Det følgende er et brev fra lederen af Albaniens Kommunistiske Parti – der blev stiftet efter at Albaniens Arbejdets Partyi var blevet omformet til et socialistisk parti i 1992 – Hysni Milloshi – til lederen af Belgiens Arbejderparti Ludo Martens.

Brevet er fra marts sidste år og er en kommentar omkring markeringen af 80-året for Oktoberrevolutionen. Belgiens Arbejderparti har gennem en årrække stået som arrangør af årligt tilbagevendende seminarer for de kommunistiske partier i forbindelse omkring 1. maj.

Hysni Milloshis brev er skrevet under det albanske folkeoprør sidste år – og fremlægger en række betydningsfulde overvejelser vedrørende situationen i den internationale kommunistiske bevægelse i dag., herunder spørgsmålet om hvordan den internationale kommunistiske bevægelses enhed genskabes.

Den i brevet foreslåede solidaritetsresolution med det albanske folkeoprør og de albanske kommunister blev vedtaget i Bruxelles. En række partier indbefattet Belgiens Arbejderparti underskrev i november 97 i Leningrad en fællesudtalelse om Oktoberrevolutionens lære.

Kommunistisk Politik

Jeg er blevet underrettet om det lukkede internationale seminar, som er blevet holdt i Bruxelles gennem en årrække som del af samlingen af verdens kommunistiske partier, med deltagelse af et stort antal kommunistiske partier fra hele verden, som repræsenterer forskellige orienteringer.

Indledningsvis vil jeg gerne nævne, at mindet om den store Oktoberrrevolution, især i dette jubilæumsår, fortjener at blive fejret over hele verden af alle kommunister og progressive.

Marxismen blev skabt for 150 år siden som resultat af de sociale og økonomiske forhold, udviklingen af naturvidenskaberne og den teoretiske forskning. Før marxismens opdukken var proletariatets bevægelser spontane og uden klare politiske mål, såsom chartistbevægelsen i England og oprørene i Frankrig (Lyon) og Tyskland.Marx og Engels var de første til at forstå behovet for videnskabelige argumenter, som kunne understøtte proletariatets kamp mod borgerskabet og dets samling i et uafhængigt revolutionært politisk parti.

Marx og Engels grundlagde den videnskabelige kommunisme. Deres fremragende ideer blev formuleret i Det Kommunistiske Manifest. Lenin og Stalin fortsatte og videreudviklede Marx´ og Engels´ omfattende arbejde. Dette førte i Rusland til Auroras salut og Oktoberrevolutionen, den første proletariske revolution, 70 år efter marxismens fødsel. Denne revolution indledte kapitalismens endelige sammenbrud. Oktoberrevolutionens ideer og røde faner er blevet et ledelys, som har vist verdens undertrykte og udnyttede folkemasser vejen mod et socialistisk verdenssystem. Den store revolution åbnede vide horisonter, men kontrarevolutionen har også betydet alvorlige tilbageskridt. Kontrarevolutionen under Krushchev har givet socialismen dødsstødet i Sovjetunionen, under dække af revisionisme. Denne kontrarevolution blev ikke kun iværksat overfor en enkelt person eller en gruppe, men overfor marxismen leninismen, overfor Oktoberrevolutionen, overfor de, der kæmper for frihed, demokrati og socialisme.

Kapitalismens genrejsning i Sovjetunionen og Unionens sammenbrud, såvel som socialismens undergang i de østeuropæiske lande er store tragedier, som alle har deres udspring i revisionismen. Når man i dag taler om Oktoberrevolutionen, kan man derfor ikke tie stille om det revisionistiske forræderi, som har ført til ødelæggelsen og udraderingen af den socialistiske bastion - verdenskapitalismen har arbejdet energisk på at nå dette mål. Men selvom kommunismen har tabt et slag, er kampen ikke slut.

Jeg er enig i det standpunkt, der blev offentliggjort på Bruxellesseminaret, som forsvarer marxismen-leninismen og kampen mod revisionisme og opportunisme.

Jeg var ikke tilstede under disse seminarer og ved ikke nok om hvordan kommunister fra de forskellige partier og lande har behandlet dette spørgsmål. Jeg er overbevist om at måden, dette spørgsmål bliver behandlet på, er af overordentlig stor betydning.Vi kommunister ved meget vel, at kommunismen er blevet angrebet af folk, der har svoret troskab til den. Ingen glemmer vel, at Krushchev selv tilsyneladende svor troskab til marxismen-leninismen, alt imens han angreb den i praksis,fordi han grundlæggende var anti-marxist og anti-leninist. Men hvis vi kommunister ønsker at forsvare os på disse områder, må vi skabe en debat, hvor kommunisterne åbent og ærligt siger deres mening, med det overordnede sigte at fortsætte mod samlingen af den internationale kommunistiske bevægelse, som er så nødvendig.

