Stikkeren blev blid

Jeg fortalte i efteråret om Peter, der efter nogle svimmelhedsanfald var gået ned i arbejdstempo og derfor gjort til syndebuk for holdets dårlige dage. En dag i sommers blev han pillet ud af vores gruppe og sat på selvstændig akkord, men efter få minutters arbejd efter reglerne-aktion fik vi ham tilbage i gruppen, og mere skete der ikke - i denne omgang.

I efteråret havde han og kæresten besluttet at tage ud at rejse 1-2 måneder, og de havde allerede købt billetten, da han ville bede om orlov fra Posten. Orloven blev afvist med henvisning til den gamle sag. Resultatet blev, at han blev nødt til at sige sit arbejde op vel vidende, at det jo var det, de ville have ham til. På den måde kunne man komme af med ham uden alt for meget råben og skrigen fra kollegernes side. Helt uden larm blev det dog ikke. Nogle forsøgte sig bl.a. med underskriftindsamling, som dog løb ud i sandet.

Et par uger efter hans afsked var der et møde mellem natholdet, et par arbejdsledere og afdelingens chef. Det var et møde, natholdet havde taget initiativ til for at diskutere de ting, der var utilfredshed over generelt, og som ikke direkte havde med Peters påtvungne afsked at gøre.

Midt under mødet tog Harry, en af de gamle tjenestemænd, ordet. Det var ham der i sommers havde givet Per, eller “Stikkeren”, som han hedder til daglig, tørt på:

- Per! Vi ved jo alle, at du er gode venner med én af arbejdslederne, og du sidder derinde og hænger i stedet for at sortere, samtidig med at du i tide og utide angiver dine kolleger for ikke at lave noget! Selv de mest arbejdsomme folk nægter at lave mere end højst nødvendigt, når du er på arbejde.

Per blev endnu mindre, end han er i forvejen. - Det kan du ikke være bekendt, Harry! hviskede han.

Så hævede Harry stemmen:

- JEG TALER IKKE FOR MIG SELV! JEG TALER FOR HELE GRUPPEN. DER ER EN GRUND TIL, AT FOLK IKKE VIL STILLE SIG I DE FORRESTE REOLER. DE GIDER SIMPELT HEN IKKE HØRE PÅ DINE EVINDELIGE KLAGER OVER DE ANDRE KOLLEGER! Denne svada fik Per altså foran snotten på Chefen og arbejdslederne.

Det skal lige siges, at Harry selv har været arbejdsleder, men for nogle år siden gad han ikke det show mere og valgte så at blive almindelig medarbejder igen. Nu venter for ham bare de par år, der er tilbage, før han kan gå på efterløn. Han var bl.a. træt af altid at skulle finde på nye historier om, hvorfor posten ikke kom ud, og hvis den kom ud, hvorfor der var “brændt timer af”, som det hedder, når vi ikke er underbemandede. Men det betyder, at han kender alt til arbejdsledernes spil og ikke mindst til fedterøve. Hans standardbemærkning til ledelsens grønne løfter om bedre arbejdsforhold m.m. er: - Der er ikke sket en skid de sidste 30 år! Kun forringelser! På et tidligere møde, hvor jeg var referent, skrev jeg den simpelt hen ind i referatet!

Han har et enkelt hængeparti igen, som han udtrykker det. Han lovede på mødet at tale med Niels, den arbejdsleder, der var ude efter Peter. Niels har fået det indtryk, at det var et krav fra gruppens side, at Peter skulle smides ud af gruppen. Harry vil forklare ham, at det bl.a. er Per, der har pisket en stemning op hos arbejdslederne, og at Pers udtalelser ikke har nogen opbakning i gruppen.

Vi har ikke hørt nogle klager fra Stikkerens side siden. Ikke engang hans demonstrative måde at stille sig op på, når folk står og snakker sammen mellem brevreolerne, oplever vi mere. Han er faktisk blevet helt omgængelig. Måske har han lært et eller andet nu. Det vil kun tiden vise.

plp