Unionen og fagtoppen arm i arm

Det er faldet EU-kommissionen for brystet, at de franske transportarbejdere i sidste måned drejede startnøglen og spærrede vigtige hovedtrafikårer i Frankrig med krav om 1ønforhøjelser. Nedlæggelsen af arbejdet på dette tidspunkt gjorde ondt. Dele af den europæiske julehandel og store profitter var i fare, ikke kun i Frankrig, men også i andre lande. Nu må der sættes en stopper for, at arbejdere kan sætte en kæp i hjulet på fordelingen af varer, blot fordi de er utilfredse med 1ønnen.

EU kommissæren for det indre marked Mario Monti fik dybe panderynker og vil som noget nyt have ElJlandene til at give kommissionen ret til at gribe ind i strejker i Unionen.Den franske strejke var ikke et fransk anliggende, men et ElJ-anliggende, meddelte han, hvorfor der da også var EU-konsultationer med den franske regering om, hvordan man kunne få bragt chaufførerne tilbage bag rattene.

EU-monopolerne har til hensigt at få stoppet enhver strejke – og ikke mindst hvis de antaster een af Unionens vigtigste grundpiller: fjernelse af alle hindringer for varernes frie bevægelighed.

Ikke nok med at de franske chaufforer strejker – de forhindrer oveni andre landes varer i frit at kunne strømme ad de franske landeveje...

Strejkerne i transportsektoren er følsomme i en tid, hvor virksomhedsejerne har indrettet produktionen efter ikke længere at have varer på lager, men producerer dem "just in time", og med lastvognstrafikken i en central rolle. Derfor arbejdes der nu på højtryk for, at EU som institution griber ind overfor transportsektorens følsomme og effektive kampvåben.

Faglige EU socialdemokrater kan ikke lade være med at tænke på det fortrinlige system, der findes i Danmark til undergravning af faglig aktivite: klassedomstolen Arbejdsretten, hvor kæmpende arbejdere indstævnes og idømmes kæmpebøder. So ein Ding müssen EU auch haben!

HK/industri presser nu på med at der i EU-regi etableres en Arbejdsrets-institution og laves fælles-europæiske overenskomster, i første omgang med hensigtserklæringer med rammer for lønudviklingen og feriens længde

De nye tanker om en ElJ-arbejdsret bakkes ifølge HK op af Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og danske "arbejdsmarkedsforskere" kalder ideen "modig.’ Men forslagsstillerne mangler modet til at forklare at unions-overenskomster og oprettelsen af en Arbejdsretsinstituton vil blive brugt ti! at banke faglig aktivitet på plads, sådan som det er tilfældet med den danske Arbejdsret. En Europæisk Arbejdsret skal ifølge HK- industris forslag af praktiske årsager lægges under EU-domstolen, fordi det er samme domstol, som dømmer i fortolkningsspørgsmål om EU-direktiver.

Unionen er ikke kun optaget af at "varernes frie bevægelighed", men også af arbejdskraftens ditto – dens "mobilitet" derhen hvor kapitalen har brug for flere hænder. Med oprettelse af regioner på tværs af landegrænser er der lagt op til en udvikling med krav om, at arbejdsløse skal påtage sig arbejde ikke som dansk arbejder, men bedømt efter om man står til rådighed for de forskellige regioner. Allerede nu tales der på det danske arbejdsmarked om at arbejdskraften skal være mobil- med en transporttid på fire timer om dagen.

Der er intet at sige til, at den kgl. danske fagbevægelse har et stort problem,. Ikke mange tror overhovedet på, at de får sandheden at vide om EU, og det bliver ikke bedre af, at Dansk Industri og Dansk Metal initiativtagere til en Stem Ja-kampagne. Det der tidligere har haft størst virkning har været direkte trusler om nedlæggelse af arbejdspladser, men arbejdspladserne er blevet nedlagt alligevel. 5å det er også et våben der i dag skal bruges rned omtanke.

Uanset hvor megen mediernaipulation og pression den danske arbejderklasse er blevet udsat for, er den ikke kornmet ti! blot at acceptere EU. Løgn og lovsang er blevet afklædt gang på gang.

"Det er frustrerende at op mod halvdelen af den danske befolkning er så skeptiske overfor EU-samarbejdet", udtaler Metals EU-sekretær til Aktuelt.

Der er ingen tvivl om, at frustrationerne vil stige, når der i det nye år etableres en bred folkelig kampagne mod Amsterdamtraktaten.