De stramninger den socialdemokratiske statsminister Nyrup og hans nye ditto indenrigsminister Thorkild Simonsen nu foreslår på flygtninge-indvandreområdet er ikke en løsning på de reele problemmer, men derimod en direkte afskrift af EUs krav til en fælles politik også på dette felt.

Det billed som medierne i øjeblikket bruges til at piske op med Beiut-lignende tilstande i Århus, Odense, Ishøj og Nørrebro passer næsten for godt til forsøgene på at gøre en forfejlet indvandre-flygtningepolitik endnu mere reaktionær og ubrugelig.

Der har i årevis været ført en bevidst politik – ikke for integration af flygtninge og indvandrere i det danske samfund – men for ghettorisering med ophobning af sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle problemmer til følge. Det har bl.a. ført til kendte problemmer som skoler med op til 80 – 90 % fremmedssprogede elever skønt de kun udgør 4,5 % af befolkningen. Forsøgene på integrationen og løsningen af ghettoriseringens problemmer er blevet smidt i hovedet på de lokalsamfund, hvor de er placeret, hvilket oftest har været dem der iforvejen har haft de største sociale problemmer og færres resourcer.

I sit indhold adskiller de socialdemokratiske forslag på flygtninge-indvandreområdet sig ikke fra de øvrige borgerlige partiers – afvisning af flygtninge som de facto-flygtninge, ophævelse af retskravene om asyl, udskydelse af asylbehandlingen fra 3 til 5 år, stramningerne i familiesammenføringen, fratagelse af sociale rettigheder for indvandrere med dansk statsborgerskab. Det ligger hel i tråd med det forslag V og K i fællesskab har fremlagt. Og selvom alle parter nu snakker om for alvor at sætte gang i integrationen, er der snarere tale om assimilitaion. Synes vi ikke du er dansk nok –så er det ud.

Indenfor de seneste måneder er nøjagtig de samme forslag og krav blevet rejst i en række EU-lande som følge af EU-kommissionens oplæg til en fælles indvandrings-og flygtningepolitik i Den Europæiske Union.

l En fælles EU-konvention om indvandrere vil betyde at den danske regel om permanent opholdtilladelse efter tre år bliver forlænget til fem år. Hvilket allerede er taget op af de danske EU-politikkere.

l Den Europæiske Union er igang med at formulere en fælles politik overfor såkaldte de facto flygtninge. Dvs. flygtninge der "kun" er flygtet borgerkrig, terror og undertrykkelse, men som ikke kan bevise, at de personlig er forfulgt.

Indtil nu har de facto-flygtninge haft retskrav på beskyttelse, hvis de godkendes af asylmyndighederne, hvorimod beskyttelsen i andre EU-lande baseres på skøn. statsministeren og udenrigsministeren ønsker nu den danske de facto-regel ændret.

l Den fælles EU-konvention sætter også fælles rammer for familiesammenføring. Imodsætning til de nuværende danske regler kan forældre over 60 år ikke blive familiesammenført med udlændige bosiddende. Også her følger de danske EU-politikkere trop.

l Schengen-samarbejdet har forstærket den ydre grænse-kontrol i EU og skabt større kontrol med uønskede udlændinge.

Samtidig med den forfejlede indvandrer-flygtninge politik, der er blevet ført fra skiftende borgerlig-socialdemokratiske regeringer har venstrefløjen og kommunisterne haft svært ved at slå igennem med en brugbar integrationspolitik. Ideen om at lade stå til og kalde det et multi-etnisk samfund duer ikke. Det er en idee om at indvandrene uændret skal bevare deres kultur, religion, familiemønstre og sociale strukturer – også allehånde reaktionære og tilbagestående ideer og handlinger ude af trit med det danske samfund og arbejderklasse.

Konsekvenserne af den fejlagtige politik må behandles konkret, forslag som danskundervisning følges op af resourcer, lærer osv. Istedetfor en fremmedhetz, der vil gøre indvandrer og flygtninge til syndebukke for EU-nedskæringspolitikkens konsekvenser er der brug for enhed i den politiske,økonomiske og sociale kamp.