"Sådan et forlag som Oktober hvor alternative venstre-progressive ting kan trykkes er guld værd - rødt guld..." (Jørgen Buch)Billedkunstneren Jørgen Buch var en af de første der aflagde Oktober Forlag og Bogbutik en visit, da der åbnedes 1. august. Han var ærgerlig over at Dagbladet Arbejderen gennem splittelsen af DKP "ML" valgte at fyre flere dygtige medarbejdere og på den måde spille hasard med avisens ellers gunstige situation. Nu ser tingene ganske anderledes ud.

Men i stedet for at henfalde til sentimentale betragtninger over miséren er det rigtigere at glæde sig over at Danmarks stolte traditioner for marxistisk forlagsvirksomhed efter en længere pause endelig er taget op igen af foreningen Oktober Forlag.

- Det er jo enormt vigtigt, at der kommer et alternativt forlag så vi igen kan få trykt nogle ting i den venstre-progressive bevægelses kulturliv, hvadenten det drejer sig om skrift eller billeder, kommenterer Jørgen Buch initiativet Oktober Forlag og fortsætter:

- Folk der beskæftiger sig med kunst i politisk regi vil være overstrømmende glade hvis de kan udkomme med bøger. Bøger er sværere at afvise, mens man altid kan censurere billeder væk på udstillingerne - eller pressen kan fortie dem. Derfor har jeg lagt meget vægt på at prøve, at få udgivet nogle politiske ting som plakater og andet, som for en billig penge kan komme op og hænge hos folk, der ellers ikke ville have råd. At Oktober Forlag ser det som sin fremmeste opgave at hjælpe til med er af stor betydning.

Et af Jørgen Buchs projekter er plakat-trykket af hans store oliemaleri "18.maj" som sælges til fordel for Stop Volden, Socialisten, Arbejderen og nu også foreningen Oktober Forlag. Den kan købes billigt i Bogbutikken i Willemoesgade.

- Det var jo et mirakel at ingen blev slået ihjel. Den situation er jo med til at sætte hele hykleriet i relief som kører i øjeblikket med dommene i Tyskland over de tidligere DDR-ledere m.h.t. at nogle mennesker er blevet skudt ved grænsen. Herhjemme konfirmerede Nyrup skuddene på Nørrebro allerede samme aften. Det var helt iorden. Hvor mange skydes ikke i USA hvis de ikke står stille når politiet dér råber "freeze"? Men det kan jo være at Kohl har tænkt sig at slæbe Clinton for retten, når han får fat på ham under et statsbesøg næste gang, siger Jørgen Buch ironisk.

Jørgen Buch har indtil man muren åbnedes for den rene kapitalisme regelmæssigt udstillet i DDR og Sovjetunionen, og han væmmes ved den borgerlige propagandamaskine der uden blusel fyrer af at Øststyrerne var rædselsdiktaturer hvor folk gik og rystede og kun havde lyst til at flygte.

- Det kan de fyre af så længe der ikke er nogen til at modsige dem. De fleste levede en tryg og sikret tilværelse i både DDR og Sovjet. Dagens Rusland er eksploderet i gadebørn, prostitution og narkotika, hvorimod Sovjetunionen prioriterede børn højst af alt. Modstykket til løgnen er initiativer som Oktober Forlag. Det er guld værd - rødt guld, siger Jørgen Buch.

I det hele taget er Jørgen Buch træt af den fordummende linie der føres overalt med bingo-banko og tag-chancen. Kulturen bliver under kapitalismen til ren og skær underholdningsvirksomhed. Og det smitter af på kunstnernes levestan dard i Danmark, der er under al kritik. De fleste kunstnere er tvunget på overførselsindkomst af en eller anden art fordi indtægterne oftest er svingende.

