Anklaget for
kommunistisk virksomhed

Eric Skytte er en af de erfarne kommunistiske fabriksarbejdere. Siden han, der oprindeligt er vestjyde, slog sig ned på Fyn i 1969 har han arbejdet på en række af de store fynske arbejdspladser. Han har altid taget del i arbejderklassens kampe direkte, fra gulvet af, blandt andet som fælledstillidsmand på Nordisk Tekstil . Og samtidig har han i det meste af sit voksne liv været organiseret kommunist siden han i den 1. maj 1970 meldte sig ind i DKP. Bortset fra en periode på et halvt år i 1991, da partiet brød sammen. Så meldte han sig ind i Kommunistisk Forum, det senere KPiD. Indtil han blev ekskluderet af dette partis landsledelse i juni i år – "dømt for kommunistisk virksomhed", som han siger med et skævt smil.

På kongressen fik han lov til at fremlægge sin sag og tilbagevise det fejlagtige eksklusionsgrundlag. Alligevel stadfæstede kongressen eksklusionen.

-Jeg blev ekskluderet, fordi jeg går ind for, at der skabes et stærkt og samlet kommunistisk parti i Danmark. På marxistisk-leninistisk grundlag vel at mærke. Det har jeg aldrig lagt skjul på i KPiD. Da jeg blev valgt som afdelingsformand på Fyn i 1992 gjorde jeg det fuldstændig klart at det var med det perspektiv: at medvirke til at skabe eet stærkt kommunistisk parti på marxismen-leninismens grund – og jeg kan sige, at der har været fuld opbakning i KPiD på Fyn til alle de initiativer, der har været taget for at samle kommunisterne på Fyn, der ligesom alle andre steder i landet har været opsplittede i årevis.

-Det er den egentlige baggrund for eksklusionen: KPiDs ledelse har været modstandere af denne bestræbelse, af skabelsen af eet stærkt kommunistisk parti. Men jeg har ikke overtrådt nogen vedtagelse herom i KPiD: Den anden kongres afviste ikke sådanne initiativer som "Kommunister på Fyn", den traf ikke beslutning om, at man ikke som KPiD’er kunne være medlem af bestyrelsen i støttekredsen for Dagbladet Arbejderen.

Lige så forkert er det, at jeg ikke skulle have arbejdet for at styrke KPiD, eller at jeg skulle have modarbejdet dets politik eller grundlag. Men det kan I alt sammen se af mit indlæg på kongressen her i bladet …

-Hensigten med eksklusionen var uden enhver tvivl at splitte det positive og brede samarbejde mellem de kommunistiske kræfter på Fyn, der er blevet opbygget gennem en lang årrække, og hvor jeg og KPiD-afdelingen har spillet en aktiv og positiv rolle. Samlingen af kommunisterne er foregået nedefra, vi har erkendt behovet og skabt de nødvendige forummer for det. Det har betydet, at kommunisterne på Fyn har kunnet tage en række væsentlige initiativer sammen – fra en Rød 1. Maj, der er større end den socialdemokratiske til en fælles indsats i alle betydningsfulde klassekampe, Ribus-solidaritet, faglige kampe, kampe mod nedskæringer, den antifascistiske kamp … det hele!

Samlingsbestræbelserne har udviklet sig gennem seks år, og hele tiden udviklet sig positivt. Jeg tror, at KPiDs ledelse mente, at det ville være farligt for den, hvis andre fik lignende tanker. På kongressen erklærede Betty jo ligeud, at hun og partiledelsen er modstandere af kommunistisk samling.

Det kan man da kalde en udmelding!

KP:- Hvad er din opfattelse af KPiD i dag?

ES:Der står stadig i programmet, at partiet bygger på marxismen-leninismen … men papir er jo taknemmeligt!

I dag kan KPiDs ledelse åbent erklære, at den tager afstand fra samlingen af kommunisterne i et parti på grundlag af marxismen-leninismen. Det kunne man ikke og gjorde man ikke på den 2. kongres. Men nu føler man sig stærke nok til at sige det ligeud: Det hænger helt klart sammen med eksklusionerne i både KPiD og DKP/ML.

-Det er det marxistisk-leninistiske grundlag for samling, som ikke huer Betty og de andre: KPiD er et parlamentarisk parti, som hun siger: Det vigtigste er ikke organiseringen af arbejderklassens kamp udenfor, men at "give arbejderklassen parlamentarisk repræsentation".

