Tusinder af nedslidte af årtiers aktive indsats på arbejdsmarkedet tvinges til fortsat arbejde under ringere vilkår. De sidste dråber skal presses ud af hver og én. Og det sker uden samme ret til ferie, barsel, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn. De har nemlig ikke ret til at være dækket ind under a-kassernes bestemmelser, da de simpelthen er frataget retten til medlemskab.

Disse forhold ændrer ikke Nyrup-regeringens målsætning om 70.000 fleksjobbere i år 2010. I dag arbejder 7.900 på denne uhyggelige ordning, så der er lang vej igen, og tempoet er for langsomt, hvis 2. kvartal i år kan bruges som målestok: omkring 1.000 nye fleksjob.

Kernen i problemet er knyttet til den sædvanlige kassetænkning. Det skal gøres mere lukrativt for kommunerne at tvinge nedslidte på fleksjob, så de derved undgår udgifter til førtidspension. Men kommunerne vil ikke betale 35 % af lønnen, som regeringen har spillet ud med. I dag dækker staten hele løntilskuddet, så Nyrup og Lykketoft ser gerne, at noget af regningen tørres af på kommunerne, der til gengæld slipper for udgifterne til førtidspension. Det er kun fordelingen, de slås om, fordi de er rørende enige om, at det i sidste ende er de nedslidte, der skal betale – til fordel for arbejdsgiverne, der herved får arbejdskraft til en pris på 20 kr. i timen!

Denne ekstremt lave udgift for arbejdsgiveren betyder, at mange på fleksjob føler sig – og af nogle opfattes – som løntrykkere. De kan heller ikke uden videre sige op eller kræve mere i løn.