Tyskland

Pensionsreform vækker modstand

Den såkaldte rød-grønne Schröder-regering er for alvor kommet på kant med arbejderne med sit forslag til en ny pensionsreform. Faglige folk fra IG-Metall og andre fagforbund organiserer demonstrationer og protester under mottoet: ‘På gaden mod demonteringen af pensionen’.

Efter en lang årrække med den korrupte CDU-kansler Kohl som regeringschef var forventningerne til den såkaldte rød-grønne regering under Gerhard Schröder store blandt de tyske arbejdere. Nu er der imidlertid alvorlige kurrer på tråden. Skattereformen fra i sommer med store skattelettelser til koncernerne og mindre forbedringer for de arbejdende - i øvrigt i tråd med de almindelige bestræbelser i EU - vakte nok kritik, men fik ikke arbejderne på gaden til omfattende protester og demonstrationer.

Det gør den pensionsreform imidlertid, som Schröder-regeringen nu er i færd med at gennemføre - også i overensstemmelse med Unionens anbefalinger. Brede dele af den tyske fagbevægelse er aktiveret - tillidsfolk og bedriftsrådsmedlemmer fra en lang række store tyske arbejdspladser, med Daimler-Chrysler Untertürkheim i spidsen. ‘På gaden mod pensions-demonteringen’ hedder det i et opråb fra mere end hundrede fagligt aktive, der også gennemfører en underskriftsindsamling blandt tillidsfolk over hele Tyskland i protest.

Schröder fører Kohls politik

I 1994 forlangte den tyske arbejdsgiverforening, at den daværende CDU/FDP-regering gennemførte en pensionsreform - som måtte opgives p.g.a. indædt modstand fra arbejdere og fagforeninger. Det er den selv samme reform, som den ‘rød-grønne’ regering nu søger at gennemføre. Fagforeningerne opstiller tre hovedkrav:

- Ingen sænkning af pensionsniveauet

- Ingen privatisering af aldersforsørgelsen

- Bevarelse af den paritetiske finansiering (fra arbejdere og arbejdsgivere)

Den tyske folkepension er i forvejen ringere end den danske ordning, ikke skattemæssigt finansieret, men ligeligt delt mellem arbejdere og arbejdsgivere. Udbetalingerne er afhængige af, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet. Det rammer ikke mindst meget store grupper af kvinder, der kan komme helt ned til 7-800 DM om måneden.

Det er denne ordning, der skal gøres endnu ringere og reformeres i ovennævnte retninger: med lavere statsligt grundbeløb, et større element af privat finansiering gennem forsikringsordninger (11 pct. lovmæssig pensionsforsikring og nu 4 pct. privat forsorg - fra arbejderne) samt en reduktion af arbejdsgiverbidraget.

Må slås tilbage på gaden

Op til fremlæggelsen af pensionsreformen har der været ført omfattende diskussioner mellem regeringen og det tyske LO-top, DGB, metalforbundet IGM og de øvrige faglige topledere. Der har været afholdt ‘pensionstopmøder’, folkehøringer o.s.v. Ikke desto mindre er forslaget kun blevet korrigeret på uvæsentlige punkter - og nu sælges med ny regnekneb og masser af demagogi. Tillidsfolkene er kommet til den konklusion, at ‘samtalerne’ med regeringen og de verbale protester har været nyttesløse: ‘De viser med mere end ønskelig tydelighed, at fagforeningerne må ud af salene, ud på gaderne!’ hedder det i erklæringen fra tillidsfolkene fra Daimler-Chrysler, der har fået tilslutning fra virksomheder over hele landet. De første demonstrationer holdes i anden uge af december.

Flere nedskæringer på vej

Forbundsregeringen og den tyske arbejdsgiverforening trækker på samme hammel og tilstræber efter arbejdernes opfattelse et brud med det tyske paritetisk finansierede sociale sikringssystem. Lønarbejderne skal betale mere for et ringere serviceniveau, arbejdsgiverne mindre.

Efter pensionerne vil der følge nye angreb på sygdomsforsikringen. Et gennembrud hen imod afskaffelse af den paritetiske ordning på pensionsområdet vil blive fulgt op af et tilsvarende på sundhedsområdet. Sådanne planer rumsterer allerede både i regerings- og oppositionspartierne. Bliver angrebet på pensionerne ikke tilbagevist, følger sygeforsikringen som det næste, og derefter yderligere nedskæringsskridt.

Der står meget på spil for de tyske arbejdere. De fortjener al mulig solidaritet i den store kamp, der udvikler sig. Det er ikke kun en kamp mod den tyske regering og de tyske arbejdsgivere, men også mod den almindelige retning for pensioner og sikringsordninger i unionen som helhed. -pp