I disse år tales der meget om begrebet habilitet, der tidligere var et betydningsfuldt element i borgerlig/kapitalistisk selvforståelse. Gennemskuelighed, integritet og soliditet skulle præge elitens billede af sig selv, og særligt borgernes forventning om habilitet i alle sagsforhold, der havde konsulentbistand.

Med habilitet menes evnen til at foretage retsgyldige handlinger. Inhabilitet er en manglende evne, enten fordi man har en interessekonflikt, der gør efterfølgende handlinger partiske og ikke-retsgyldige. Inhabilitet kan også være uegnethed til bestridelse af et embede, eller være vidne, slutte kontrakter, gøre testamente eller at bestride en uvildig politisk/økonomisk rådgivning. En person der er inhabil, befinder sig i en konfliktsituation som det officielle leksikon kalder: UDUELIG. Det pudsige ved det hele er, at netop inhabile rådgivere, er meget værdsatte under kapitalistiske ejendomsforhold. De får kapitalismens uretfærdige funktionsmåde til at glide helt uforstyrret, diskret og effektivt, og med statens hjælpsomme medvirken og indforståelse.

For at dommerne kan se habile og uafhængige ud, skulle de være i besiddelse af en høj løn, der skulle gøre dem immune for bestikkelse o.l. Ikke desto mindre har en række dommere forskellige bijobs, der ikke helt var forudset, oprindeligt.

Også justitsministeriets centrale udnævnelse af upåfaldende tjenestemænd i ministeriet, til nyttige dommere, har i årtier vakt opsigt. Til sidst følte folketinget, at man skulle redde dommernes og justitsministeriets faldende tillid og folkelige agtelse, gennem et udvalg skulle man snuppe lidt ukrudt. Udvalget rejste forskellige reformforslag, blandt andet, at dommmernes lønforhold skulle gøres gennemsigtige. Deres habilitet skulle fastslås. Et forholdsvist rimeligt krav der er blevet mødt med dommerforeningens kompakte afvisning. Ingen åbenhed, tak! Landsdommer Holger Kallehauge støtter derimod det politiske krav om offentliggørelse af de flittige dommers bijobs og hornorarstørrelse. Men dommerforeningens formand, Jes Schiøler er forurettet: "Kallehauge ved godt, at et flertal af dommerne er imod offentliggørelse". Men det havde domstolsudvalget i 1996 ellers anbefalet. Om habilitet handlede også en tidligere debat om forsikringsselskabers sorteringer af læger, der enten er "forsikringsvenlige" eller "patientvenlige" Selskaberne både udpeger og betaler speciallægerne der skal finde ud af om patienten er forsikringsberettiget. Et folketingsudspil forudses.

At inhabilitet er en særlig kvalitet ses blandt andet i regeringsudnævnelsen af de personer der skulle udgøre en undersøgelseskommission med kommisoriet FÆRØBANK-SAGEN, der involverer Den Danske Bank. Justitsministeriet var i forvejen gjort bekendt med. at to af advokaterne i kommissionen i forvejen havde konsulentvirksomhed med Den Danske Bank. Det var tidligere en uhørt fremgangsmåde, men med den nye EU-økonomi og retskultur i ryggen er tidligere tiders forsigtighed forladt.

Det nytter ikke at professor Gorm Toftegaard Nielsen mener: "At der kan sættes spørgsmålstegn ved kommissionsformand Jørgen Grønborgs habilitet." ( Pol. 11/9-97) Professoren må indstille sig på, foreløbigt, at afvente nye tider og nye skikke, der kommer til at brede sig ud over hele landet som mug, hvis vi ikke i tide får bjerget os ud af EU. Når "selv" dommere vader ubekymret rundt i bijobs og private ledelses-fora, uden tanke på habilitetsspørgsmål, afsluttes den mere kyske og skånsomme fremgangsmåde.

