved siden af et lukket skab
et natbord
og et glas lunken vand
mindes jeg fugle
og trappeopgange
tusinde brevsprækker
og liv, derinde
bag nedrullede gardiner
foran tv-virkeligheden
skrigende stilhed, der ikke forstummer
når lottokuponen krølles sammen
oddset kun gav ømme muskler
drømmerejsen, var en busbillet
til afskallede aktiveringshaller
brakliggende marker
hvor end ikke tidsler, mælkebøtter blomstrer


Hoster lidt, fryser lidt

I ensomme stunder
mellem parkens tavse skygger
hvisker månen, skriger stilheden
råber natten sine spørgsmål
og jeg tænder endnu en cigaret
hoster lidt, fryser lidt
begraver hænderne i jakkelommerne
stirrer på skyerne over mig

lukker øjnene, og ser
ligene af irakiske fiskere
fra en fattig lerklinet landsby
skudt af danske soldater fra Camp Eden


Brudstykker

Brudstykker
fra gader, demonstrationer
kommer til mig i natten
og jeg hører stemmer, husker
taler
politi i kampuniform
der værner demokratiets ret
til at sønderbombe landsbyer
sprede sygdom, ødelæggelse
i rismarker, på sletter
sprænge hospitaler og skoler i luften
stille fagforeningsfolk, bondeledere op ad muren
hegne børnene og drømmene inde
skyde mødre
torturere brødre og fædre
køre protester over
med kampvogne og dozere
registrerer kammerater
der trods medieluddernes løgne
demokratiets retssale og fængsler
stadig har mod til Solidaritet


Bruno Carlo Andersen,
f. 1954, arbejderdigter fra Randers, har tidligere bl.a. udgivet digtsamlingerne 'Løbesedlen' og 'Varmt møde i en kold krig'. Disse digte har først været offentliggjort i Kommunistisk Politik 11, 2004.

Se også
Digte fra et sted i Unionen

- End -