Unionen skaber sine egne partier
Blandt forslagene til vedtagelse på Nice-konferencen er udarbejdelse af en ‘statut for europæiske politiske partier’. Alt andet end unionspartier er uønskede.
I EF-traktaten findes en paragraf om politiske partier (artikel 191). Den lyder således:
"Politiske partier på europæisk plan er vigtige som en integrationsfaktor inden for Unionen. De bidrager til en europæisk bevidstgørelse og til at udtrykke unionsborgernes politiske vilje".
Der ligger med andre ord både en tilskyndelse til at danne ‘europæiske’ partier, politiske partier på unionsplan, og et krav til partierne om at ‘bidrage til europæisk bevidstgørelse’ og til ‘at udtrykke unionsborgernes politiske vilje’ - altså unionspartier, pro-unionspartier.
Denne artikel har imidlertid stået alene - altså mest af alt en hensigtserklæring. Eller med EU-kommissionens ord: ‘I mangel af operationel bestemmelse er artikel 191 dog kun deklaratorisk.’
Det skal der rådes bod på ved Nicekonferencen, der skal træffe beslutning om fastlæggelse af en statut for europæiske politiske partier. Unionspartierne skal defineres nærmere, paragraffen skal blive ‘operationel’.
På baggrund af en debat i EU-parlamentet den 14. juni i år foreslår kommissionen følgende vedføjelse til artikel 191:
‘Inden den (dato, som der skal opnås enighed om) fastsætter Rådet efter fremgangsmåden i artikel 251 en statut for europæiske politiske partier, navnlig betingelserne for anerkendelse af og reglerne for finansiering af dem.’
Hvad der skal besluttes, er altså ikke selve statutten, men udarbejdelsen af den, hvor der især lægges vægt på ‘betingelser for anerkendelse’ og ‘regler for finansiering’.
Man kan rolig gå ud fra, at der ikke lægges op til EU-partier, der vil afskaffe kapitalismen, eller måske blot er modstandere af unionen, men til integrationsvillige og unionsbyggende partier. ‘Unionsdemokratiet’ skal være ‘rummeligt’ nok til både unionsliderlige og sikkert også ‘skeptiske’ partier - men modstanderpartier? Unionsnedbrydende partier? Kommunistiske partier af navn og af gavn? De hører ikke med i det glade ‘fællesskab’.
Statutten for politiske partier skal ses som et led i opbygningen af unionsinstitutionerne og det fremtidige politiske system i Unionen, baseret på en unionsvariant af det amerikanske topartisystem - en "socialistisk" og socialliberal blok over for en borgerlig og kristelig blok.
Forslaget til ‘Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder’, også til Nice-vedtagelse, rummer en artikel 12 (om forsamlings- og foreningsfrihed), der berører politiske partier.
Den lyder således i sin helhed:
"1. Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed på alle niveauer, navnlig i forbindelse med politiske og faglige sammenslutninger og medborgersammenslutninger, hvilket indebærer, at enhver har ret til sammen med andre at oprette fagforeninger og at slutte sig hertil for at beskytte sine interesser.
2. Politiske partier på unionsplan bidrager til at udtrykke unionsborgernes politiske vilje."
I forhold til det første charterudkast er pkt. 1’s specifikke bestemmelse om retten til at oprette og tilslutte sig fagforeninger ny. Men har enhver ikke ret til at oprette politiske partier? Og til at oprette partier, der f.eks. udtrykker en national (f.eks. ‘danskernes’) politiske vilje (f.eks. til at træde ud); eller til at udtrykke en del af en klassedelt nations - f.eks. arbejderklassens - ‘politiske vilje’? Nej, ikke ifølge hensigten med statutten for politiske partier, og ikke ifølge charterets ordlyd. Med udgangspunkt i sådanne paragraffer og statutter vil demokratiske og revolutionære partier kunne forfølges! KP