Var kommunalvalget i medierne præget af Dansk Folkepartis gennembrud til etablering som et "seriøst" parti og nærmest udradering af det konkurrerende Fremskridtsparti – og af S’s og VKs glæde over, at det "ikke gik værre" – har der været mere stille omkring bevægelserne i forhold til venstrefløjen.

Ved det sidste kommunalvalg var Enhedslisten ikke repræsenteret i Folketinget. Nu hjalp folketingsrepræsentationen til noget i retning af et parlamentarisk gennembrud på kommunalt plan. En markant opjustering af stemmeandelen i retning af andelen ved folketinget. Og det er "ganske godt" ved et kommunalvalg – det viser både at Enhedslisten har stabiliseret sig, og det peger i retning af en stemmefremgang ved det kommende folketingsvalg. Generelt set havde Enhedslisten, ikke mindst i de større byer, en ret markant fremgang. I København nåede man således op på 7 borgerrepræsentanter – og en borgmesterpost.

Enhedslisten er blevet "ansvarligt parti", som dets repræsentant i byrådet i Odense Per Berga erklærede, et ansvarligt og parlamentarisk parti, som for alvor er gået ind i alliancespillet om udvalgsposter og indflydelse.

Der er ingen tvivl om, at Enhedslisten har tiltrukket mange unge stemmer – som en afspejling af at en betydelig del af den unge generation søger mod venstre. Den har også fået stemmer fra SF – og fra progressive lokallister, som i stort omfang er blevet opsuget af Enhedslisten – og fra den kommunistiske bevægelse, herunder fra lokale kommunistiske lister, som højst fik 0,3 pct. af stemmerne.

Enhedslisten har fået hjælp af en generelt positiv presse, som har forstået, at der ikke er tale om et revolutionært parti, men netop om et reformistisk venstrefløjsparti – langt at foretrække frem for kommunister og andre revolutionære, som pønser på en omvæltning af det borgerlige samfund.

Kommunalvalget og dets efterspil i rådhus-korridorerne på "de lange knives nat" viser, at Enhedslisten også her har lagt sig fast på den traditionelle kurs: ikke som revolutionær opposition, men generelt set som socialdemokratisk støtteparti.

I København forargedes den gamle VS-borgmester og Enhedsliste-borgerrepræsentant Gunna Starck voldsomt over Lars Hutters fra Solidarisk Alternativ, der blev valgt på en platform for bevaring af Kommunehospitalet, for at han indgik en alliance med "de borgerlerlige", herunder Dansk Folkeparti, som sikrede De radikale en borgmesterpost på Socialdemokratiets bekostning – og sikrede bevarelsen af Kommunehospitalet. Skingerheden og ophidselsen mellem de gamle partifæller fra VS forplantede sig over det ganske land. Der er ikke noget i det: Det er det parlamentariske cirkus, kampen om poster, for fuld udblæsning.

Fælles Kurs, som kun opstillede i København, blev i øvrigt ikke berørt af Enhedslistens fremgang. Det appellerer til andre vælgere – og beholdt sit mandat i borgerrepræsentationen udelukkende i kraft af Preben Møller Hansens opstilling, som med det femtehøjeste personlige stemmetal i kommunen trak det hjem.

Situationen i København, hvor de borgerlige havde sigtet på et "systemskifte", uden at der blev noget heraf, viser i øvrigt, at en massiv folkelig bevægelse kan fremtvinge resultater: Den omfattende bevægelse for at bevare kommunehospitalet mod et massivt flertal i borgerrepræsentationen for dets nedlæggelse slog igennem ved valget. Flertallet imod skiftede til et flertal for bevarelse. Dette ikke være sagt for at prise kommunalpolitikernes demokratiske sindelag eller evne til at lytte til befolkningen: det blev kun fremtvunget af en massiv og slagkraftig bevægelse udenfor byrådssalen.

Enhedslisten har suget venstrekræfterne op ved dette valg. Og hvor de ikke ville komme af sig selv, har man – som i Esbjerg – hensynsløst splittede veletablerede lokale alliancer som "Syvstjernen".

I en leder i Dagbladet Arbejderen betegnedes de lokale kommunistiske og K-lister som "udsigtsløse". Dertil er at bemærke, at kommunistiske lister, som repræsenterer en reel samling af de kommunistiske kræfter, aldrig kan være udsigtsløse, uanset Enhedslistens nuværende fremgang. Behovet for også et parlamentarisk alternativ, et revolutionært alternativ, til Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten er ikke blevet mindre med Enhedslistens bevidste kurs mod parlamentarisk "ansvarlighed".