I Carl Madsens bog: "Proces mod politiet" kan man på side 42 læse: "Det er hver dommers dilemma at finde ud af, hvad magten byder, og dømme derefter. Det har danske dommere stedse forstået. Det underdanighedsinstinkt, som hjemmets opdragelse, skolens og universitetets eksersits, samt karrierens vilkår har indbygget i dem, er bemærkelsesværdigt veludviklet. Smukt og harmonisk. Kun få af dem erkender nogen spænding mellem magt og ret." Dette fik de 3 hovedmistænkte i RIBUS-sagen i Esbjerg at føle da landsretten pludselig ikke mente, at retsplejelovens 831, stk.1 nr3, jvf. 926, skulle være virksom længere. Retsplejeloven kræver at forbrydelsens art og omfang er præcist beskrevet, det er sålede ikke lige gyldigt om der er 1 eller 15 lig i baghaven. Denne rimelige retspraksis kunne Esbjerg Byret forholdsvis let få øje på, mens landsretten tog solbriller på. Det er nu op til højesteret at genindføre retsplejeloven, således som den er lovgivet og tænkt fra folketinget.

Landsrettens klodsede fremfærd kan undre , og irriterer den gruppe mennesker i dette land, der gerne fortæller at domstolene er uafhængige af den økonomiske magt: Den herskende klasse. Men om den herskende klasses magt, talte Carl Madsen i 1974: "Jeg har allerede omtalt, at statsmagten - eller om man vil, den herskende klasses magt - langt mere koncentreres i den administrative sektor end i den lovgivende. Mere hos politi og militær end i et magtesløst, atomiseret og ørkesløst snakkende folketing." Den formelle 3-deling af statsmagten i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, havde kommunisten Carl Madsen kun hån tilovers for: "Mens den lovgivende magt i det kapitalistiske samfunds nuværende degenerationsstadium er reduceret til praktisk betydningsløshed, er statsmagtens tyngdepunkt forlagt til den udøvende sektor. Til den administrative og til den magtmæssige. Til politi og militær. Og det skal vi stærkt mærke os: Medens magthaverne finder det hensigtsmæssigt at lade parlamentarismes drevne mummespil fortsætte en tid endnu, så har folket ingen - heller ingen tilsyneladende -indflydelse på statsmagtens afgørende sektor: Den udøvende magt (..) Der træffes ikke i noget danske regeringskontor, afgørelser, der i betydningsfuldhed står på højde med. hvad dagligt bestemmes i Ø.K.s eller de store oliemonopolers direktionskontorer." (Marxistiske hæfter 1974)

Til manges overraskelse, nemlig dem der mener, vi har et slags folkestyre, kunne dagbladet Politiken forleden afsløre en del af statsmagtens sammenvoksning med privat business. Den udøvende magt i et hyggeligt og indforstået selskab, der kalder sig Dansk Selskab for Virsksomhedsledelse. I såkaldte VL-grupper er de ca 2000 ledere organiseret og hele medlemslisten blev for første gang offentliggjort af den altid ferme redaktør Tøger Seidenfaden. Forbavset kunne læserne finde kapitalejere, konsulenter, direktører meningshåndhævere generaler, admiraler og præster i et sandt interessefællesekab. Vi skal forstå, at det drejer sig om belærende foredrag om nye tiders nye skikke, og i pausen kan man udveksle uheld på golfbanen eller generende driftsforstyrelser på den nye BIMMER. Læserne kunne også undre sig over at mindst 3 anerkendte VL-medlemmer skal godkende en nyindmeldt topleder og dennes egnede sindelag. Ligeledes må det undre, at møderne foregår for lukkede døre, og ingen medlemmer må røbe indholdet af foredraget eller den kammeratlige erfaringsudveksling mellem kaffe og boller. Medlemslisten har også indtil d. 13/8 -97 været ikke-tilgængelig.

