Kanonår for aktieejere
Årsskiftet er en statustid - og sjældent har bankernes og koncernernes regnskaberne vakt større begejstring end ved det netop overståede.
"Danske banker kommer ud med et forrygende regnskabsresultat for 1997", kunne dagbladet Børsen meddele: "Det bliver op mod 9 milliarder kroner. Dermed har banksektoren haft tre succesår i træk, hvilket ikke er sket tidligere. Det betyder, at det samlede nettooverskud i de seneste tre år har været på 30 mia. kr."
Og en anden rekord:
"Det danske aktiemarked blev Nordens førende i 1997 med en stigning i totalindekset på godt 40 procent"
På verdensplan var væksten i investeringsselskabernes, bankernes og monopolernes indtjeninger på ca. 10 procent i 1997.
Det var et "kanonår for aktieejere", som en overskrift på forsiden af Børsen lød.
Det går ufattelig godt. Bortset fra nedturen for de asiatiske mirakeløkonomier har ikke bare de danske kapitalister, men børser, banker og monopoler over det meste af verden haft en forrygende tid. Panikdagene i oktober er for længst glemt.
Der hæver sig godtnok fortsat advarende røster rundt omkring, som forudsiger, at den økonomiske krise vil brede sig fra Sydøstasien til resten af verden i det kommende år - med andre ord at en verdensomspændende recession står for døren. De tages ikke alvorligt. Det går kanonfedt. Og selv hvis de blev taget alvorligt, er der ikke meget at stille op, fordi kapitalismens lovmæssigheder slår igennem med en naturkrafts styrke.
Så forventningerne til 98 er gigantiske.
Det forventes at aktiekursstigningerne vil fortsætte deres himmelflugt. De mest moderate taler om en vækst på 5 procent, andre investeringsprofeter taler om en vækst i kurserne på helt op til 20 procent.
Og i Danmark vil 1998 blive året "hvor familien Danmark går på børsen":
"Efter 2-3 år med flotte kursstigninger er der nu intet, der kan holde de sidste tilbage; børneopsparingen og pensionspengene skal ud og arbejde. Pengene skal ikke længere stå og samle støv til en forrentning på 3 pct. på pengeinstitutternes konti med 12 måneders opsigelse", profeterer finanskapitalens dagblad.
Begrebet "folkeaktier" er blevet lanceret: sparepengene skal yngle via investeringsselskaber. Mens almindelige danskeres deltagelse i børs-rouletterne har været begrænset -både fordi midlerne ikke har været dertil, og fordi den dansk kapitalisme har betragtet spekultationen som et privilegium, den holdt for sig selv - så har en række store koncerner gennem de senere år for at øge deres arbejderes loyalitet og interesse i virksomhedens resultater tilbudt dem relativt favorable aktier. Nu sættes alle sejl ind for at styrke denne trend, der både har til formål at lokke alle tilgængelige midler ud i det store lykkehjulsspil og at gøre så mange som muligt økonomisk interesserede i kapitalismens ve og vel. Dette amerikanske fænomen - som de socialdemokratiske ØD-planer var en variant af - har for alvor fået vind i sejlene også i vort land.
I forvejen spekulerer de såkaldte institutionelle investorer med arbejdernes pensionsopsparinger og lignende på det globale marked. Nu skal de sidste resourcer trækkes med ind.
Selvfølgelig vil dette "folkeaktie"-væsen ikke komme til at omfatte hele arbejderklassen - eller blot størstedelen af den - og det får ikke nogen væsentlig betydning for den enkeltes økonomi og kan ikke betragtes som andet end en lidt mere avanceret form for lykkelotto. Det er alligevel endnu en af de tusinder tråde, hvormed kapitalen søger at binde arbejderklassen og det store flertal - der ikke har objektiv interesse i kapitalismen - til dette afdankede udbytningssystem.
Langt større reel økonomisk betydning og konsekvens end "folkeaktierne" har en anden trend i den ældede kapitalisme (der klæder sig med fine betegnelser som neo-liberalisme elller lignende) - nemlig loven om kapitalens koncentration og centralisering, som ligger bag de stadig mere omfattende og gigantiske fusioneringer. 1998 bliver finansgiganternes år. Ikke mindst indenfor bankområdet og mht forsikrings- og investeringsselskaberne forventes en række store nydannelser på tværs af traditionelle skillelinjer eller landegrænser. Det danske Unibank forventes at fusionere - ligesom Tele-Danmark har gjort det. En række af disse fusioner i Europa begrundes med forberedelserne til ØMUen.
Profitjagten er den store drivkraft i det gigantiske, globale lykkelotto, og kapitalens drømme er så store som nogensinde. En kommende krise vil også være gigantisk - og global.
-lv