EU, beskæftigelsen og Socialdemokratiet

Af Torben Messerschmidt

Socialdemokratiets inderste væsen har altid været klassesamarbejdet mellem arbejdere og arbejdskøbere, forsoning mellem udbyttede og udbyttere. Det ville i dag være forkert at betragte de socialdemokratiske partier i EU-landene som selvstændige nationale partier. De er alle en del af euro-socialdemokratiet, hvis væsentligste programpunkt er at give Unionen en såkaldt "social dimension".

Det væsentligste indhold heri er at få indføjet mere eller mindre uforpligtende sociale hensigtserklæringer i unions-teksterne. Det var hvad der skete på Unionens beskæftigelsestopmøde. Her følger en del af historien bag det.

Politiken den 4. august 97:

Kontorchef P.L.Vesterdorf fra Håndværksrådet fremsatte en række synspunkter om Amsterdam-traktaten, nemlig hvorledes Unionen får udtrykkelig :" Beføjelse til at vedtage tilskyndelses-foranstaltninger, den får pligt til at fremme koordineringen af medlemslandenes beskæftigelsespolitik og til at oprette et særligt rådgivende udvalg for beskæftigelse." 1)

Ordene kommer fra arbejdsgiverside – men de uldne vendinger minder påfaldende om socialdemokratiske formuleringer.

Amsterdamtraktatens forsøg på at indskrive arbejdsløshedebekæmpelse i teksten, blev begejstret modtaget, da Poul Nyrup Rasmussen vendte hjem fra topmødet i sommer.

Næstformanden i socialdemokratiet skrev opmuntret:

"Hvordan nogen kan sige NEJ til denne dejlige traktat? Jeg kan faktisk bedre forstå, hvis nogen borgerlige bliver bekymrede, end jeg kan forstå venstrefløjsmodstanden. Vi er jo ude i et projekt, hvor vi giver politisk modvægt til markedsøkonomien." 2)

Det er svært at fatte hvad næstformand Lene Jensen mener.

Den europæiske Union hviler i alle sin traktattekster på en neoliberalistisk økonomisk opfattelse . Unionen er et kapitalistisk projekt par excellence, som har sikret de multinationale selskaber af alle nationaliteter og de store europæiske monopoler en stadig mere omfattende indflydelse på alle sider af samfundslivet i medlemslandene og i Unionen som helhed.

Mere end 30 millioner er reelt arbejdsløse. Den permanente høje arbejdsløshed er en del af unionens politiske økonomi.

Lene Jensen og de andre top-socialdemokrater deltager aktivt i monopolernes spil, der medfører et socialt tilbagetog med en hast, der minder om rømningen fra Dannevirke i 1864.

Monopolkapitalens parløb med EUro-socialdemokraterne og EUkommissionen er en omfattende affære, som kun i glimt kan opridses her.

Lene Jensen og hele den socialdemokratiske topledelse med LO-toppen er usædvanlig aktive medspillere i den nuværende stem-ja-kampagne. Vi ser dette parti for fuld udblæsning for at vise sig værdig til fortsat tillid hos monopolerne som regeringsparti også i en ny valgperiode. Det stiller punktligt med den vare, der forlanges af monopolerne.

Skulle der være nogen form for moralske tømmermænd , vil et hold af tekstforfattere skrive dem ind i en hidtil uset harmonisering af Himmel og Helvede.

En drøm og en hvidbog

Topmødet om beskæftigelse i november 97 var intet mindre end en

"mangeårig drøm, der går i opfyldelse, når EUs topledere på torsdag og fredag mødes i Luxembourg." 3)

Oplægget til mødet d. 20. og 21. november hævdedes at være socialdemokratisk tankegods

"fra næsten 15 års overvejelser om en fælleseuropæisk indsats." 3)

Så når statsministeren derefter – for at bortforklare den totale mangel på konkrete resultater - fortæller at "ideen om en beskæftigelsespolitik i EU er ny og skal have tid til at fæstne sig." 3) er dette altså ikke rigtigt.

En såkaldt hvidbog, udarbejdet af Delors og EU-kommissionen i 1993, havde den tankevækkende titel

"VÆKST, KONKURRENCEEVNE og BESKÆFTIGELSE."

Dette udspil foreslog fælles investeringer i jernbaner, veje og telekommunikation. Planen var inspireret af Jacques Delors. der igen var inspireret af statsminister Poul Nyrup.

På samme tid udgav European Round Table (ERT)4) tilsvarende synspunkter.

En Hollandsk forskergruppe, CEO, (5) har udgivet en rapport"DET KORPORATIVE EUROPA", hvori ERTs lobbyistvirksomhed dokumenteres.