Tidligere ombudsmand, Lars Nordskov Nielsen, ser en fare for, at embedsmænds og dommeres deltagelse i VL-grupper,vil føre til en stigende mistillid til offentlige myndigheder og retssystemet. Lars fortalte i Politiken, at: "Alene mistanken om magtmisbrug er et problem " Som professor i forvaltningsret blev han i 1991 udpeget som formand for en arbejdsgruppe i Dansk jurist og økonomforbund ( DJØF) om etiske principper for embedsmænd og dommere." (Pol. 13/8-97) I 1996 valgte højestretspræsident Niels Pontoppidan, at trække sig ud af VL 13, for at undgå, at hans uvildighed kunne drages i tvivl, som Politiken udtrykte det. Laurids Hedaa, lektor på Handelshøjskolen i København, mener at tavshedspligten i VL-grupperne er vigtige, han sidder selv i VL 17 og han er glad for alle de gode venskaber, der naturligt opstår i grupperne: "..og Laurids Hedaa er ikke i tvivl om, at medlemmernes dømmekraft under alle omstændigheder bliver påvirket. Et netværk som VL er aldrig neutralt. Når man lærer folk at kende, ændres de faktorer, som spiller ind, når man skal tage en beslutning." (Pol.) Og det har manden ret i. En uforsigtig indrømmelse af hensigten med den konsensus-skabende funktion som eliten, af egen interesse og kapitalens, ser som sit himmelske formål. Arbejdstilsynets friske chef, Jens Andersen, der selv er med i VL, mener, at embedsmænd sagtens kan bevare deres sunde dømmekraft selv om de er med i VL. Det mente direktør Henrik Bjerre Nielsen fra finanstilsynet åbenbart ikke. Han trak sig ud af VL-gruppernes fællesskab. Han havde åbenbart ikke det mere almindelige og praktiske syn på det fortidige og EU-fjendtlige HABILITETs-begreb. Som den ligefremme og herlige direktør Henrik Bjerre Nielsen sagde til den forbavsede Politiken-medarbejder d. 18/8: "Hvis jeg hver dag skulle overveje, om jeg var habil, ville jeg ende som rystende nervevrag."

Og da VL-grupperne blev dannet for 32 år siden med EEC-inspiration, synes alle nervøse børnesygdomme at være overståede. Tilstedeværelsen af en række skattechefer, indbragte følgende kommentar fra skatteminister Karsten Kock (S):"Skattecheferne skal være ekstra påpasselige, fordi de i større udstrækning end andre forvaltningschefer, står over for konkrete afgørelser i sager, der direkte handIer om den enkelte virksomheds økonomi(..) De skal bare tænke sig ekstra godt om." (Pol. 1/9-97) De 4 skattechefer, det angik mente godt de kunne tænke sig om. Skattechef i Randers, Hugo Anker i VL-gruppe 53,gik så vidt som til at påstå: "Jeg er meget opmærksom omkring min habilitet". Den del af det politiske spektrum, der mener at embedmænd skal være habile, er fortsat af den opfattelse at skattecheferne skulle have fulgt Nationalbank-direktør Bodil Nyboe Andersens og finanstilsynets direktør Henrik Bjerre-Nielsens kolde tæer på vej ud af det gule netværk. De to sidst-nævnte ledere fik hjælp til deres indre habilitets-granskninger af Økonomiminister Marianne Jelved, der gav alle de offentlige ledere det råd: "Lad være med at bringe jer i en situation, hvor I kan mistænkes for inhabilitet." Dette gammeldags og uaktuelle råd er slet ikke hørt af forsvarschefen, general Hvidt, der mærkeligt nok sætter pris på den amerikanske general SORTHOVED, undskyld Schwarzkopf. Hvidt havde i sin VL-gruppe hørt på den absolut usunde amerikanske general der pralede af sin pinlige sejr i Golfkrigen. Det er morsomt at tænke på, at eliten havde forestillet sig Schwarzkopf bidrage til at: "Styrke forståelsen for moderne ledelsesprincipper". General Hvidt forsvarede sig l uges tid senere med at :"Det ville være særdeles uheldigt hvis enkeltsager om eventuelle habilitetsproblemer, får ødelagt et utrolig godt forum for debat og ledelsesudvikling." General Hvidt gik så vidt at hens overskrift i Politiken hed:" VL-grupperne er et sundhedstegn." (Pol.21/9-97) Og det kan være en parallel til General Schwarzkopfs berømte GOLF-SYNDROM.

