Kapitalismens ny verdensorden befæstes

Vedtagelsen af den nye finanslov for 1998 blev en tam affære.

Uden de store sværdslag lykkedes det at strikke et nyt, EU-skræddersyet forlig sammen, som SF, regeringspartierne, Venstre og Konservativt Folkeparti som helhed stemte for. Hensynet til den kommende EU-folkeafstemning d. 28. maj vejede tungere end de mindre uenigheder, der eksisterer mellem EU-tilhængerpartierne.

Hovedformålet med finansloven er partierne enige om - en fortsat stram økonomisk politik, der sikrer, at Danmark opfylder konvergenskravene i forbindelse med indgåelsen af EUs økonomiske og monetære union samt at holde socialdemokratierne ved magten frem til og med folkeafstemningen om Amsterdamtraktaten.

Allerede inden finanslovsforhandlingerne begyndte ovenpå kommunal- og amtrådsvalget meddelte Venstre og De Konservative, at man ville stemme for den kommende finanslov, så det kom ikke som nogen overraskelse, at partierne så hurtigt nåede til enighed.

Det danske borgerskabs reaktion var lettelse og tilfredshed. Brikkerne faldt på plads, da alle var klar over de politiske realiteter. Der var ikke mere at spille om, hed det i avisen Erhvervslivet d. 2. december:

Regeringens talerør Aktuelt, udtalte, at forliget er en sejr for det samarbejdende folkestyre: "Alt i alt et flot arbejde", hedder det

Et flot arbejde for hvem da?

Det "flotte" arbejde bestod i at videreføre den kulsorte, EU-dikterede nedskæringspolitik uden at give EU-modstanden for gode kort på hånden. Og det er som sædvanligt Under-Danmark, der må lægge ryg til.

Den brede befolkning rammes gennem afgiftsforhøjelser på 800 millioner kroner på varer, som må betegnes som "dagligdagsvarer" og ikke luksus. Chokolade, is, kaffe, te, sodavand, varer, der købes på dunke, karton eller flasker som f. eks. øl, vand, vin, opvaskemidler, tomatketschup og shampoo. Mejeriprodukter og medicin dog undtaget.

Arbejderklassen rammes via tvungen ATP-opsparing, der også går ud over ledige på bistandshjælp eller dagpenge. ATP hæves til 1 pct., mens de ledige må af med 1300 kr. på årsplan.

Kontanthjælpsmodtagerne rammes via nye stramninger af rådighedsreglerne.

Dertil kommer så besparelser på 2 milliarder kr. på ministeriernes drift. Politiet, kriminalforsorgen og domstolene er undtaget. Julegaverne til ordenshåndhæverne er på henholdvis 180, 60 og 40 mill. kr.. Plus salg af samtlige aktier i Tele Danmark til et amerikansk firma

Aktionærerne indhøster atter i år rekordprofitter. Det går strygende for erhvervslivet, som regeringen ynder at fremholde. Derfor (?!) slipper de med en sygehusskat på 325 kr. pr. ansat, forhøjet stempelafgift på tillægslån og strammere kredittider. Det skal jo helst se ud, som om stramningerne "rammer bredt", som om alle er lige gode om at "dele byrden".

Mens regeringen river slikket ud af munden på de fattiges børn, får de rige nye millioner til et virkeligt luksusforbrug.

Selvom finanslovens angreb på flertallets levevilkår vil komme til at svie hårdt, betegnes det som for "beskedent" af flere af regeringens og borgerskabets økonomiske eksperter; de såkaldte vismænd.

Den tidligere overvismand Claus Vastrup mener samtidig, at lønstigningerne har været alt for høje og næste år ikke må overskride de 3 pct.

Finansloven er ikke et beskedent angreb. Det kan højst betegnes som beskedent i forhold til, hvad regeringen og borgerskabet egentlig kunne tænke sig – men har svært ved at slippe afsted med på nuværende tidspunkt. Det føjes sig alligevel stygt ind i rækken af sorte finanslove, der har sikret, at der er stadig færre pølseskiver at skære af de fattige.

Nye indgreb er nødvendige. De kan dog sagtens vente frem til næste finanslov. Indtil både EU-afstemningen og folketingsvalget næste år er overstået, mener vismændene, men så skal bissen skrues på igen.

