Der var delegationer fra følgende lande: Colombia, Cuba, Den Dominikanske Republik, Ecuador, Guadalupe, Guyana, Martinique, Mexico, Panama og Puerto Rico. Temaet, som blev diskuteret grundigt og i en ægte klasseånd, var "Udfordringerne for klassefagbevægelsen på tærsklen til det nye årtusind".

Dette træf, der mere og mere udvikler sig til en vigtig tribune for at fremstille og debattere de problemer, som berører arbejderne og folkene i Latinamerika og Caribien, har gradvist inddraget repræsentanter for nye lande, der identificerer sig med nødvendigheden af klassebaserede, demokratiske og revolutionære alternativer for fagbevægelsen og arbejdernes kamp.

Træffet slog bl.a. fast, at den nyliberale model er et mangesidet instrument til at øge udbytningen af arbejderne og dømme folket til et liv i fattigdom og elendighed, og at arbejdernes enhed er særdeles afgørende for at kunne gøre front imod privatiseringer og de systematiske forringelser af arbejdernes rettigheder, som fx det fleksible arbejdsmarked er udtryk for. Og denne enhed skal ifølge træffets deltagere udstrækkes til hele verden – arbejdernes og folkenes internationale solidaritet skal styrkes i kampen mod imperialistmagterne og for forandringer til fordel for folkene rundt om på kloden.

Nedenfor følger træffets konklusioner og resolutioner.

Træffets deltagere vil:

Bekræfte forpligtelsen til at bidrage til genoprettelsen af klassefagbevægelsen. Opbygge et forum for kontinental integration for at styrke og diskutere alternative og demokratiske udviklingsmodeller og bekæmpe den nuværende økonomiske model.

Afvise teorier, der hævder, at vi lever i postkapitalismen og definerer denne som historiens afslutning.

Over for privatiseringspolitikken og regeringernes underkastelse under den international kapital opfordrer vi til et omfattende, dybtgående og systematisk svar, der involverer alle de berørte sektorer.

Fremme dannelsen af nationale professionsbaserede fagforeninger såvel som sammenslutninger af disse og give arbejderne en klassebaseret enhedssammenslutning.

Skabe et internationalt kommunikationsnetværk, som letter udbredelsen af træffets konklusioner.

Øge tidsrummet mellem træffenes afholdelse til to år og danne en opfølgningskommission med hensyn til træffets aftaler og resolutioner.

Forsvare i handling retten til fri faglig organisering.

Gennemføre foranstaltninger, således at arbejdernes, de arbejdsløses, den uformelle sektors og pensionisternes interesser og kamp- og organisationsformer til stadighed integreres med de faglige organisationer og den folkelige bondebevægelse.

Genindsætte afholdelsen af den 1. maj som arbejdernes internationale kampdag ved at støtte de forskelligste former for aktioner og mobilisering.

Fordømme og kræve ophør af såvel den umenneskelige og brutale udnyttelse af børnearbejde som pornografi og prostitution. Kæmpe for kvindens fulde rettigheder, imod seksuel chikane og misbrug på arbejdspladsen, for hendes ret til moderskab, arbejde og ligeløn samt imod diskriminationen af ældre kvinder og overudbytningen af de voksne kvinders arbejde.

Gøre front mod masseafskedigelser, underbeskæftigelsen og intensiveringen og forlængelsen af arbejdsdagen.

Afvisning af de økonomiske foranstaltninger i den dominikanske regerings pakke.

Afvisning af det fleksible arbejdsmarked.

Indkaldelse af det fjerde træf til afholdelse i 2002.

Træffet besluttede at ændre sit navn til Det Latinamerikansk-Caribiske Faglige Træf (ELCS).

Fordømme Plan Colombia og dens karakter som en plan for en interventionistisk krig i Colombia og Latinamerika. Solidarisere sig med arbejdernes og folkenes kamp i Colombia, Ecuador og de øvrige lande imod denne frygtelige plan.

Solidarisere sig med såvel den kamp, som folket på Vieques kæmper imod den amerikanske militærbase på sit territorium, som den det puertoricanske folk kæmper for sin selvstændighed.

At hilse Det Andet Verdensmøde for Solidaritet med Cuba fra d. 10. til 14. november i Havanna, Cuba.

Fordømme den amerikanske regerings økonomiske, handelsmæssige og finansielle blokade imod Cuba.

Støtte de mexicanske arbejderes kamp imod privatiseringen af landets el-industri.

Fordømme Frankrigs kolonialistiske politik over for Guadalupe og støtte den kamp, som folket og de politiske og faglige organisationer på Guadalupe fører for national uafhængighed og social forandring.

Forlange at Martinique og Guyana indskrives på listen over lande, som skal afkolonialiseres gennem FN. Respekt for disse folks ret til selvbestemmelse.

Støtte arbejderne og folket i Ecuador i deres kamp mod privatiseringer og masseafskedigelser, hovedsageligt i den sociale sektor.