Nye
digte af B.C. Andersen
B.
C. Andersen juli 2004
Klik og forstør
Sammenknebne magre ansigter
Sammenknebne
magre ansigter
stirrer fra skærmen
der er sult og længsel i
blikkene
i store flokke er de stuvet sammen
som brølende kvæg
i et indelukke
førend boltpistolen
armene hænger, lange
ubevægelige
pludselig
ser jeg et smil
en skygge, der tavs rejser sig
rækker armen frem
peger
ud gennem skærmen
så bliver tv-skærmen sort
jeg hører
gnistren fra maskinpistoler
ladegreb
og demokratiet, der skifter magasin
Bryllupsgæster
Jeg
går tur gennem øde gader
efter kaffe, sure opstød
en
mat aften foran tv
når natten
angstfyldte timer er lange
og månen
hvisker smigrende
og ekkoet af mit bankende indre
runger hult mellem murene
og gadens gabende porte
jeg
går alene, med tusinde tanker
tavse skygger i en tæt skovtykning
en
sen sommerdag
i blæst, i kulde
med dirrende hud, fjerne øjne
der
skuer F-16 fly fra Karup
bombe bryllupsgæster i en landsby
i Afghanistan
Frysende
bag skyerne står solen op
Frysende
bag skyerne står solen op
natten er bundtet i krystaller
der er en
sødlig lugt, et blegt lys overalt
vinden hvirvler tavs sandet op
i
det fjerne gøer en hund
fra et hus høres et spædbarns gråd
gaderne
er øde, torvet ligger tomt hen
et sted klaprer et vindue
lyder en
skratrende radio-stemme
"På Vestbredden er alt her til morgen roligt"
mens
vinden og sandet
dækker landsbyens blodige jord
Time
efter timer
Time
efter timer
fremmede indre stemmer
gennem gardiner
der altid har eksisteret
som
spor i natten
kærlige favnede arme
øjne, halvt åbne
en
tørst
vin, vandløb af doven øl
sprudlende kølig
champagne
ikke kan drukne
et hjerte, der endnu
banker, der endnu
råber
gennem
porten, over tomme pladser
i en ørken, slørret
af farvestrålende
mediemanipuleret
virkelighed
fra tage på hoteller
behørig
afstand af blødende sandhed
sønderbombede drømme
der
aldrig overgiver sig
Sammenkrøllet
Sammenkrøllet
og
i en seng
med øjnene halvt åbne
mod byens lys
ved siden
af et lukket skab
et natbord
og et glas lunken vand
mindes jeg fugle
og
trappeopgange
tusinde brevsprækker
og liv, derinde
bag nedrullede
gardiner
foran tv-virkeligheden
skrigende stilhed, der ikke forstummer
når
lottokuponen krølles sammen
oddset kun gav ømme muskler
drømmerejsen,
var en busbillet
til afskallede aktiveringshaller
brakliggende marker
hvor
end ikke tidsler, mælkebøtter blomstrer
Hoster
lidt, fryser lidt
I
ensomme stunder
mellem parkens tavse skygger
hvisker månen, skriger
stilheden
råber natten sine spørgsmål
og jeg tænder
endnu en cigaret
hoster lidt, fryser lidt
begraver hænderne i jakkelommerne
stirrer
på skyerne over mig
lukker
øjnene, og ser
ligene af irakiske fiskere
fra en fattig lerklinet
landsby
skudt af danske soldater fra Camp Eden
Brudstykker
Brudstykker
fra
gader, demonstrationer
kommer til mig i natten
og jeg hører stemmer,
husker
taler
politi i kampuniform
der værner demokratiets ret
til
at sønderbombe landsbyer
sprede sygdom, ødelæggelse
i
rismarker, på sletter
sprænge hospitaler og skoler i luften
stille
fagforeningsfolk, bondeledere op ad muren
hegne børnene og drømmene
inde
skyde mødre
torturere brødre og fædre
køre
protester over
med kampvogne og dozere
registrerer kammerater
der trods
medieluddernes løgne
demokratiets retssale og fængsler
stadig
har mod til Solidaritet
Bruno
Carlo Andersen,
f. 1954, arbejderdigter fra Randers, har tidligere bl.a.
udgivet digtsamlingerne 'Løbesedlen' og 'Varmt møde i en kold krig'.
Disse digte har først været offentliggjort i Kommunistisk Politik
11, 2004.
Se også
Digte fra et sted i Unionen
-
End -