-Også DKP var forbandet parlamentsfikseret. Jeg blev medlem af DKPs distriktsledelse på Fyn i midten af 70erne, som kasserer. Kaj Hansen var folketingsmand, Per Berga sad i byrådet. Hele partiets arbejde var underordnet sikring af disse mandater. Det faglige arbejde blev hverken støttet eller udviklet ordentligt, syntes jeg. Og skoling, kommunistisk skoling, blev fuldstændig forsømt. Til sidst forlod jeg kassererposten, jeg syntes, det faglige arbejde var vigtigere end at sidde og tælle penge …

-Kampen mellem Ole Sohn-fløjen, "fornyerne" i DKP, og den kommunistiske del af partiet blev meget uforsonlig på Fyn. I mange år var der mange gamle medlemmer af DKP, som ikke snakkede sammen. Fornyer-fløjen var dominerende, og sprængningen blev meget hård. Jeg husker blandt andet, at under Sohn-opløsningen indkaldte afdelingsformanden til et medlemsmøde, hvor der skulle vælges kongresdelegerede. I indkaldelsen stod der, at "stalinisterne skulle ud af DKP". Fornyerfløjen løb med alle de delegerede … Det var distriktsledelsen på Fyn, som stod bag.

I dag er der ingen af fornyerne tilbage, de er alle gledet væk fra den kommunistiske bevægelse. Per Berga sidder i byrådet – for Enhedslisten.

-Efter den 29. og 30. kongres i DKP havde jeg fået nok af opløsning og degeneration. Jeg meldte mig ud – den 29. april 1990 – men sluttede mig et halvt år senere til Kommunistisk Forum, hvor jeg følte, jeg naturligt hørte hjemme.

-Desværre førte KPiD også nogle af de værste ting ved DKP med sig: parlamentsfikseringen f.eks., berøringsangst og selvtilstrækkelighed. Der blev ikke foretaget nogen analyser af, hvad der egentlig var sket med DKP, hvorfor hele fornyerfløjen pludselig var opstået og blev dominerende, hvorfor de socialistiske forbilleder egentlig faldt. Gorbatjov og Ole Sohn … så megen "ære" skal de ikke have, at de kunne vælte socialismen eller et kommunistisk parti, helt alene.

Knud Andersen fra Esbjerg har forsøgt sig med nogle "analyser" – desværre førte hans bestræbelser til nogle helt vanvittige resultater. F.eks. har han fundet ud af, at der intet er i den danske grundlov, som forhindrer opbygningen af socialismen! Danmarks riges grundlov!

KP:- KPiD opfatter sig som det eneste, ægte og sande kommunistiske parti i Danmark. Du stiller spørgsmålstegn ved dets kommunistiske karakter. Hvad mener du så om DKP/ML i dag?

ES:- Ja, KPiD har valgt at gå enegang og afvise samlingsprocessen. Men det er ikke første gang, man foretager en fejlvurdering. Da KF og KPiD blev stiftet, forventede man at gamle medlemmer af DKP ville komme strømmende til, og at det bare var et spørgsmål om kort tid, før det gamnle DKP var blevet genetableret – nu i KPiDs skikkelse. Det ville ikke være nogen sag at sikre opstilling til folketinget. Nu har man endnu engang besluttet at arbejde for en folketingsopstilling alene, på den 3. kongres. Jeg tvivler på, at der sker mere end tidligere, hvor det lige så stille har været lagt i mølposen. Det er ikke min opfattelse, at partiet har haft nogen virkelig fremgang, selv i en periode, hvor der har blæst mildere vinde omkring kommunismen og kommunisterne, og hvor mange unge søger den vej.

Der er alt for mange passive, alt for mange mumier. Selvfølgelig er der også nogle ærlige kommunister i partiet endnu – man skal bare ikke have for store forventninger. Den 3. kongres drønede afsted i en gal retning.

-Med hensyn til DKP/ML – ja, så må jeg tilstå, at der lider jeg af bristede forventninger. Efter eksklusionerne i det parti har jeg haft indtryk af, at også DKP/MLs ledelse begyndte at undergrave "Kommunister på Fyn". DKP/MLs partiafdeling forlod partiet i forbindelse med sprængningen. Siden da har de fynske kommunister, eller liste K i Odense, eller hvad det nu kunne være ikke fået nogen seriøs opbakning – heller ikke i Dagbladet Arbejderen - desværre.

Jeg er overbevist om, at kommunistisk samling er nødvendig, at de virkelige kommunister i dette land må finde sammen, og at samlingen må ske nedefra.