LO foreslår 55 timers arbejdsuge
Det er bare sådan, at det overvældende flertal mener, at arbejdslivet allerede er rigeligt udfordrende.
SiD: Torskedumt forslag
SiDīs forbundsformand Poul Erik Skov Christensen vender sig imod forslaget, som han godt er klar over er LO-toppens, der blot bliver ført frem af en fanebærer:
- Overenskomsterne rummer i forvejen et hav af muligheder for fleksibel arbejdstid, og i en tid, hvor vi kæmper for en 35 timers arbejdsuge, er det mildest talt mærkværdigt, at vi nu skal opleve LO lancere 55 timers ugen.
- Lad mig derfor fastslå, at det ikke er LO og LOīs næstformand, der forhandler SiDīs overenskomster. Det gør SiDīs egne forhandlere på baggrund af de krav, medlemmerne selv har stillet på deres generalforsamlinger. Og mig bekendt er vi aldrig blevet præsenteret for kravet om en længere arbejdstid, udtaler Poul Erik Skov Christensen til pressen.
LOīs forslag fortjener at
blive skudt ned. Med det mål for øje må al modstand samles. Men SiDīs forbundsformand tager munden for fuld, når han erklærer, at SiD-forhandlerne lytter efter medlemmernes krav eller sågar forhandler deres overenskomster. Den absolut toneangivende forhandler for arbejderne i Dansk Industri hedder Max Bæhring, formand i Dansk Metal. Her spiller Willy Strube, SiD, kun anden violin.Og siden hvornår er SiD-toppen begyndt at forhandle på baggrund af medlemmernes krav? Var det derfor deres anbefaling af overenskomstforslaget i 1998 blev underkendt? fordi de havde respekt for medlemmernes interesser og krav?
Men hvis SiD fastholder en blokade mod arbejdstiden udmålt på livstid, skal det hilses velkomment.
Imidlertid peger alle facts på, at forbundsformanden ikke har rent mel i posen.
Poul Erik Skov Christensen er godt bekendt med, at de statsansattes kartel, StA, allerede i år opererer med muligheden for at opspare overarbejde i en "tidsbank", således at de ansatte kan "vælge" at arbejde mindre i andre perioder:
- Jeg skal ikke afvise, at det system kan lade sig gøre i staten, hvor man vel stadigvæk kan regne med livstidsansættelse.
Nu er pladsen ikke til at indgive sig i en polemik i forhold til muligheden af livstidsansættelse i staten; men kæden hopper af, når først princippet finder indpas på det danske arbejdsmarked. Og der er for øvrigt også masser af SiD-ansatte i staten. Hvem forhandler for dem?
Poul Erik Skov Christensen rammer til gengæld hovedet på sømmet med følgende betragtninger:
- Jeg kunne også frygte, at man på mange små og mellemstore virksomheder ville stille en accept af en så lang arbejdsuge som betingelse for en ansættelse.
- Arbejdsgiverne stiller ved hver eneste overenskomstforhandling krav om yderligere fleksibel arbejdstid uden nogen ekstra betaling. Det er besynderligt, at opleve LO præsentere tanker, der i den grad ligner arbejdsgivernes. Det er for at sige det rent ud: Torskedumt.
Det er klar tale ved nytårstide, men forbundsformanden gør regning uden vært, da han godt er klar over, at vindene blæser fra EU.
Arbejdstiden målt over et arbejdsliv er et tysk projekt
LOīs fanebærer er ude i et mere alvorligt ærinde, end hun giver udtryk for. Der er ikke bare tale om at skabe en fordomsfri debat. Der er tale om at måle stemningen, for derefter at lægge strategien for indførelsen af en fleksibel arbejdstid, der opgøres over et helt arbejdsliv. Forslaget bygger på nemlig på realiteter lige syd for grænsen!
Og det er tidligere nævnt i Kommunistisk Politik, der har refereret fra det Internationale træf sidste år, som blev afholdt i Odense. Her klargjorde tyske tillidsfolk, at fænomenet allerede er udbredt i Tyskland.
Når LO-toppen kaster sig i vælten for forslaget, så hænger det sammen med, at de har kendskab til planerne i EU, hvor fleksibiliteten på arbejdstiden netop skal slås på denne slagmark. Og de er ikke uvillige.
Der er grund til, at hele den europæiske arbejderklasse betragter forslaget med største alvor. I Danmark er det kommet op til overfladen. Kræfterne bør samles, så det effektivt skydes ned!
-gri