Man kan godt undre sig lidt over redaktør Seidenfadens bevæggrunde til at afsløre en navneliste, der giver så meget ballade for nogle af deltagerne. Men den oplags-bevidste Tøger benytter formandens, Jens Christian Lorenzens velvilje, og giver samtidig manden mulighed for at bagatellisere de mere og mere omtalte VL-grupper. Selv benytter Seidenfaden lejligheden til at markedsføre sine Erhvervssider, og med billeder og tekst præsenteres 8 kommentatorer, alle "kendte". En rigtig sællert, Og ikke det følsomme præk, redaktøren får raspet af sig: "Offentlighedens krav på åbenhed", og Seidenfadens øvrige og uinteressante moralske opstød. Men ellers var der mange interessante reaktioner på VL-grupperne. Enhedslisten kaldte statsministeren o.a. i alvorligt sammenråd og foreslog etiske regler. Frank Aaen sagde i Politiken d. 4/9:"Jeg mener, at regeringen bør formulere etiske regler for ledende embedmænd, så man sikrer, at der er en generel tillid til den offentlige sektor." Det er en tidligere kommunist der tænder et lys i mørket. I stedet for at benytte lejligheden til at redegøre for Statsmagtens formål og funktion, spreder hen illusioner om, at hyænerne skal have vegetariske forskrifter. Carl Madsen sagde i sin tid følgende: "Statsmagtens inderste væsen og sidste formål er at være det instrument, hvormed den herskende klasse om fornødent med magt undertrykker de udbyttede." (Carl Madsens i Grundtvigs hus 1969) Det grænser til politisk fup, når Aaen vifter med habilitetsflaget. Det bør huskes at i den interessante VL-gruppe 31 sad Vicepræsident i Sø- og handelsretten Mette Christensen der som næstformand i FONDSRÅDET gav en bemærkelsesværdig dispensation til Danmarks største virksomhed, AP Møller-gruppen hvis rederi, dispensationen netop omfattede. I samme VL-gruppe sidder rederiets direktør Jess Søderberg, den opnåede dispensation betød at D/S Svendborg og D/S 1912 :" Som de eneste børsnoterede selskaber i Danmark, ikke skal offentliggøre halvårs-regnskabstal for 1996 og 97." (Pol 13/8-97) Dette er kun et af flere eksempler på heft tilfældige sammentræf. Fra advokatstandens mere troende lød det hysterisk, at VL-grupperne var STATSMAFIA (Herluf Cohn i politiken) Også Frank Aaen luftede sine tyndslidte forhåbninger til embedsstanden, mens Politikens journalister var opskræmte: "Embedsmænd, dommere og toppolitikere deltager i netværk med de erhvervsledere, som de skal kontrollere"(Pol. 13/8)

Advokat Carl Madsen skrev i 1974, hvad der stadig er helt aktuelt: "Vi lever under et borgerligt-parlamentarisk demokrati, hvis væsen er en dualisme, der trænger ind i alle statsfunktioner, og som med stor tydelighed gør sig gældende i straffeplejen.

VL-gruppernes offentliggørelse og sammensætning hjælper til en forståelse af og dokunemtation for STATENS FUNKTION i et kapitalistisk system. Hermetisk lukket og uden for offentlig kontrol, som snydt ud af næsen på EU, hvor den oprindelige ide da også stammer fra.

Alene, som "uafhængig dommer", at blot overveje deltagelse i et sådant forum, illustrere standens status. At forbundsformand Max Bæhring, imponeret stiger op på 1. klasse forekommer naturligt. Det faglige aristokrati taget til nåde af de højest betalte lakajer i landet: Som tidligere arbejder at lytte til den lede general Scwarzkopf, at lære hvorledes den fortsatte udbytning af arbejderklassen kan sikres diskret og fikst. Lige så naturlig er de mange politimestre.

Vicerigspolitichef og leder af Politiets efterretningstjeneste Birgitte Stampe er vel nærmest uundværlig. Uffe Ellemanns plads er mere principiel, men en række andre politikere har fået tilladelse til at lytte til kapitalistisk salmesang og fællesstønnen over de dovne og arbejdsløse der trænger til nyt tøj og aktivering.

Meningen med dette eksklusive forum er, at lakajerne skal påhøre synspunkter, modtage vejledning i den nye Globale tankegang, hvor individdets eksistensberettigelse ikke længere skal være en naturlig menneskelig forventning. VL-gruppernes medlemmer bilder hinanden ind, at de har et "særligt ansvar" som det hedder. Det tror befolkningen ellers ligger i folketinget!

Det "særlige ansvar" kan ikke omfatte begrebet habilitet. Det er godt det samme. Banen er kridtet op. Tilvænningen til EU-diktaturet håber de særligt ansvarlige, snart er på plads. Og herefter skulle indlæggelsen ske i EU, hvor selv ansvaret for samfundet er privatiseret.

Hvis altså ikke befolkningen siger NEJ til den monopoliserede RET til MAGTEN. n

RETUR til Forside