Reklamer er øjeblikkets diskussionsemne for de socialdemokratiske EU-tilhængere. Det er en skin-diskussion, som kun skal tjene som moralsk krydderi på den uspiselige Unionskage.

At blakkede socialdemokrater netop tager anstød over reklamernes stadig mere sexistiske og inhumane indhold skal kun anses for det hykleri det er.

Reklamer og reklameudbuddets omfang kan bruges til noget lang mere vitalt. Selvfølgelig er indholdet også et vigtigt aspekt, der afslører de frie markedskræfters evne til at reducere mennesket til en vare. Men selve omfanget af reklamerne, mængden af dem og udbuddet siger noget om udviklingen i samfundsøkonomien.

Ikke bare i Danmark, men i hele verden er virksomhedernes reklamebudgetter per opadgående. De store monopoler sætter dagsordenen og deres reklameforbrug afspejler stadig stigende profitter.

I Danmark steg virksomhedernes reklameforbrug fra 1994 til 1995 totalt set med 18 milliarder kroner - d.v.s. 13 procent. Tallene, der stammer fra Dansk Oplagskontrol, baserer sig på alt fra tv-reklamer til hustandsomdelte reklamefoldere.

Massemediernes reklame andel androg i 1995 over ni milliarder kroner. Her var det tv, dagblade og distriktsblade der havde det største forbrug, mens fagblade og magasiner havde en knap så markant stigning. Alligevel kan man tale om en samlet stigning på 10 procent.

Men dér hvor forbruget af reklamer virkelig øges markant er på telemarketing og reklameartikler. Tryksager og sportssponsering er knap så omfattende, men ser man alligevel disse under ét steg forbruget med 24 procent - svarende til seks milliarder kroner.

Produktions- og administrationsomkostningerne alene ligger på omkring tre milliarder kroner.

Reklameforbruget i Danmark er nu oppe på to procent af bruttoindkomsten.

I 1996 udgjorde omkostningerne til reklamer i massemedierne 1.02 procent af verdens samlede økonomiske forbrug i 1996 og ifølge Zenith Media forventes dette tal at stige til 1.03 procent i 1999 som følge af den økonomiske vækst.

Zenith Media er medieplanlægnings- og indkøbsafdelingen i den britiske reklame og marketingskoncern Cordiant PLC.

Stigningen i reklameforbruget forventes primært forøget på medieområdet.

I USA forventes stigningen hovedsageligt at finde sted som tv-reklamer. De Olympiske Vinterlege til næste år bliver stærkt medvirkende hertil. Men samtidig vil reklamerne også i ugebladene nyde godt af restriktionerne overfor tobaks-og alkoholreklamer i tv.

Virksomhederne i Europa havde reklameforbrug for 77 milliarder dollars i 1996.

Japan står for 60 procent af reklamevæksten i Asien. Kina og Indien står for 20 procent og prognosen for de næste år er, at deres reklameforbrug vil stige med mellem 20 og 25 procent om året. I Kina er det hovedsageligt hjemlige annoncører der reklamerer, og Kinas tætte parløb med kapitalismen vil selvfølgelig resultere i stadig mere rationelle metoder indenfor reklamer.

Filippinerne og Indonesien forventes at fordoble deres andel af reklamemarkedet til 16 procent inden 1999.

I følge Zenith Media er mellemamerika også et marked med muligheder når det gælder reklame. Zenith Media udtrykker det således:

"De fleste af områdets økonomier er på rette spor med mindre inflation og større værkst, og i de kommende år vil de være mere afhængige af reklame for at fremme forbruget."

Det mellemamerikanske reklamemarked er ekspanderende.

Stigningen i reklameforbruget på verdensplan er dog ikke et udtryk for materiel udvikling regionalt. Tværtimod er stigningen i massemedie-reklamerne et udtryk for at imperialismens monopolklo grådigere end nogensinde rager til sig.

Alverdens medieindustri ejes af kun en håndfuld mænd. Nogle af disse er Ted Turner (CNN) og Berlusconi. Et tredie eksempel er Rupert Murdoch.

Rupert Murdoch har kontrollen over verdens fjerde største medieimperium News Corporation med hvilken han omklamrer den ganske klode per sattelit og spreder sine kulturimperalistiske amerikanske livsværdier flankeret af reklamer for disse..

I 1992 havde News Corporation 31.000 ansatte og udgav ugentligt 60 millioner aviser og ugeblade og nåede 90 millioner tv-seere i Europa og USA. Men ikke nok med det. I de seneste år har tv-sattelit-imperiet haft vokseværk således at heller ikke Asien og Latinamerika går ram forbi. Det er kun et spørgsmål om tid før Rupert Murdoch når ud til to trediedele af verden. Snart vil de fleste kinesiske hjem nemlig være udstyret med parabol-antenner.

Kommunikationen er blevet verdens hurtigst voksende markeder med en vækstrate på 10 procent om året.

Sattelit-tv er fremtidens magtbastion og Rupert Murdoch forvalter sin position med alt det værste fra sensationspressen og med underholdning som der skal til for at markedsføre virksomhedernes overflødige produkter. Det viser sig da også at Rupert Murdochs tv-imperium ekspanderer hurtigst i verdens hurtigst voksende økonomiske områder: Asien og Latin Amerika.

Indtil 1990 ejede Rupert Murdoch og familie 50 procent af News Corporation og var således immun overfor mindretalsaktionærers krav, men efter et fejlslagent finansieringseventyr, der afstedkom News Corporation en gæld på størrelse med Ecuadors, ejer Murdoch-familien nu kun 32 procent.

Dette eksempel viser i hvilken grad EU-propagandaen og diverse socialdemokratiske skinmanøvrer bevæger sig på overfladen og i princippet er med til at konservere monopolkapitalismens udvikling. EU er ikke et socialdemokratisk projekt,. Det er fostret i liberalistiske eventyreres syge monetaristiske hjerner, og socialdemokraterne er i 90´erne ansat som afsætningsøkonomer i Unionens reklameafdeling. n

RETUR til Forside