Den socialdemokratiske statsminister er af den formening, at 1998 bliver et "skelsættende år" for Danmark: "For det er jo et år, hvor danskerne to gange skal til stemmeboksene", som han sagde i sin nytårstale, som med rette er blevet karakteriseret som et valgoplæg.

Efter Poul Nyrups udsagn er både folkeafstemningen om EU og folketingsvalget "begge afgørende for Danmarks fremtid".

De er i hvert tilfælde afgørende for Nyrups og hans regerings fremtid. Og et Nej til Amsterdam-traktaten kan være med til at vende den katastrofekurs, som Nyrup-regeringen og de åbent borgerlige regeringer har ført landet ud af.

Nyrup-regeringen har snart sidder fem år ved magten. Ingen kan fortænke statsministeren i at fremhæve netop hans regeringsperiode som en historisk positiv fremgangsperiode. Og Nyrup gav den heller ikke for lidt i sin tale til nationen:

Nyrups regering har været begunstiget af en national og international højkonjunktur. Vi kan sagtens se bort fra det noget fortegnede billede, han giver af den akutte kapitalistiske krise, landet befandt sig i, da den sorte Schlüter regering måtte give på. Det er god parlamentarisk latin, og det er en kunst Ellemann og hans flok mestrer lige så godt som Nyrup. Men Nyrup tager munden godt fuld, og ligner deri også de andre borgerlige politikere. De fleste kan endnu huske, da Schlüter og Co. tog den kapitalistiske cyklus' opsvingsperiode til indtægt og mente, at de gik "ufatteligt godt" for Danmark, før en ny nedtur begyndte. Nyrup drager de samme veksler på kapitalismen som forgængeren gjorde i sin tid.

Det er kun et spørgsmål om tid før også Nyrup-Danmark vil opleve en periode med "mismod, tvangsauktioner, virksomhedslukninger og stigende arbejdsløshed" - den akutte krisefase i den økomiske cyklus. Om den sætter ind før eller efter det kommende folketingsvalg, i 98, 99 eller først ved årtusindskiftet, kan ikke siges: Den er stensikkert på vej.

Til gengæld er Nyrups pralerier om beskæftigelsesrekorder ufattelig fræk. Hver femte arbejdsduelig dansker er arbejdsløs - og statsministeren lader som om arbejdsløsheden dårlig nok eksisterer!

Skal 1998 blive et skelsættende år, sker det kun ved at arbejderklassen og alle progressive kræfter sætter en stopper for disse hæmningsløse løgne og tvinger en anden politik frem.

Først og fremmest gennem et Nej til Amsterdamtraktaten.