Søndag d. 19. november kunne Perus præsident Alberto Fujimori fra sit midlertidige – eller måske også ligefrem permanente – domicil i Japan meddele, at han ville trække sig fra præsidentembedet inden 48 timer. Den 62-årige fascistiske bøddel, der siden 1990 har været ved magten i Peru, forlader præsidentposten, efter at der lige siden præsidentvalget i maj, hvor Fujimori fuskede sig til sin tredje femårs periode, har været uro i landet.

Valgsvindel, ti år med benhård nyliberalistisk politik med IMF-dikterede nedskæringer, totalt udsalg af landets ressourcer, privatiseringer, stigende fattigdom og elendighed for den almindelige befolkning, der gennem en massiv og omfattende undertrykkelse og militarisering holdtes i et jerngreb, samt udsigten til fem år mere med "fujimorismen" har betydet, at det peruvianske folk har fået nok og rejst sig i massive demonstrationer og opstande.

I september hamredes endnu et søm i Fujimoris ligkiste, da chefen for efterretningstjenesten, Vladimiro Montesinos, på en national tv-kanal blev fremvist, mens han var i færd med at bestikke en "oppositionspolitiker". Fujimori forsøgte straks at distancere sig fra Montesinos ved at udskrive nyvalg i april og lovede at træde tilbage senest juli 2001.

Det var ikke nok, og i kulisserne spøgte også CIA, der i lyset af Plan Colombia, hvor nedkæmpning af det colombianske folks antiimperialistiske kamp står øverst på dagsordenen, ikke kan have været tilfredse med, at makkerparret Fujimori og Montesinos ved brug af mellemmænd og via Jordan scorede en millionfortjeneste på salg af 10.000 stk. russiske Kalashnikov-rifler til Colombias Revolutionære Væbnede Styrker (FARC) – den største af guerillabevægelserne i Colombia.

I Peru foregår der en skarp kamp borgerskabet imellem, dvs. mellem forskellige grupper af borgerskabet. Det ses bl.a. i parlamentet, hvor "oppositionen" til Fujimori har vundet kontrollen med dette. Det kan også se ud til, at der ikke længere kan garanteres for Fujimoris sikkerhed i Peru, at store dele af de væbnede styrker er gået over til de nye herskere, eftersom Fujimori i øjeblikket er havnet i Japan, hvorfra hans forældre i øvrigt kommer.

Blandt folket arbejder "taberen" af præsidentvalget, den karismatiske tidligere skopudser og senere økonom i Verdensbanken Alejandro Toledo, på at kanalisere den omfattende folkelige vrede ind i baner til støtte for parlamentsformand Valentín Panigua, parlamentsoppositionens mand, som midlertidig præsident indtil nyvalget i april næste år.

Der er mange, der er i færd med at bedrage det peruvianske folk, som tørster efter en ny kurs for Peru efter 10 år med Fujimori. Men at tro, at der kommer noget som helst grundlæggende nyt fra den parlamentariske opposition til Fujimori med Toledo i spidsen, er et enormt bedrag. "Oppositionen" ser ud til at blive vinderen i borgerskabets interne magtspil og den hest, som også USA satser på, idet talskvinde for Det Hvide Hus Mary Ellen Countryman oven på begivenhedernes hastige udvikling søndag udtalte, at "det er vigtigt for Peru, at perioden frem til præsidentvalget d. 8. april 2001 forløber glat og fredeligt".

Branden i Andeslandet skal for alt i verden slukkes. Fujimori var nået ind i en blindgyde, og borgerskabet og den amerikanske imperialisme måtte for at sikre deres fortsatte stilling og klasseherredømme skille sig af med ham, ofre ham. Derfor farer han nu rundt på den anden side af kloden.

Det nye Peru kommer naturligvis ikke fra parlamentet, men ved at folket ikke lader sig manipulere, sætter borgerskabets nye masker fra bestillingen og endeligt tager magten. Melse