Fem år med Rød Ungdom
Den bevidste kamp for socialisme har høstet mange erfaringer gennem tiden, siden Det kommunistiske Manifest for snart 150 år siden forkyndte, at der gik et spøgelse gennem verden – kommunismens spøgelse. Desværre er det ikke automatisk, at denne erfaring går i arv til de nye generationer. Den væsentligste erfaring er at indsigt og brug af marxismen er en forudsætning for, at man løfter de opgaver, kampen for socialismen stiller.
Rød Ungdom har nu eksisteret i fem år. Det er fortsat en meget ung organisation – af unge revolutionære.
En hel række faktorer har gjort sig gældende, som har kompliceret organisationens udvikling. Men dens resultater har ikke været ubetydelige: på få år lykkedes det at skabe en landsdækkende organisation med lokalafdelinger i en lang række byer, og det lykkedes at undgå, at Rød Ungdom blev et offer for atomisering og autonomisering. Rød Ungdom blev en organisation, som på en række felter var i stand til at sætte sig i spidsen for en ny ungdomsgenerations kamp og orientering mod venstre.
Den har gjort en betydelig indsats for at give den ny generation en revolutionær identitet – og den har ydet en stor indsats i kampen for de unges daglige interesser, i kampen mod nazisme og racisme og i kampen mod Unionen.
De herskende havde ingen interesse i en revolutionær ungdomsorganisation. De borgerlige ungdomsorganisationer søgte at spænde ben. I flere år forhindredes den i at få den andel af DUF-midlerne, organisationen var berettiget til, skønt den opfyldte alle kriterier for støtte. Først efter en lang og sej kamp lykkedes det at tvinge DUF til at anerkende Rød Ungdom.
At Rød Ungdom efter fem år stadig befinder sig i en opbygningsfase, betyder ikke, at man skal dødsdømme ideen: at skabe en stærk organisation for og af den revolutionære ungdom.
Rød Ungdom startede fra noget af et nulpunkt. Da organisationen blev stiftet i 1992 havde DKU slukket godt og grundigt efter sig, da de nedlagde klassekampen sidst i 80erne. Ungdommens masseorganisationer, fra den faglige ungdom til de uddannelsessøgendes organisationer, som gennem 70erne og 80erne havde ført kamp for ungdommens interesser, blev fortæret af socialdemokratiet.
En revolutionær ungdomsorganisation opstår imidlertid ikke af intet – og den opstår heller ikke uden støtte i den revolutionære erfaring. Det er ingen hemmelighed, at unge kommunister fra DKP/ML og andre med kamp- og organisationserfaring medvirkede aktivt i opbygningen af Rød Ungdom, og at DKP/ML som organisation har støttet Rød Ungdom omfattende gennem årene.
De politiske ungdomsorganisationer er børn af de politiske partier. Rød Ungdom er et barn af den kommunistiske bevægelse, på et tidspunkt hvor denne befandt sig i en vanskelig situation, og hvor de danske kommunister har været splittede.
Al erfaring viser, at de politiske ungdomsorganisationer må knytte sig til politiske partier – af den simple grund, at de politiske og sociale strømninger ikke er aldersbegrænsede. Der er konservative på 20 og på 60. Der er kommunister på 15 og på 80. I egentlig forstand er en selvstændig politisk ungdomsorganisering umulig.
Organisatorisk selvstændigt og suverænt: ja. Politisk selvstændigt og uafhængigt? En revolutionær ungdomsorganisation må knytte sig til den ene eller anden politiske strømning. Og den må gøre det bevidst. Det er den eneste garanti for, at den ikke blot bliver et overgangsfænomen.
Rød Ungdom har internationalt knyttet sig til den kommunistiske og anti-imperialistiske ungdomsbevægelse. I det danske politiske billede står dens profil knap så entydigt:
Rød Ungdom er gammel nok til at knytte mere direkte an til den kommunistiske bevægelse i Danmark, ellers havner man som et hjælpeløst halehæng til udviklingen på venstrefløjen og sidste ende i armene på Enhedslisten.
Der stilles store krav til organisationen i den kommende tid: Hvis Rød Ungdom ikke skal blegne, kræver det dristighed og perspektiv i målene og mere tempo i arbejdet. Forståelsen for at udnytte ungdommens umiddelbarhed og engagement, oprør imod den kvælende socialdemokratiske legalisme eller den ultrademokratiske VS stil, giver den revolutionære ungdomsorganisationen det liv og den aktivitet, der er motoren i mange unges udvikling fra progressive "hoppebolde" til bevidste og disciplinerede revolutionære. n