Sloganet i Det kommunistiske Manifest var "Proletarer i alle lande, forén jer!" Dette slogan må formidles til alle mennesker, som det strømmer ud fra bevidstheden hos proletariatets kommunister "Kommunister i alle lande, forén jer!"

Efter min mening kan kun kommunister, forenet i et stort, verdensomspændende proletariatets parti, være det lokomotiv, som fører menneskehedens tog frem mod folkets demokrati ,socialisme og kommunisme. Jeg tror ikke, at denne enhed vil komme ubesværet eller komme fra dag til dag. Denne enhed må fremelskes på et solidt grundlag, berøvet al opportunisme, liberalisme og dogmatisme.

Det er en tradition på Bruxellesseminaret, at partier, som støtter sig til Mao Zedong eller Enver Hoxha, deltager. Andre deltagende partier får deres inspiration fra den cubanske revolution og Che Guevera, og atter andre opfatter sig selv som uafhængige. Det er kun naturligt, at forskellige partier har forskellige meninger om de forskellige kommunistiske ledere og revolutionære, men det er nødvendigt, efter en videnskabelig funderet debat, at nå til konklusioner og at overvinde fordomme og følelser. Før man glorificerer eller nedgør kommunistiske ledere, bør man læse dem og konfrontere deres skrifter med den historiske virkelighed.

Hvis jeg ikke tager helt fejl, er der i Indien fire marxist-leninistiske partier, hver med sin politiske orientering. Et får sin inspiration fra Enver Hoxha, et anden fra Mao Zedong, et tredje fra det tidligere USSR og det sidste fra den cubanske revolution.

Den marxistisk-leninistiske videnskab er én og kun én. Det er uden tvivl en videnskab, som konstant beriger sig selv. Hvis man ønsker at bedømme dem rigtigt, der har beriget og beriger denne videnskab, bør man gøre det ved at vurdere alle elementer under marxismen-leninismens lup. Det gamle romerske mundheld " Giv kejseren, hvad kejserens er" burde få os til at forstå, at vi må give hver leder den plads, han fortjener. Hvad der var godt ved Rose Luxemborg kan vi ikke sige var skidt, og det samme gælder for Che Guevara.

Skulptøren, som lavede monumentet over de kommunistiske og revolutionære ledere i alle lande og på alle kontinenter, minder os om, at vi alle er dødelige - kun marxismen- leninismen er udødelig. Marxisme-leninismen er vores kompas ; vi farer ikke vild, når vi bruger dette kompas til at orientere os efter. Det stråler som solens lys. Georgi Dimitrov, Ernst Thälmann, Klement Gottwald og andre var overbeviste kommunistiske kæmpere. De fik skrevet deres revolutionære biografier, som når de bliver læst og vurderet, vil lede os på vejen mod den sande marxismen- leninisme.

Personligt føler jeg, at det er meget positivt, at internationalismen spiller en rolle på Bruxellesseminaret. Den proletarianske internationalisme kombinerer og forener hver lands specifikke nationale interesser med de internationale interesser.

Vi blev støttet af de undertrykte folkeslag og de ægte kommunister over hele verden. Vi er blevet straffet alvorligt for denne heroiske holdning, som intet andet land er blevet det. Da den albanske fæstning omsider faldt, ville det have været beundringsværdigt og ærefuldt for de russiske kommunister at have demonstreret på Den Røde Plads i solidaritet med Albanien og det albanske folk, som har oplevet så mange tragedier. Det gjorde de russiske kommunister imidlertid ikke. Det er en skamplet for dem.De fejlede på grund af deres "storheds-chauvinisme", da et lille folk blev knust af barbarer.

Jeg kender og respekterer kammerat Nina Andrejeva og hendes kammerater, men det betyder ikke, at jeg ikke kan udtrykke min tvivl om den generelle holdning blandt russiske kommunister til Albanien. Blandt dem er personer i høje positioner fra en såkaldt Union af Kommunistpartier i Rusland, som, når det drejer sig om Albanien, enten røber deres uvidenhed om landet eller bruger Krushchev´s terminologi. Vi albanere kender marxismen-leninismen bedre end dem, ikke fordi vi er klogere end dem, men fordi vi har læst Lenin og kender hans enkelhed. Jeg har stadig det håb, at de russiske kommunister også vil lære af Lenins enkelhed. Alle bør lære af Lenins enkelhed. Alle må lære af Lenins internationalisme, hvis vi ikke kun skal være kommunister af navn.

Du, kammerat Ludo Martens, har skrevet til mig, at du ønsker at iværksætte en solidaritetskampagne med Albaniens Kommunistparti. På vegne af Albaniens Kommunistparti takker jeg dig og alle kammerater, som viser deres solidaritet med de albanske kommunister, som gennemlever svære tider.

