Af Frede Klitgård

I efteråret 1944, da alle - undtagen de mest fanatiske nazistiske ledere og officerer måtte erkende, at det lakkede mod enden for Tyskland og Anden Verdenskrig, rejste der sig ret naturligt en forsigtig debat om mulighederne for kapitalismens og den tyske imperialismes blotte overlevelse, og det kom til drøftelse af forskellige modeller og om disses fremtidsudsigter. De fleste planer var ret luftige og var næsten alle baseret på den da fallerede antikommunisme.

Mange tyskere var fanget af deres egen skrækpropaganda, der ikke uden grund var iblandet en sitrende angst for deres villige og ofte ivrige medvirken til alle de nazistiske forbrydelser. Her og der var der også ledere, som med for sen erkendelse så tilbage til den tid, hvor de var med til bogstaveligt talt at betale Hitler og bringe ham til magten.

Her belyses en overlevelsesplan, der blev udarbejdet af formanden for bestyrelsen i firmaet Donau-Chemie, Richard Riedl. Det nævnte firma var et datterselskab i det kolossale monopolforetagende IG Farben, som baserede sin intense krigsproduktion, bl.a. af giftgassen Cyklon B. der anvendtes til menneskeudryddelse i dødslejrene, på slavearbejdere, der måtte slide sig ihjel.

En slavearbejders "levetid" var beregnet til højst tre måneder, og da den ringe "1øn" blev betalt til SS, som stod for fangeudlejningen, var arbejdskraften næstes gratis.

En del mennesker betragtede dette forhold som en idealtilstand for en barbarisk, skånselsløs og amoralsk udbytning.

Den tyske erhvervsleders tanker om det fremtidige Europa viser bl.a., at planerne om politisk-økonomiske konstruktioner som "de europæiske fællesskaber", "Europas Forenede Stater" og hvad der i den retning ellers har set dagens Iys, ikke er så ny endda, men har dybe rødder.

I skitsen til Richars Riedis overlevelsesplan hedder det i indledningen, at hvis kontinentaleuropæerne vil nå frem til enhed og samarbejde, af hvilket hele fremtiden athænger, stilles der to krav: Det enkelte folk må give afkald på herskabsambitioner over for andre folk, og det må give afkald på enhver grænseløs selvstændighed uden for den Europæiske Orden.

For på denne måde at blive fanebærer i stedet for Europas herre, må det være Tysklands eget forsæt at blive fanebærer i et nyt Europa, som kan udfyide sin plads og placering i rangordningen under den nye~verdensmagt på den måde, der må tilkomme det i kraft af sin historiske udvikling og sin kulturelle og videnskabelige styrke.

Vi må være klar over: Vi fastlandsuropæere står over for det valg at virke sammen eller underordne os, at acceptere hinanden og slutte os sammen i et sundt fællesskab eller at underkaste os et udefra kommende fremmed herredømme.

I en række paragraffer opridsede Richard Riedl sit forslag til udformningen af det nye Europa:

§ 1. I den krig, vi fører, har vi hejst den europæiske fane og har på grundlag af et årtusindårigt kulturelt samarbejde, som omslutter hele verden, sat os som mål på et fælles kulturelt grundlag at etablere et statsligt og økonomisk fællesskab, hvor der findes beskyttelse og sikkerhed for dets beståen og fremtid imod alle udefra kommende farer ... § 2. Det vi vil og det vi kæmper for, er frihed til udvikling og sikkerhed for tilværelsen for os selv og for de lande på det europæiske fastland, der er vores fæller i denne kamp selv om det ikke i alle tilfælde kan kaldes frivilligt - men som så deler skæbne med os: Dannelsen af et europæisk storrum, baseret på en sammenslutning af frie nationer med vilje til at hævde sig økonomisk, politisk og kulturelt i kappestrid med andre magter, og som er beredt til velvilligt at samarbejde med alle andre, der nærer samme ønske ...

§ 3. Når man går ud fra sådanne grundlæggende anskuelser, vil der ved opbygningen af det europæiske økonomiske fællesskab først og fremmest reise sig strukturelle problemer vedrørende råstofforsyningen og vareudvekslingen. Derimod synes regulering ved et altomfattende mønt- og kreditvæsen at være af underordnet betydning ... § 5. 1 alle yderligere overvejelser angående det europæiske storrum må det for os være både mål og udgangspunkt at sikre hvert enkelt medlemslands befolkning en tilstrækkeligt høj levestandard og sociale udviklingsmuligheder ...

§ 8. Det bør understreges, at dannelsen af et sådant økonomisk forbund ogå har politisk betydning og værd. Det er allerede sagt, at en drøftelse af den politiske organisering af Europa vil være umulig under krigen og må vente til freden. Men hvis dannelsen af det europæiske storrum, som der Führer (Hitler.red.) har proklameret som vores mål, vil få form som et økonomisk fællesskab, forudsætter alene denne hensigt, at vi ikke antaster de besatte områders nationale beståen og de mindre folks statslige selvstændighed. Som et fælles organ til rådslagninger, forhandlinger og gennemførelse af alle former for beslutninger, herunder gennemførelse og videreudvikling af hovedaftalen samt de dermed forbundne tosidige handelsaftaler eller indgåelse af overenskomster med ikkemedlemslande, skal der oprettes et permanent "Europæisk Økonomisk Råd". Det skal bestå af behørigt udnævnte repræsentanter for alle de samvirkende lande, og de således befuldmægtigede skal nyde en amsassadørs rettigheder ...

Europas folk ... har kun udsigt til at kunne bevare deres hidtidige selvstændighed og deres folkelige og statslige individualitet samt sikre den kulturelle og videnskabelige udvikling ved at indgå i det fællesskab, en europæisk økonomisk sammenslutning eller union kan byde på.

Ved at give afkald på denne mulighed vil Europa med sin Iykkelige mangfoldighed af artsfæller, som gensidigt beriger og supplerer hinanden i stedet blive helt afhængige af fremmede magter, som hvad øjeblik det skal være kan kaste dem ud i økonomisk og politisk ødelæggelse. n

RETUR til Forside