Markedsøkonomi & socialisme

FORHENVED 15 ÅRSIDEN BREDTE der sig i det daværende DKP og dets broderpartier, der betragtede Sovjetunionen som verdenssocialismens centrum, en løfterig og forventningsfuld stemning. Gorbatjov hilstes som den store fornyer, der skulle puste nyt liv i den kriseramte revisionisme. Med ‘glasnost’ og ‘perestrojka’ og slagord som Mere demokrati! Mere socialisme! iværksatte han en række nye kapitalistiske reformer, hvis velkendte slutresultat var Sovjetunionens sammenbrud. Den skjulte socialdemokrat Gorbatjov viste sig langt fra at være nogen frelser, men den overgangsfigur, der banede vejen for den nuværende råkapitalisme.

For mange, der opfattede sig som kommunister, blev det en barsk opvågning til at forstå revisionismens konsekvenser. Men der fandtes også danske marxist-leninister, som havde forstået karakteren af den revisionistiske kontrarevolution og brændemærket dens aktører undervejs.

LÆRENERDYREKØBT:

Revisionisme fører til kapitalisme. En kapitalistisk reformproces kan være indhyllet i nok så flotte socialistiske slagord - den stinker alligevel, og den ender i tragedie.

I det socialistiske Albanien var det Ramiz Alia, der forklædte den som et ‘taktisk tilbagetog’, der ville sikre ‘strategisk fremgang’ for socialismen. Som bekendt førte det kun til strategisk fremgang for reaktionen, fascismen, religionen og kontrarevolutionen.

Er situationen ved at gentage sig - f.eks. på Cuba? I decembernummeret af DKP’s medlemsblad Skub har Birgit Unnerup, i nogle år medlem af hovedbestyrelsen i Dansk-Cubansk Forening, rejst diskussionen:

"Cuba har som overlevelsesstrategi valgt at ‘åbne sig’ over for verden i form af bl.a. masseturisme, dollarisering, masser af udenlandske investeringer (primært joint venture) og tilnærmelse til EU som modvægt til amerikansk indflydelse. Samtidig forsøges der holdt fast i grundlæggende velfærdsydelser som et gratis sundhedssystem og uddannelsessystem."

Men disse kapitalistiske reformer bekymrer hende. Kunne Cuba ikke vælge en anden strategi?

For nogle måneder siden blev det debatteret på et hovedbestyrelsesmøde. Birgit Unnerup skriver, at opfattelsen dér var, at ‘for at få ordentlig gang i den cubanske økonomi, så var det nødvendigt at tilslutte sig den globale udvikling, og dermed var markedsøkonomien uundgåelig’. Formanden Sven-Erik Simonsen tilføjede, at ‘det bedste, vi kunne håbe for Cuba, var en skandinavisk velfærdsmodel’.

Birgit Unnerup:

"I Dansk Cubansk Forenings hovedbestyrelse sidder en række gamle/tidligere DKP’ere samt kommunister af andre afskygninger, blandt andet DKP/ML, og deres ambition i solidaritetsarbejdet med Cuba er således at gøre Cubas overgang til markedsøkonomi - det vil sige kapitalismen - mere lempelig.

Det passer bekymrende godt med mit indtryk af en meget fremherskende opfattelse i såvel vort parti som iblandt danske kommunister generelt, ligesom den afspejler sig i Dagbladet Arbejderen og i de parti-/socialismeprogrammer, som danske kommunistiske partier og organisationer udgiver - nemlig at socialisme er den skandinaviske velfærdsmodel tilsat lidt ekstra midler til de svage grupper samt en ekstra dosis demokrati.

Lad os derfor starte vores (:DKPs) socialismedebat med at genopfriske vores barnelærdom: At socialisme er spørgsmål om ejendomsretten til produktionsmidlerne, og ikke afgøres af kontanthjælpens størrelse."

Det sidste er så sandt, som det er sagt - men socialisme forudsætter også arbejdermagt og et kommunistisk parti, der kan lede opbygningen fremad, og ikke stopper på halvvejen og drejer revolutionen baglæns.

ISINTIDAFSLØREDEDKP/MLOG Dagbladet Arbejderen revisionismen og den kapitalistiske reformproces i Sovjetunionen, der kulminerede med Gorbatjov. I dag sætter man det internationale landsledelsesmedlem Sven Tarp til at skønmale pseudosocialismen. I foreløbig tre uendelige artikler snakker Tarp uden om alle begrundede bekymringer og kritiske spørgsmål til den cubanske strategi eller DKP/ML’s socialismeopfattelse.

Engang opfattede Tarp og DKP/ML Cuba som revisionistisk. Nu, hvor landet er inde i slutfasen af sin revisionistiske udviklingsproces, forlyder det, at det er ‘på rette vej’ . At socialismen styrkes!

Den lokke- og svanesang er hørt før. Fra en Ole Sohn eller en Frank Aaen: mere demokrati og mere socialisme, fornyelse og fremgang.

Men også ‘socialistisk’ markedsøkonomi som den cubanske, der udbygges i disse år, eller den kinesiske, som er fast etableret, er markedsøkonomi - det vil sige kapitalisme.

Når Birgit Unnerup konkluderer, at ‘danske kommunister er i aktion for markedsøkonomien’, og at deres opfattelse af et socialistisk samfund svarer til den skandinaviske velfærdsmodel + 10-20 procent, er det en bedrøvelig konstatering af fakta.