Strøtanker i uge 9

Efter et par ugers ferie skulle jeg være frisk til at tage en ny tørn på arbejdspladsen.

Det viste sig at være en hård tørn. Dårlig arbejdsplanlægning, som vi ofte oplever den i IT-branchen, skaber arbejdspukler. Ledelsens iver efter timer til udfakturering gør, at jeg også må slås for at få lov til at bruge den tid, der er nødvendig til sikkerhedsarbejdet og deraf følgende udvalgsarbejde. - Samtidig med at jeg kan se, at antallet af museskader stiger, og stressen breder sig.

I løbet af et par dage samles alle trådene:

Det meldes officielt ud, at det går strålende, trods afmatning i alle de konkurrerende virksomheder. Hvis bare vi giver den en skalle næste måned og det næste års tid, så skal overskuddet nok vokse efter planerne. Fagforeningerne får en anden sang, den handler om at de må anbefale medarbejderne at vælge mellem pest og kolera, nærmere kan jeg ikke forklare det lige nu, men fortsættelse følger utvivlsomt.

Selv får jeg at vide, at det ikke lige nu er muligt at finde noget arbejde, der passer til ’min profil’. Næh, det havde jeg heller ikke ventet, da min efteruddannelse har været, som vinden blæser, de senere år. Dette er også et uafsluttet kapitel, da der er regler for arbejdsmangel, og sikkerhedsrepræsentanter ikke bare kan vappes ud.

I en mindre IT-virksomhed, der arbejder med Internet-løsninger, gik det strålende i sidste uge. I denne uge fyres 17 medarbejdere, herunder ham, der grundlagde firmaet.

Ja, krisen begynder at kradse også her i København.