Teknologikrak og kriseudsigter

Et symptomatisk tegn på de mørke skyer, der hænger over den internationale økonomi:

I løbet af de sidste fjorten dage har en bank- og finanskrise uden fortilfælde udviklet sig i Tyrkiet. Den Internationale Valutafond er trådt til med et hastelån på 34 mia. kroner for at komme den akut kriseramte tyrkiske økonomi til undsætning. I løbet af kun to uger faldt værdien af det tyrkiske aktieindeks med 40 pct., mens renten steg til over 1.000 pct.! Det kaldes børskrak - og det kaldes krise.

Den akutte krise opstod, da politiet gav sig til at undersøge forholdene i en halv snes tyrkiske banker, der er krakket i den senere tid. Det udløste frygt for, at hele det tyrkiske bankvæsen er bundråddent - med øjeblikkelig afstraffelse på kurser og rente og en påfølgende international undsætningsaktion. Uanset hvor pilrådden den tyrkiske kapitalisme er. Redningsaktionen og beroligende erklæringer skal overvinde krisen - hvis regning i de kommende år vil blive sendt til de tyrkiske arbejdere.

Den tyrkiske krise kommer i en situation, hvor aktiemarkederne efter at have slået alle rekorder i begyndelsen af året, nu er på kraftig vej nedad. Ikke mindst betyder tallene fra USA, der viser en kraftig opbremsning i den amerikanske vækst, at de amerikanske aktieindekser er faldet kraftigt. Først og fremmest internetaktierne har oplevet et regulært krak. De gigantiske investeringer i disse aktier, der i en årrække bare gik op og op i forventningen om store fremtidige afkast, har siden marts måned oplevet et solidt dyk.

Internetaktierne står for et af de største glidende krak i de amerikanske aktieindeksers historie, på op til 80-90 pct. af deres topnoteringer. Fra marts til september oplevede de 280 internetselskaber på Bloombergs amerikanske internetindeks et fald på 15.000.000.000.000 (15 billioner) kroner i forhold til deres topnoteringer, ifølge CNN. ‘Verdenshistoriens dyreste lærestreg’ er det blevet kaldt.

Det amerikanske teknologi-aktieindeks Nasdaq, hvor internetselskaber og andre IT-aktier fylder godt, har oplevet en glidende værdiforringelse på omkring 40 pct. Alene fra 1. til 30. november faldt indekset fra 3333 til 2598 point. Hen ved 20 procent! Det hænger igen sammen med kraftige nedjusteringer af forventningerne til afkast fra mange af selskabernes side. Den vanvittige eufori, der havde grebet aktiespekulanterne, ikke mindst store bank- og finansinstitutter fra hele verden, der investerede i de amerikanske aktier, som tilsyneladende bare steg og steg, er forduftet. Der skabes ikke længere dollarmilliardærer i daglige bundter. Mange har brændt fingrene - og mistroen er omfattende til internetselskaber og til nyintroduktioner på børsen af nye teknologiselskaber.

Umiddelbart har de fleste børser verden over fulgt det amerikanske fald, ikke mindst m.h.t. teknologiaktier - men det vil kunne ændre sig meget i de kommende måneder.

Den amerikanske rekordvækst er pludselig bremset hårdt op. I andet kvartal i år slog det amerikanske bruttonationalprodukt alle rekorder, da det fremviste en vækst på 5,6 procent. Tallene fra tredje kvartal viser en halvering - til kun 2,4 procent, den laveste vækstrate i fire år. Det bliver dermed tvivlsomt, om væksten vil nå de forventede 5 procent for året som helhed, som under alle omstændigheder bliver lavere end rekordåret 1999. For næste år regnes der med en vækst på godt 3 pct. Man har med andre ord set en halvering af væksten på et kvartal. Arbejdsløshedstallene er for første gang i årevis på vej op.

Igennem det seneste år har den amerikanske centralbank gennemført en række renteforhøjelser med henblik på at bringe inflationen ned og bringe den ‘overophedede’ økonomi til en såkaldt ‘blød landing’. Det diskuteres nu, om opbremsningen har været for hård.

Under alle omstændigheder vil den kommende amerikanske præsident stå over for betydelige økonomiske problemer, hvoraf den lavere vækst - med muligheden for en egentlig recession - blot er et enkelt. Det rekordstore underskud på handels- og betalingsbalancen, der gør USA til verdens største skyldnernation, vil give enorme problemer. Ikke mindst, hvis krisen kommer.

De amerikanske aktiekurser er gennem en længere periode blevet presset i vejret gennem anbringelsen af gigantiske kapitalsummer, der bevæger sig rundt på de internationale markeder i håbet om hurtige gevinster. Store summer blev flyttet fra de østasiatiske ‘tigerøkonomier’ i 1997, da de viste sig at være papirtigre - og det betød en voldsom forværring af disse økonomiers krise, som blev væltet over på befolkningerne. Atter andre stammer fra Euroland. På trods af introduktionen af euroen og de store forventninger til den som ny verdensvaluta anbragte de store institutionelle investorer store dele af deres kapitaler i amerikanske aktier.

Det betød igen en styrkelse af dollaren i forhold til euroen, som siden introduktionen tabte over 30 procent af sin værdi i forhold til dollaren. Efter en lang række kostbare støtteopkøb fra de europæiske centralbanker til fordel for euroen siden september har den bevæget sig væk fra sit bundniveau i forhold til dollaren med 82,3 cent. Men selv en stigning på 5 pct. til godt 87 cent for en euro betyder et fald på en fjerdedel i forhold til introduktionen.

Det væsentlige spørgsmål, som optager bankfolk og politikere, er, om kapitalstrømmene vil forlade USA og søge over mod de europæiske aktier. Gør de det, vil det ikke bare betyde en hurtig styrkelse af euroen, men også en mulighed for at fremme væksten i euroland, som ikke mindst i Tyskland har svært ved at komme i gang for alvor. Hvad der sker i øjeblikket, er blot at forventningerne til væksten i USA og euroland har nærmet sig til hinanden. Også i EU-landenes økonomier er der en række krisetegn. Et af dem er inflation og prisstigninger på 2,7 procent, en tredjedel mere end den traktatfæstede højeste sats. Det findes der ingen sanktioner over for. Kun regninger, der sendes videre til almindelige mennesker.

De kommende måneder vil vise, om krisen rammer USA, om EU-landene undgår en recession o.s.v. Det kan i al fald slås fast, at den amerikanske jubelfest er forbi - og Eurolands ikke kommet.

-lv