Med mindre end 14 måneder tilbage til Folketingsvalget er både nytåret og valgkampen for alvor skudt ind.

Vi kan konstatere, at statsministeren har kridtet banen op. Kort før jul gennemførte han en regeringsrokade på bekostning af De Radikale, hvilket ikke har slækket på deres trofasthed i denne periode til Socialdemokratiet. Det bliver et blokvalg. Det vigtigste i rokaden var at spille nogle nye kort på bordet, hvilket skal gi´ indtryk af fornyelse for at dæmme op imod de åbent borgerliges kritik af, at regeringen er kørt fast.

Poul Nyrups nytårstale kridtede videre. Der var ingen grænser for hans omsorg. Pludselig ligger de stakkels nedslidte og udliciterede arbejdsmennesker ham så grusomt meget på sinde. Han formåede at give indtryk af, at rengørings-, kassedamer og buschauffører fremover vil få rettet op på deres arbejdsforhold. Man kunne få den opfattelse, at de vil blive indhyllet i vat og bomuld. Ved nærlæsning af talen finder man ud af, at det nærmeste, man når uld, er den tale, der flyder ud af munden på Hr. Uld-i-mund:

"Vi skal have et Danmark, hvor vort arbejdsliv bliver bedre for os alle. Tiden er inde til, at vi skal se grundigt på arbejdsforholdene for mennesker i alle disse (udliciterede, red.) job, og dermed bidrage til lidt mere arbejdsglæde."

Arbejdsminister Ove Hygum har planen parat til at "redde" statsministerens ryg. Bag ordene gemmer der sig, at eksempelvis amter skal drages til ansvar, hvis ikke de i deres udbudsmateriale kræver, at arbejdsmiljøloven overholdes. Det var s.. da på tide, de griber ind over for det!

Men det ændrer ikke ved det opskruede tempo, nedslidningen eller den stadig ringere service.

I tyve år – inkl. regeringens levetid - har de offentlige ansatte gjort opmærksom på konsekvenserne af udlicitering og privatisering. Det er gang på gang påvist, at den hellige konkurrence betyder, at de ringeste overenskomster sejrer, at monopoler overtager funktionerne og derefter selv fastsætter betingelser, priser og arbejdsforhold a la ISS! Bybusserne over det ganske land og den medfølgende mangel på service styres af udenlandske gigantfirmaer, som har deres direktionslokaler lysår fra arbejdspladsen og kunderne.

Adskillige titusinde har betalt dyre strejke- og bodspenge for at gøre opmærksom på dette. Spørg Ribus-chaufførerne i Esbjerg. Spørg rengøringsdamerne på Rigshospitalet. Spørg patienterne, der risikerer livet ved indlæggelse. Spørg …

Statsministeren er ude i et ærinde, hvor det handler om at fiske stemmer. Og i den forstand har han valgt klogt. Han henvender sig til den store brede skare af arbejdere, der lider eller har lidt under udliciteringsvanviddet.

Med sin nytårstale udbyder han så mange tomme hensigtserklæringer, men denne gang på en måde belært af efterlønsløgnen, så han ikke kan fanges i bedrageri. Men hvem tør købe en brugt bil af den mand, hvis troværdighed kan ligge i hulrummet på hans vielsesring?

Det offentlige har nemlig ikke tænkt sig at stoppe udliciteringen ved rengøring, bus, tog eller post. Den næste store bølge er på vej, og nu hedder det ældre- og børnepleje i bedste EU-tilpasningsstil. Hvis Hr. Uld-i-mund virkelig er bekymret, burde der trækkes en grænse i mere end en forstand. Vanviddet kunne stoppes.

Men det er ikke hensigten. Det er fortsat arbejderklassen som arbejdskraft og brugere, vores børn som ældre, der må lægge ryg til.

Det er samtidigt et faktum, at en anden regering ikke ændrer retning – alene af den grund, at det vil være en EU-regering. Det vil ikke hjælpe at vende den kind til for at konstatere, at Venstre og Konservative sidder på taburetterne. Arbejderklassen har som altid kun sig selv at stole på. Den vigtigste kamp skal føres mellem valgene.