"Vi har så og så mange, vi skal have aktiveret. Hvor meget vil det koste hos jer?". Det er ordlyden i et brev, som i løbet af det næste års tid vil dumpe ind hos en række private virksomheder i Odense, hvis det altså står til tidl. direktør for Albani Bryggerierne A/S, kultur- og socialrådmand Jørgen Lund (V).

Det er meningen, at Odenses bistandsklienter skal aktiveres i en periode hos private virksomheder inden for rengøring, gartneri, service og social- og sundhed, så disse med forslagsstillerens ord "lærer menneskene at kende og tager dem i arbejde bagefter". Kommunen vil stadig betale bistandsklienternes "løn", dvs. deres kontanthjælp, men herudover får virksomhederne også et kontant beløb for at være så "flink" at tage imod de stakkels bistandsklienter. Ja, det er virkelig sandt. Udover at virksomhederne får gratis arbejdskraft stillet til rådighed, får de ydermere et beløb oveni, betalt af skatteyderne, dvs. også af bistandsklienterne selv, som altså har penge med til virksomheden, der af kommunen får bistandsslavernes arbejdskraft stillet gratis til rådighed. Så kan det dårligt blive mere grotesk.

I forbindelse med denne udlicitering af aktiveringen er det planen, at 18 kommunale aktiveringssteder i Odense Kommune skal lukkes, og medarbejderne afskediges. Der er hovedsageligt tale om afklarende projekter for 18-29-årige inden for restauration, tekstil, computer, børnepasning, kunst m.m. Bistandsklienter på et af projekterne, Spot 100, som huser såvel systue som computerværksted, har iværksat en underskriftindsamling, der også støttes af Arbejdsløse og Bistandsmodtagere i Odense (ABiO), imod lukningen af de 18 kommunale aktiveringssteder og den planlagte virksomhedsaktivering under parolen "Ja til uddannelse og rigtigt arbejde – Nej til at være billig slavearbejdskraft for private virksomheder".

Odense Kommune regner med, at den over en periode på fire år kan spare 53 mio. kr. på at udlicitere aktiveringen. Denne besparelse opnås imidlertid kun, hvis det lykkes at få 500 af kommunens i alt 8500 bistandsklienter i rigtigt arbejde (for hermed bortfalder kommunens udgifter til kontanthjælp). Og til dette formål spenderer kommunen 42 mio. kr., der bruges på kursusforløb, som er skræddersyet til virksomhederne og foregår på disse eller et kursuscenter. 42 mio. kr. bruges altså på at levere gratis, opkvalificeret arbejdskraft til virksomhederne.

Virksomhedsaktiveringen føres frem som "beskæftigelsesfremmende foranstaltninger" til gavn for bistandsklienterne selv. Det reelle indhold er imidlertid, at virksomheder i brancher, der pga. dårlige løn- og arbejdsvilkår har svært ved at tiltrække og ikke mindst fastholde arbejdskraften, via tvangsaktiveringen (slaveriet) får gratis, uorganiseret arbejdskraft stillet til deres rådighed. Virksomhederne får efter planen et bundt bistandsklienter sendt ud fra kommunen, der regner med, at ca. 50 % af dens bistandsklienter er i stand til at blive sendt ud på denne måde (denne del vil – til virksomhedernes fordel – utvivlsomt stige i de kommende år, efterhånden som flere og flere dagpengemodtagere ryger ud af dagpengesystemet og over på kontanthjælp). Virksomhederne skal så efter en nærmere bestemt periode afgøre, hvor mange af de virksomhedsaktiverede, som de vil ansætte – hvis overhovedet nogen, for der er nemlig ikke noget krav til virksomhederne om ansættelse efter aktiveringens udløb. Dette vil medføre en vild konkurrence de aktiverede imellem for at sikre sig arbejdsgiverens gunst, der så kan benytte dette til at dreje skruen nok et par omgange og sikre sig endnu større profitter.

Virksomhederne kan på denne måde bruge bistandsklienter til enten at skrue op for produktionen eller fyre overenskomstansatte medarbejdere og erstatte disse med aktiverede bistandsklienter (fx ældre med nye, unge friske), alt efter hvad der er flest penge i. Derfor har de overenskomstansatte i allerhøjeste grad interesse i at støtte bistandsklienterne i deres kamp mod aktivering, hvad enten den er kommunal eller privat. Det er undergravningen af de overenskomstansattes egne arbejdspladser og disses løn- og arbejdsforhold, det gælder. For bistandsklienterne gælder det kampen for rigtigt arbejde, altså på overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Arbejdere og arbejdsløse har – som det er sagt mange gange før – fælles interesser i kampen mod arbejdsgiverne og deres politikere.

D. 14. november ligger forslaget om virksomhedsaktivering til vedtagelse i Odense Byråds Kultur- og Socialudvalg.