Jeg mener, at uafhængigt af de forskellige strømninger, er det en menneskelig pligt for de 60 partier, som vil være tilstede i Bruxelles og som er forenet i den anti-kapitalistiske front, at lade deres stemmer blive hørt i protest mod de interne og udefrakommende kræfter, som har påført albanerne en tragedie uden sidestykke i dette århundredes historie.

Det lille Albanien blev af kapitalistiske sfærer i Europa og hele verden betragtet som socialismens bastion og kommunismens forsvar, og ved at forene deres kræfter, har de sat Albanien 100 år tilbage og arbejder på at miskreditere socialismen som et økonomisk og socialt system.

Jeg tror, at det vil være interessant for ethvert kommunistisk og demokratisk revolutionært parti at arrangere et debatforum om Albanien. Hvis dette anses for at være muligt, vil jeg være parat og villig til at afsløre sandheden om socialisme og kapitalisme i Albanien. Jeg tror, der er mange ting at forklare om Albanien, fordi de kommunistiske og demokratiske revolutionære ikke ved nok om dette emne. I år er en spontan folkelig revolution brudt ud. Jeg tror, at det vil være interessant at lade denne spontane revolution blive kendt blandt alle progressive kræfter. Det albanske folk er brudt ind i lagerrum, pakhuse og våbendepoter, de har taget kanoner, fly, krigsskibe, tanks, de har iværksat en militær opstand. Hæren - hvad vi forstår ved hæren - eksisterer ikke længere. Millioner af våben er i folkets hænder.

Denne revolution og faktorerne, som udløste den, kan ikke forklares med få ord. Hvis de kommunistiske og demokratiske progressive partier, som kommer til Bruxelles, udtrykker interesse for mit forslag, er jeg som før nævnt meget villig til at holde et foredrag om socialisme, kapitalismens genopbygning og den spontane folkelige revolution, som brød ud i Albanien i år. Allerførst må det siges, at selv om hele Europa havde Shakespeare´s talent, ville det stadig være svært at redegøre for omfanget og spændvidden af den albanske tragedie gennem de sidste ti år af dette århundrede.

Som afslutning på dette korte brev, vil jeg gerne fremhæve, at næsten alle kommunistiske og demokratiske progressive partier i dag må arbejde under kapitalismens betingelser. Nogle af dem har den store opgave at kæmpe for den proletariske revolution og andre kæmper for den demokratiske revolution og for anti-imperalistisk befrielse. Revolutionens indhold bør vurderes under hensyntagen til betingelserne for dens udvikling.

På denne meget lange vej er der både specifikke og almindelige opgaver. For at virkeliggøre de sidstnævnte, er kontakten mellem partierne og deres fælles kamp mod opportunisme og revisionisme overordentlig vigtig, ligesom det er nødvendigt, at debatterne, hvor man bør lære at respektere hinandens forskelligheder, foregår under venskabelige former.

I tilfælde af at forskellige partier har forskellige ideologiske opfattelser af nogle enkeltspørgsmål, kan dette gradvist løses ved at genskabe tilliden i forhold til at tjene menneskehedens højeste idealer, men uden at genskabe opportunismen. Revisionisme og opportunisme har kun givet os lidelser og tragedier ; derfor gælder det, at jo mere vi kan kaste disse sygdomme af os, jo hurtigere kan vi blive raske og stærke.

Kontakten mellem partierne, diskussionerne og forbindelserne partierne imellem bør foregå på et grundlag af lighed og oprigtighed. Hvert parti har sin identitet og sit særpræg, sin praktiske og ideologiske uafhængighed, sine interne problemer. Hvis vi opnår enhed om forståelsen af arbejderklassens internationale opgaver, vil samarbejde i fælles aktioner resultere i den eneste internationale styrke, der uophørligt forsvarer revolutionen og verdenssocialismen.

Vores mål var og er stadig er tjene revolutionen og socialismen, styrkelsen af den internationale kommunistiske marxistisk-leninistiske bevægelse. Med marxismen-leninismen og revolutionen som vejvisere bevæger vi os mod enhed, hvorimod revisionisme og kontrarevolution fører til splittelse og sammenbrud. Hver kommunist og overbevist demokrat har til opgave at yde sit bidrag til den revolutionære bevægelses fæstning af enhed. Han, som træffer et andet valg, bliver fordømt af historien.

Både som kommunist og som borger ønsker jeg alle, som er samlet i Bruxelles i år for at diskutere Oktoberrevolutionen, et udbytterigt seminar og fælles front til gavn for revolutionen og verdens folk. Den tid, vi lever i, kræver kommunister og demokrater, der er som uudslukkelige fakler, ikke lys,der hurtigt brænder ud. For vores ædle idealers skyld, lad os da lade disse lys brænde ud, mens der altid vil være fakler.

Jeg hilser jer fra et land, hvor der endnu er revolution, et land,som har gennemlevet en katastrofe.