Blandt de foreslåede indgreb i 20-års-planen for pølsebeskæring er nye forringelser af de arbejdsløses forhold, herunder en sænkning af dagpengene.

Privatiseringsbølgen med de deraf følgende forringelser af de ansattes løn- og arbejdsforhold og serviceniveauet, vil desuden rase videre med forøget styrke.

Den kendsgerning, at det ikke er Under-Danmark, men børsspekulanterne og erhvervslivet, der har gyldne tider, rager dem ikke. Deres job er at varetage borgerskabets økonomiske interesser.

Den ny finanslov er på ingen måde udtryk på noget politisk kursskifte. Det er et valgtaktisk sammenkog af den gamle, uspiselige, EU-dikterede nedskæringsret, der bydes på hvert år i julemåneden.

Det er valgår næste år, og det betyder, at der er strøet glasur på den kulsorte ret. I form af forbedringer i promillestørrelsen indenfor det sociale område og miljøområdet.

Ældrevenligt er der afsat 250 mill. kr. til at ansætte flere hjemmehjælpere og give de ældre bedre mulighed for at få indflydelse på, hvad hjemmehjælperen skal lave.

Det syge samfund bekæmpes med 100 mill. kr. til nedbringelse af ventelisterne til og forbedringer af de børnepsykiatriske afdelinger.

Sygehusene tildeles 10 mill. kr. til nedsættelse af ventelister. Barselsorloven til fædre udvides fra to til fire uger.

Til den uddannelsessøgende ungdom er der 1000 nye uddannelsespladser. 100 på pædogogseminarierne, 100 på de sociale højskoler, 200 på journalistuddannelserne i Roskilde og Odense, 100 på psykologi-uddannelsen i Ålborg, mens 400 pladser ikke er uddelt endnu.

Ædrueligt bevilges 10 mill. til en alkoholog-uddannelse. De kriseramte folkehøjskoler tildeles ekstra 15 mill. kr. i tilskud. Og kulturelt afsættes 10 mill. kr. til bevarelse af mindre teatre.

De mindre erhvervsdrivende modtager til gengæld 40 mill. kr. som service-hjælp for at lette deres administrative byrder.

Og skatteligningen af selskaber flyttes fra kommunerne til staten.

Det er imidlertid den grønne profil: der skal få finansloven til at glide ned uden folkelig protest, og tilmed betragtes som et fremskridt: Der er 75 mill. til genopretning af vandmiljøet via mindskning af kvælstofsudledningen, en fordobling af pesticidafgiften samt 70 mill. kr. til yderligere vandmiljøforbedringer

Miljøforbedring af en så beskeden størrelsesorden. De parlamentariske reklametrommer buldrede voldomt og betegnede sådanne uhyre nødvendige, men reelt utilstrækkelige forbedringer som et gennembrud for de grønne holdninger på Christiansborg!

Det er vildt overdrevet sort snak..

De forskellige elementer, der tilsammen udgør finansloven for 1998, er først blevet aftalt med skiftende flertal i Folketinget. Alle partier fra Enhedslisten til Venstre og Konservative har deltaget i delforlig. I løbet af den sidste tids parlamentariske spilfægteri. Selv pauseklovnen Jacob Haugård er med i en af de utallige studehandler for at sikre, at regeringen fik finansloven helskindet igennem.

De samme partier - med undtagelse af Enhedslisten - har derefter stemt for Finansloven som helhed. De står dermed alle bag det samlede, sorte indhold, der blev resultatet. Bag regeringens fortsatte, EU-dikterede nedskæringspolitik. Også "unionsmodstanderpartiet" SF.

Der har været tale om en slags arbejdsdeling, hvor venstrefløjen især har stået for glasuren - promilleforbedringerne og det grønne image - og højrefløjen for nedskæringsrettens ildelugtende indhold.

"Holgers sejr!" kalder Aktuelt SF’s optræden i det parlametariske cirkus. Ifølge avisen har partiet virkeligt sat sine synlige aftryk på det reaktionære kludetæppe, der blev strikket sammen.

Det nye og det gamle Socialdemokrati falder nærmest hinanden om halsen i skamros. Virkeligt flot arbejde!

Befolkningen betaler prisen. Alt er ved det gamle.

Mo/Od