Det var færre end 150.000 arbejdere, der i år skulle have fornyet overenskomsten. Det giver ikke så meget fysik at læne sig op af i en eventuel konfliktsituation. Forbundstoppene har gjort deres til, at der ikke skal opstå en storkonflikt som i 1998, hvor hele det private område forhandlede samlet. At dømme efter dette års resultater har forhandlingslederne da heller ikke ville opnå andet end at følge trop på de andre områders overenskomster. Det er i hvert fald usædvanligt, at de er afsluttet allerede i midten af februar.

Senest har 16.000 slagteriarbejdere tegnet overenskomst, som træder i kraft 1.marts, hvis den bliver vedtaget ved den kommende urafstemning. I sidste uge indgik forhandlerne for 2.600 træ-, industri- og bygningsarbejdere overenskomst. Allerede i starten af februar blev der indgået overenskomst for de absolut to store områder i dette forår: 110.000 ansatte i finanssektoren og 50.000 i det "grønne område", gartneri, skov- og landbrug.

Det generelle træk er, at OK´erne strækker sig over fire år, samme antal fridage som det øvrige arbejdsmarked, hævet mindsteløn, stigninger i løn ved barsel og sygdom og en samlet pensionsindbetaling på 9,9 pct.

Det er ikke underligt, at samtlige forhandlingsledere, der også administrerer pensionsformuerne, bryster sig over, at pensionsindbetalingerne er steget til 9,9 pct. – hvilket deres medlemmer altså også får at mærke som en udgift.

Formanden for SiD´s grønne område, Svend Ove Pedersen, er tilfreds med forliget og betegner det således:

Intet mindre! Han er dog godt klar over, at det er sket på bekostning af de to-årige overenskomstperioder, hvilket han til Fagbladet begrunder således:

Vi lader den lige stå et øjeblik.

Og spørger så: Hvornår er det blevet en fordel, at arbejderne ikke står samlet?