ERTs generalsekretær påvirker gerne udvalgsarbejde og de endelige beslutninger. Alle er de lydhøre - fra EU-kommission og nationale embedsmænd til socialdemokratiske politikere.:

"ERTs hovedprioriteringer er en styrkelse af EUs evne til at handle. Yderligere liberaliseringer og privatiseringer og en udvidelse af EU med de centrale og østeuropæiske lande." (5)

EU-socialdemokrater i Malmø

De europæiske socialdemokratiers kongres i Malmø d. 5- 8. juni-97, førte 1500 entusiastiske top-socialdemokrater sammen. Fra den svenske statsminister Göran Perssons kalkunske indledning, kunne bl.a. høres:

" Vi er i dag den stærkeste politiske kraft i Europa (...) Den liberalistiske bølge er ebbet ud." 7)

EU-kommissionens omtalte hvid-bog fra 1993 om vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse blev også bragt i erindring af mange talere. Den portugisiske ministerpræsident Antonio Guterres udtalte:

" Nye arbejdspladser skabes ikke gennem traktater, men gennem handlinger. Lad os bruge Delors’ ideer. Lad os skabe fælles europæiske beskæftigelses-projekter betalt gennem særlige euro-obligationer."

Jacques Delors sagde på samme møde i Malmø, at ØMUen skulle suppleres med beskæftigelsesredskaber, ellers ville han sige NEJ til ØMUen. 6)

Rudolf Scharping (S) Tyskland, mente at Europas 20 millioner arbejdsløse var et signal om, at EU ikke havde fulgt Jacques Delors’ Hvidbog.

Igen og igen mindede de delegerede socialdemokrater hinanden om deres EU-styrke:

. Ideen om et beskæftigelses-kapitel i den nye EU-traktat er "et dansk forslag, og hvidbogen fra 1993 blev sat i værk gennem et tæt parløb mellem Delors og Poul Nyrup." 7)

Det er en udbredt socialdemokratisk illusion, at EU-medlemslandene i Amsterdam-traktaten, har et værdifuldt instrument. Skatteminister Carsten Kock skrev i sommer, under titlen:" ET JA TIL AMSTERDAMTRAKTATEN":

." Medlemslandene her nu på danske initiativ forpligtet sig til at samarbejde om et højt beskæftigelsesniveau." 8)

Hvad den socialdemokratiske skatteminister betragter som en socialdemokratisk sejr i EU, er en hensigtserklæring så tynd, at Round Tables’ generalsekretær, Keith Richardson, har udtalt:

" Hvis politikerne føler det er vigtigt at få deres afsnit om ønskværdigheden af fuld beskæftigelse med, og hvis de tror, at det kan hjælpe på den offentlige mening, så kan vi ikke rigtigt have noget imod det (...) det vil ikke skabe job, men det vil heller ikke gøre meget skade." 5)

ERT har brug for bl.a. socialdemokratiets konturløse medvirken, men kun for en tid. I den tid er det socialdemokratiets rolle at få ELITERNES og MONOPOLERNES EU til at tage sig folkeligt ud. Det har indtil videre været en opmuntrende fiasko.

UNICE, Socialdemokratiet og vismændene

Formanden for UNICE 9), Francois Perigot, efterlyser mod hos de politiske deltagere. Det han noget ukorrekt, kalder "vækstperioden i Europa

" bør bruges til at gennemføre strukturreformer på arbejdsmarkedet, sænke skatterne og gøre op med den passive forsørgelse." lo)

Synspunktet minder en hel del om de danske vismænds frastødende råd til regeringen om lønnedgang for de dårligst lønnede og yderligere nedsættelse af dagpengesatserne for de uheldige, arbejdsløse. Vismændene bidrager aktivt til organiseret kriminalitet mod arbejderklassen, en lang og uafbrudt virksomhed i hele det Økonomiske Råds 35- årige historie.

EU-kommissionens oplæg til beskæftigelsestopmødet opererede med en ensartet og lavere selskabsskat for medlemslandene, samt lavere personskat og en differentieret moms.

I EUs "nøddeknækker-strategi" knuses den "socialdemokratiske offentlige sektor" af dem selv.

Langsomt og næsten ikke hørligt foregår kvælningen. De mest givtige lunser smides ud til privat spekulation og resten skrottes til dæmpet salmesang fra koret af "uvildige vismænd og villige Sosser".

Job-topmødet i november

Job-topmødet i Luxembourg kunne ikke helt tilfredsstille forventningsfulde og utålmodige kapitalister. I Børsen hed det

"TANDLØST TOPMØDE OM JOB".

Kapitalist-avisen læner sig op af UNICE, der mener "at statsledernes modløshed sætter EUs troværdighed på spil." lo)

Også chefkonsulent Klaus Rasmussen i Dansk Industri, mener at ikke alene modet, men også viljen mangler:

" Regeringen er bange for, at det giver mere ulighed."

En sådan frygt plager unægtelig hverken EU eller Kapitalen.

Hvad siger Socialdemokratiet til "mere ulighed"?

