Barak tilbyder intet:

Folkemord og intifada

IDen trængte israelske premierminister Ehud Barak er kommet med et nyt udspil, der skulle bane vejen for en fredsaftale. I realiteten tilbyder Barak intet som helst.

sraels brutale krig mod palæstinenserne fortjener betegnelsen ‘folkemord’. De militære drab ikke mindst på den palæstinensiske ungdom er kun en del af billedet. Den systematiske fordrivelsespolitik og nægtelsen af retten til et land har et formål: at udslette den palæstinensiske nation. Derfor fortsætter intifadaen, og den skaber stadig større problemer for Israel og dets beskytter USA.

Den amerikanske præsident Clinton søger i de sidste uger af hans præsidentperiode at finde vejene til en genoptagelse af den såkaldte fredsproces, som er brudt sammen under den provokatoriske israelske krig mod palæstinenserne og deres svar: Al Aqsa-intifadaen, som nu bevæger sig ind i tredje måned. Selvom Israel nu har accepteret en international undersøgelseskommission, som skulle se på årsagerne til den stadig optrappede vold, der har kostet mere end 300 livet, herunder mere end hundrede palæstinensiske børn og unge. Bombardementer af palæstinensiske bygninger og boligkvarterer fra armerede israelske helikoptere med missiler er blevet et dagligdags fænomen.

Men palæstinenserne vil ikke til forhandlingsbordet - og årsagen er indlysende: Israel må stoppe krigen, stoppe sine provokationer og trække sig ud af de besatte områder.

Barak tilbyder intet

Begivenhederne har tvunget den israelske premierminister Ehud Barak til at udskrive nyvalg, da han stod over for at miste sit parlamentariske flertal. Nu synes han mere desperat end nogensinde før i sin regeringsperiode for at afslutte en aftale med palæstinenserne. En ‘fredsaftale’ er det eneste, der vil kunne sikre hans og hans Arbejderpartis genvalg.

Derfor er han kommet med et ‘nyt udspil’: Han tilbyder at anerkende en palæstinensisk stat og trække sig tilbage fra yderligere 10 procent af de besatte områder på Vestbredden.

Hvad det betyder, er, at Barak tilbyder halvdelen - ca. 50 % - af de i 1967 af Israel besatte områder til at komme under hel eller delvis palæstinensisk kontrol.

Det er reelt et tilbud om intet som helst.

Til gengæld for en sådan midlertidig aftale forlanger Barak en udsættelse af aftalerne om Jerusalem og de mere end fire millioner fordrevne og landflygtige palæstinensere. Han afviser med andre ord at beskæftige sig med de centrale problemstillinger, men søger blot at vinde tid ved at udskyde dem - og driver dermed konflikten og den eksplosive situation i Mellemøsten videre på en ødelæggende kurs.

Det palæstinensiske folk kan ikke acceptere intet. Israel og USA må forholde sig til de virkelige problemer, herunder reelt anerkende og gennemføre FN-resolutionerne om konflikten - med deres påtvungne tostatsløsning, som allerede er det store kompromis fra palæstinensisk side, fordi den indebærer en statsdannelse på kun 22 pct. af det oprindelige mandatområde Palæstina.

-pp