Det kommunistiske Manifest
- snart 150 år
På det illegale Kommunisternes Forbunds anden kongres i London i november 1847 besluttedes det at udarbejde et udførligt teoretisk og praktisk partiprogram, der for offentligheden ville fremlægge kommunisternes standpunkter.
I løbet af december 1847 og januar 1848 udarbejdede Karl Marx og Friedrich Engels Det kommunistiske Partis manifest. Det blev blev sendt til trykning få uger før februarrevolutionen – på omslaget står af den første, tyske, udgave står der Veröffentlicht im Februar 1848 sammen med dens berømte parole Proletarer i alle lande, forén jer!.
Senere fulgte oversættelser og offentliggørelser på andre sprog. Med tiden alle andre sprog.
Og stadige nyudgaver. Generation efter generation af arbejdere og revolutionære har studeret dette enestående partiprogram.
Det kommunistiske manifest er den revolutionære marxismes første storværk. Under den første verdenskrig i indeværende, snart svundne århundrede skrev Lenin om det:
"Med genial klarhed og skarphed opridses i dette værk den nye verdensopfattelse, den konsekvente materialisme, som også omfattede samfundslivets område, dialektikken som den mest alsidige og dybtgående lære om udviklingen, samt teorien om klassekampen og proletariatets verdenshistoriske revolutionære rolle som skaber af det nye, kommunistiske samfund."
Da 100-året for dets udgivelse blev fejret, skrev den danske kommunist Martin Andersen Nexø i sin artikel "Menigmands kongstanke":
"Alt hvad der er sket i verdenshistorien siden menifestets fremkomst er præget af det, de store verdenskrige såvel som de politiske tovtrækninger under de såkaldte fredelige epoker.
Og af det alt fødtes der nyt, takket være kraftkilden Det kommunistiske Manifest. Sovjetunionen var dets førstefødte, og en nyfødning så stærk hade verden aldrig set. Han fyldte fra første færd den sorte reaktion med rædsel, og den holdt udviklingen om knæene af al magt, for at hindre hende i at føde oftere; startede sågar den anden verdenskrig for at slå manifestets førstefødte ihjel. Ved en spøg af historiens muse måtte dele af verdensreaktionen spænde sig for udviklingens stridsvogn og være med til at nedkæmpe dæmonerne nazisme og fascisme – og manifestet fødte ny børn i den førstefødtes lignelse. Nu prøver reaktionen, tro mod sin guddom Mammon, at nedkæmpe det ny vcd hjælp af penge og trusler om en tredje verdenskrig …"
Hvad er det da, kommunisternes manifest siger, som fortsat er aktuelt her ved årtusindets slutning, hvor virkningen af den første og anden bølge proletariske revolutioner er ebbet ud, og den internationale arbejderklasse ruster sig den en ny runde i den globale kamp mellem revolution og kontrarevolution, til revolutionernes tredje bølge? Det er f.eks. dette:
"Alle hidtidige bevægelser har været mindretalsbevægelser eller bevægelser til fremme af mindretalsinteresser. Den proletariske bevægelse er det uhyre flertals selvstændige bevægelse i det uhyre flertals egen interesse. Proletariatet, det nuværende samfunds laveste lag, kan ikke arbejde sig op, kan ikke rejse sig, uden at hele den overbygning af sociale lag, der udgør det officielle samfund, sprænges i luften.
I begyndelsen er proletariatets kamp mod bourgeoisiet om end ikke efter sit indhold, så efter sin form en national kamp. Ethvert lands proletariat må naturligvis først gøre op med sit eget bourgeosi.
Idet vi i store træk har tegnet de vigtigste faser i proletariatets udvikling, har vi forfulgt den mer eller mindre skjulte borgerkrig indenfor det bestående samfund lige til det punkt, hvor den bryder ud i åben revolution og proletariatet grundlægger sit herredømme ved med magt at styrte bourgeoisiet."
n