Strøtanker uge 48

Først fik jeg en skideballe af personalechefen for at bruge for meget tid på sikkerhedsrepræsentant-arbejde, så fik jeg en sag om storrumskontorer smidt på mit bord. Det ser i skrivende stund ud til, at jeg kommer til at bruge endnu mere tid på den sag. Det er et led i den evige kamp om faktureringsprocenterne, men det handler især om, at det ville passe dem bedst, hvis vi tillids- og sikkerhedsrepræsentanter ikke havde tid til at beskæftige os med mange ting.

I øjeblikket kører den multinationale en sparekampagne. Der betyder, at der ikke må bruges en øre ud over de aftalte budgetter. Niveauet ses af, at det f.eks. ikke kan ikke bevilliges at anskaffe de manglende ben til skillevæggene i de storrumskontorer, der er indrettet på trods af al sund fornuft og imod medarbejdernes udtrykte ønske. Medarbejdere, hvis daglige arbejde er at tale i telefon, anbringes i storrum uden plads til de nødvendige opslagsværker. Medarbejdere, hvis daglige arbejde er at diskutere personsager, anbringes i storrum uden adgang til mindre rum, hvor følsomme sager kan diskuteres.

Ledelsen nægter dog hårdnakket, at der er tale om besparelseshensyn, og indtil videre kan de heller ikke få øje på den dalende effektivitet.

Man kunne fristes til at tro, at det handler om den nye direktørs kortsigtede interesse i, at det nuværende budgetår giver det resultat, der sikrer, at han overlever som direktør.

For nogen tid siden blev det således besluttet, at den mere praktiske del af produktionen skulle flyttes over i andre lokaler. De dertil lejede lokaler skulle ombygges til formålet. Ledelsen begik i den sammenhæng stort set alle tænkelige fejl, med det klare formål at holde omkostningerne på det lavest mulige niveau.

Selv da de af os fik læst og påskrevet reglerne fra Arbejdstilsynet, var de ikke tilbøjelige til at lytte til medarbejdernes synspunkter. Nu står sagen dér, at entreprenører m.fl., der står for ombygningen, har sat sagen så vidt på plads, at diverse love og regler skal overholdes. Punktum. Men de små ting, der også betyder noget for arbejdsklimaet, dem bliver der ikke råd til. Det kan godt være, at det går strålende i IT-branchen, men der er mange små og store ting, der viser, at konkurrencen skærpes. Men lyder der ikke nogle høje brag rundtomkring på aktiemarkederne?

Eller som Bertolt Brecht sagde: