DE HISTORIELØSE
af Franz Krejbjerg
DKP/ML afholdt 20-års fødselsdag d. 7. nov. Talerne var de samme som til sidste novembers 80-års revolutionsfest, venner er der ikke blevet flere af. De internationale hilsner var til at overskue. 3 ialt - ingen fra den internationale marxistisk-leninistiske bevægelse. Med usvigelig sikkerhed bevægede formand Jørgen Petersen sig rundt om diverse emner uden rigtig at komme i kødet på dem. Lutter almindeligheder. Vi bliver derfor som sædvanlig, nødt til at gøre særligt opmærksom på det, han ikke sagde noget om.
"DKP/ML tilsluttede sig de dele af den internationale kommunistiske bevægelse, der rejste kampen mod den moderne revisionisme som Hrustov og co. Forsøgte at påtvinge hele bevægelsen."
Hvad der springer i øjnene er at JP undlader at fremhæve den moderne revisionismes afskygninger, og de danske varianters konkrete udtryk, som DKPs 'antimonopolistiske demokrati', KAP maoistiske teorier om 'verdens tredeling', osv. Der gøres intet forsøg på at sige hvad det politiske indhold af revisionisme egentlig er. Dernæst at Albaniens kommunistiske parti og Envers Hoxha som den ledende skikkelse i den internationale ML bevægelse, og deres ubestridte rolle i kampen mod den moderne revisionisme, end ikke omtales.
PET skandalen behandles påfaldende grundigt - men netop en af de centrale pointer (som vi igen og igen har fremhævet i Kommunistisk Politik), at PET m.fl. er "den private ejendomsrets" spioner, og en uadskillelig del af statsmagtens voldsapparat, forbigås i larmende tavshed.
"Overenskomststrejken i foråret viste igen arbejdsklassens styrke i glimt og gav en ny generation af unge kamperfaringer og mange en forståelse for hvad fagforeningerne rent faktisk kan bruges til.":
Her mangler vi svar på hvad det var konflikten viste de nuværende fagforeninger rent faktisk bliver brugt til. Vi kan da hjælpe så meget, at det bl.a. var at tage brodden ud af enhver form for mobilisering og politisering af konflikten, så den faglegalistiske linie havde total kontrol og slog konflikten ihjel før kyllingerne.
"Kommunisterne har helt klart en fremtid i dansk politik, hvis vi kender vores besøgelsestid.":
Dette citat afspejler meget godt JPs forhold til revolutionen. Dels er revolution noget man helst ikke snakker om, heller ikke ved denne højtidelige lejlighed. Dels taler han om kommunisternes fremtid (læs: parlamentariske fremtid) og ikke om kommunismens fremtid.
"Vi står med store udfordringer, som vi er rede til at tage op og vi rækker vores hånd frem til samarbejde med alle kræfter der vil slå et slag i en rigtig retning. Ingen kan løse denne opgave alene – men sammen kan vi forandre verden.":
Hvad er så den rigtige retning? Ja, det er noget som ledelserne forhandler sig frem til fælles fodslag om, som Tved ganske rigtigt formulerede det i sin hilsen. Og det er de blevet meget bedre til, synes de selv, efter at selve det at samarbejde er blevet vigtige end politikken.
Historien er forsvundet fra DKP/ML, og de store personligheder som Klaus Riis, John Max Pedersen og Savage Rose der hver på deres måde bidrog til DKP/MLs historiske gennemslagskraft og ikke mindst den politiske linie, eksisterer ikke i deres nye selvbevidsthed. Pænhed og overflade er trådt i stedet for den revolutionære glød.
Læs også: I mindet om en død teenager i anledning af de 20 år