- De danske politikere har fuldstændig negligeret kunstnernes problemer, selvom de udmærket er klar over det. Der er ikke nogen lov for billedkunst i Danmark og det betyder at kunstmarkedet er kræmmernes marked og at kræmmerkunsten dominerer. Er det overhovedet noget man kan forstå bliver det "kapitalistisk realisme", og så er det noget med direktører og nogle fra Amalienborg kunsten beskæftiger sig med, siger Jørgen Buch og undrer sig over at man lavede så meget grin med de socialistiske landes kunst.

- Der blev der malet arbejdere. I Vesten var det dybt besynderligt at male en malkepige eller en maskinarbejder - men det er jo nu engang dem der har frembragt godserne.

Der har for nyligt fra politisk hold været talt en del om, at en nyuddannet billedkunstner skal kunne modtage et tre-årigt stipendium at etablere sig på. Og det finder Jørgen Buch da meget sympatisk selvom det reelt ikke løser kunstnernes problemer.

- Jeg kan ikke lade være med at lade tankerne glide tyve år tilbage til DDR hvor en sådan ordning var en almindelighed. Forskellen på forholdene dernede og her var bare, at salg af et billede kunne betale din husleje i et år. Herhjemme kan et billedsalg jo ikke engang betale fjorten dages husleje. Men som helhed hjælper det jo ikke at overleve i tre år og så bagefter ryge på røven med et brag. Stort set al lovgivning eller rettere mangel på samme viser, at politikerne ikke vil forstå. Man kunne jo inddrage kunstens organisationer i arbejdet, men de har så travlt med at plukke hårene af hinanden. Det er den typiske konsekvens: Del og hersk, siger Jørgen Buch.

For kunstnerne er problemet at de enten skal smyge sig igennem på overførselsindkomst eller også finde et decideret lønarbejde. Sidstnævnte løsning betyder oftest at kunstnerne så ikke har tid og kræfter til at lave deres kunst. På dette er selv velrenommerede kunstnere eksempler.

Problematikken har sin rod i den politiske holdning til kunstnerne. Efter Jørgen Buchs mening er der ikke nogen hæderlig kunstner, der kan leve af sine billeder i dag med mindre de er i stald hos en kunsthandler eller har hånden nede i Statens Kunstfonds klejnekasse, der kun lukkes op for en lille sluttet kreds, og hvor det går på tur hvis der er udsmykningsopgaver.

- Se nu bare "aktiverings" politikken. Det er rent og skært tvangsarbejde. Nu mangler de bare at fratage folk deres stemmeret hvis de er på overførsel. En forfatter jeg kendte kom på finansloven efter en del år på bistandshjælp. Han kunne kun se én forskel på dette forhold og sagde: Før levede jeg af bistandshjælp i skam, nu lever jeg af samme kasse med ære. Beløbet er det samme, siger Jørgen Buch hovedrystende og fortsætter:

- Men det er på alle områder man ikke tager kunstnerne alvorligt. Tag nu Frederiksberg Vejviser hvor en eller anden departementschef har fået en akvarelkasse til sin fødselsdag. Han laver nogle billeder til vejviseren, bliver stolt og kan vise sine venner det. Men det ser ud af helvede til og enhver med bare et minimalt kendskab til billeder kan se, at det er den rene amatørisme. Imens går "aktiverede" kunstnere rundt på tvangsarbejde og laver alt muligt andet end det de er bedst til.

Jørgen Buch arbejdede selv ved siden af sine studier mens han gik på Kunstakademiet i København. Det var i postvæsnet. Fra sin tid dér producerede han op mod 300 tegninger i et, som han selv siger, "noget festligt miljø." Disse tegninger håber han, at kunne offentliggøre med det nye Oktober Forlags hjælp. Og det er lige den slags Forlaget Oktober har til formål. Som det hedder i vedtægterne er Oktobers formål at sikre udgivelsen og udbredelsen af marxistisk, antifascistisk og progressiv litteratur, musik, kunst osv. på ikke kommerciel basis.

RETUR til Forside