I lov om virksomhedsoverdragelse står der, at erhververen umiddelbart indtræder "i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overdragelsestidspunktet". Dvs. den købende virksomhed er forpligtet til at overtage aftaler og gældende overenskomstmæssige vilkår indtil udløb af overenskomsten.

Så det skulle jo være helt uden problemer for virksomheden at sige ja til at gå ind i forhandlinger med en anden virksomhed om frasalg af en afdeling. Især når køberen gerne vil overtage nogen opgaver, der ikke har givet det forventede overskud gennem en længere årrække, og der lige er indgået en overenskomst, der gælder 3½ år endnu.

I virkelighedens verden, ser det bare anderledes ud.

Forretningsdirektøren i den sælgende virksomhed bliver glad for, at nogen vil købe den (lille) afdeling, der ødelægger hans image i den store amerikanske koncern.

Han glemmer alle de store visioner om, hvordan afdelingen kan bidrage til koncernens vareudbud på en måde, der kan forøge den samlede profit, fordi det vil koste ham et stort arbejde og en del udgifter her og nu.

Og her og nu er koncernens overordnede politik, at der ikke må sættes noget i gang, der ikke giver et højt udbytte. Altså beslutter han straks, at hvis ikke salget går i orden, skal opgaverne udfases og afdelingen lukkes.

Den købende virksomhed med det jyske hovedkvarter har ikke nogen overenskomster og er ikke medlem af en hovedorganisation. De stiller tillige det krav, at de kun vil købe, hvis alle medarbejdere og opgaver følger med. Samtidig ønsker de, at de nye medarbejdere skal have individuelle kontrakter, der udelukkende består af en månedsløn.

Væk med længere ferier og ekstra feriedage, sikkerhed for efteruddannelse, kurser i arbejdstiden, løn under barsel, sikkerhed ved massefyringer, længere opsigelsesvarsler, transportgodtgørelse ved overflytning til andet arbejdssted (transport mellem arbejdssteder er arbejdstid), medarbejderstyret flekstid, arbejdsgiverbetalt pension, betalte rådighedsvagter, betalt overarbejde og overarbejdstillæg, betalt frokostpause og sikrede lønstigninger de kommende 3 år.

Så i stedet for at komme med et kontraktforslag, der henviser til gældende overenskomst, får hver enkelt medarbejder tilbudt en lønforhøjelse og en henvisning til firmaets personalehåndbog, ferieloven og funktionærloven.

Medarbejderne, som er meget glade for og dygtige til deres nuværende arbejde, skal nu vælge, om hele gruppen vil blive i koncernen og blive overført til andre arbejdsopgaver (hvor deres ekspertviden ikke kan bruges) og beholde deres overenskomst, eller om de vil overføres til den nye virksomhed uden overenskomstens rettigheder.

For nogen er det et svært valg, for lønningerne lyder unægteligt fristende høje, og lovninger på spændende arbejde skorter det ikke på, men for nogen få er der ingen tvivl: Overenskomstens rettigheder tæller mest.

Hvorvidt studehandelen lykkes, står ikke klart i skrivende stund. Hvis den lykkes, hvad meget tyder på, så må jeg med beklagelse meddele, at endnu et lille angreb på vores tilkæmpede rettigheder er lykkedes. Samtidig kan jeg dog meddele, at uanset udfaldet er mange af de solgte medarbejdere blevet meget klogere på, hvad lovfæstede rettigheder er værd, og hvorledes virksomheder fungerer i dagens kapitalistiske Danmark. GBe