De går foreløbigt rundt og bryster sig med at være et foregangsland med stigende beskæftigelse, med nedladende aktivering af uheldige, og som altid er partiet frisk med tilbud til kapitalen:

En reservearmé af udstødte og handicappede på vej til arbejdskøberne med en klat penge i bagagen, som de kan stikke lommen på deres nye arbejdsgivere. Måske en populær vare!?

De 15 deltagende lande i topmødet om beskæftigelse, traf ingen betydningsfulde beslutninger, men man enedes om en række hensigtserklæringer, landene ikke behøver at overholde.

I den mere gådefulde og opsigtsvækkende afdeling var en appel om at EU skal skaffe 12 millioner nye arbejdspladser i løbet af 5 år.

Endvidere ses det gerne, at den gennemsnitlige arbejdsløsheds-procent bør falde til 7%, hvilket vil sige, at EURO-STATestik skal ansætte mere personale.

Det er uklart om man kan ansætte alle 12 millioner i de omfangsrige kontor-landskaber.

Om det opnåede topmøde-resultat skrev Politiken:

" Det bliver dermed op til hvert land selv at fastsætte en tidsramme for, hvornår det skal opfyldes."

En såkaldt iværksætter-ånd ( der allerede ses på folkeskoleplan) skal mirakuløst medvirke til "skabelsen" af 12 millioner arbejdspladser.

Liberal eller superliberal

Det bedste man kan sige om floppet i Luxembourg er, at Poul Nyrup herefter ikke kan bruge beskæftigelses-argumentet, når hans egne vælgere skal slæbes hen for at stemme JA til den ulyksalige Amsterdam-traktat. Det var i øvrigt pudsigt at se, Nyrup selv mener, at EU-kommissionens beskæftigelsesudspil lå langt fra " den superliberalistiske linie om, at markedsøkonomien klarer alt for os.

Desuden ser jeg et klart signal om, at den aktive arbejdsmarkedspolitik og den aktive uddannelsespolitik er helt nødvendig for at vores samfund kan klare sig i det næste århundredes globale konkurrence." 3)

Med præsentationen af hvidbogen ( fra 1993) lagde Jacques Delors ikke skjul på, at han har skelet stærkt til "det danske eksempel."3)

Politiken skrev, at Delors, Nyrup og andre, f.eks. Mogens Lykketoft "var blandt de politikere og unge embedsmænd i arbejderbevægelsen, der for nogles vedkommende, allerede i begyndelsen af firserne, udviklede strategien om en samlet, europæisk indsats mod arbejdsløsheden. Kun i fælleskab kan landene fastholde det gamle socialdemokratiske ideal om arbejde til alle." 3)

Og det fællesskab er fællesskab mellem udbytterne og de udbyttede. Og idealet er reduceret til ord og hensigtserklæringer.

D’herrer Nyrup og Lykketoft viser vejen

"ved at være den første regering i Europa, der overlader al kontrol med et nationalt Teleselskab til en international gigant. Udsalget af arvesølvet indebærer, at man afskriver sig kommende gevinster til fordel for en engangsvirkning på statsbudgettet." 11)

I andre lande beholder staten noget indflydelse og medbestemmelse efter lignende økonomiske forbrydelser mod fællesskabet.

Socialdemokratiet er en aktiv medspiller i kvælningen af de kollektive goders financiering. Socialdemokratiet deltager fortsat på en harmonisering af himmel og helvede.

Derfor stemmer vi ikke alene NEJ til Amsterdam-traktaten, men NEJ til Monopolerne og Socialdemokratiets korporative model.

Vi siger NEJ til kapitalens svajende og spontane udstødelses-maskine. Det er og bliver en ussel tjans at løbe rundt og feje op og glatte ud, efter sjakalernes hærgen.

 

 

 

 

 

 

 

 

NOTER

1) Politiken d. 4/8-97

2) Information 7/8-97

3) Søndags Politiken d. 16/11-97

4) Medlemmerne kommer fra 45 af de største multinationale virksomheder i Europa, med en samlet omsætning på over 500 mia. ecu, og 3 mill. ansatte.( EF-leksikon, ved DAG SOURANDER.)

5) COPORATE EUROPE OBSERVATARY, cit. fra Dagbladet Arbejderen. d. 1. og 29/11-97.

6) Fra Jens Peter Bondes første gennemgang af Amsterdamtraktaten. Till. til NOTAT, d. 27/6-97

7) Politiken d. 6/6-97-97

8) Politiken d. 27/6-97

9) Union des confederation de l’Industrie et des employeurs de l’Europe. En samarbejdsorganisation for omkring 30 industriforbund og arbejdsgiverforeninger inden for den private sektor i mere end 20 europæiske lande. Fortrinsvis små og mellemstore virksomheder.

lo)Børsen d. 20/11-97

11) Information d. 17/11-97