Så er der atter bolignød!

Boligbyggeriet er faldet. Almennyttigt byggeri er næsten ophørt. Der er akut mangel på titusinder af boliger til priser, almindelige mennesker kan betale.

Det er længe siden, ordet ‘bolignød’ har været almindeligt brugt. Det betyder ikke, at den nogensinde helt har været afskaffet. Men inden for de seneste år er den igen blevet akut. Det gælder for de fleste større byer i Danmark. Alene i København anslås det, at der mangler 50.000 boliger.

Det er svært at finde en lejlighed i storbyerne. Sådan har det været længe, men problemet er blevet større og større inden for de seneste år, hvor markedskræfterne også på dette område har fået stadig mere frit spil, og hvor almennyttigt nybyggeri næsten er ophørt. Det bliver akut for tusindvis af unge studerende hvert år ved starten på de videregående uddannelser - men ventelisterne til leje- og andelsboliger er blevet længere og længere. Det giver sig også groteske udslag i jagten på et sted at bo. Dusørerne under bordet for at få en lejelejlighed kan gå helt op til hundredtusinde kr. Den seneste opgørelse fra Boligselskabernes Landsforening fra november 2000 viste, at der i alt var 241 ledige lejemål ud af godt 500.000 almene boliger i landet. Heraf lå de syv i Storkøbenhavn.

Boligmangelen er selvfølgelig først og fremmest et fattigdomsproblem. Har man råd til det, kan man stadig købe ejerboliger - men til priser, der længe har været hurtigt stigende. Kun en kraftig økonomisk afmatning vil bringe det høje niveau på ejerboliger ned.

Godt halvdelen af danskerne bor i ejerboliger - 51 pct. - mens 38 pct. bor til leje, ligeligt fordelt mellem private og almennyttige udlejningsejendomme. 6 pct. bor i andelslejligheder. På papiret råder hver enkelt dansker over 51 kvadratmeter bolig. Men dette tal dækker over meget store skævheder, yderst set fra eneboeren på slottet til den hjemløse på gaden.

København hårdt ramt

Formanden for Lejernes LO i Hovedstaden Niels Busk anslår, at der mangler 50.000 ‘gode og billige lejeboliger’ i hovedstaden:

- Da der kun bliver bygget omkring 300 boliger om året i Københavns Kommune for øjeblikket, svarer det til, at boligmanglen først vil blive afskaffet om 167 år, siger han til SiD’s Fagbladet.

I København er priserne på ejerlejligheder eksploderet. På fire år er kvadratmeterprisen blevet fordoblet. Det er sjældent at finde en toværelses ejerlejlighed på 50 kvadratmeter til under 800.000 kr. Stadigt flere lejligheder i det indre København er blevet omdannet til ejerboliger. Og dermed begynder mønstret at ligne det, der kendes fra andre storbyer: Det er de velhavende, der har råd til at etablere sig i selve byen, mens middelklassen bosætter sig i forstæder og udkantsområder. Og der opstår skarpt adskilte rigmands- og fattigdomsghettoer i byen.

Gang i det sociale boligbyggeri!

Selvom bolignøden har været et voksende problem gennem de seneste år, hvor det almennyttige byggeri er gået i stå, samtidig med at befolkningstallet er vokset, ikke mindst i storbyerne, har den socialdemokratisk ledede regering ikke rørt en finger i et helt tiår. Dyrt privat luksusbyggeri i de mest attraktive byområder er stort set de eneste udlejningsboliger, der er blevet opført i perioden.

By- og boligminister Lotte Bundsgaard har erklæret, at nu skal der gang i både det almennyttige og private byggeri - men har foreløbig blot nedsat en analysegruppe, der inden sommer skal have undersøgt fremtidens boligbehov - og årsagerne til, at der ikke bygges flere almennyttige boliger.

Et af svarene på dette spørgsmål er kommunernes frygt for at opføre indvandrerghettoer.

Et af de skridt, der overvejes, er at gøre en del af de almennyttige boliger til ‘medejerboliger’, som det hedder.

Der er imidlertid ingen grund til den lange betænkningstid: Der skal gang i det offentlige byggeri igen. Der er brug for titusinder af boliger - vel at mærke til almindelige mennesker! -lv