Rulletobaksforliget

Den færdigforhandlede finanslov kaldes et ‘rødt’ forlig. Det ville være mere passende at kalde det ‘rulletobak’. Afstraffelsen af de fattiges laster, med kraftige afgiftshop for de fattige rygere, illustrerer perfekt den snuskede og småtskårne karakter af både dansk parlamentarisk politik og finanslov 2001.

Selvom det fremstilles som en ‘begrænset gavebod’ til befolkningen, er det noget helt andet: en yderligere strømlinet modernisering af det kapitalistiske Unionsdanmark til den internationale konkurrence. Det er ikke bare en bekræftelse og fortsættelse af alle de tidligere finanslove, som er det kapitalistiske samfunds centrale budget til at udvikle det og yderligere omfordele samfundsøkonomien til fordel for storkapitalen på flertallets bekostning. Det er det også, i og med det fastholder en stadig skævere fordeling. Men det drejer yderligere på afgiftsskruerne, der pr. definition ‘vender den tunge ende nedad’ på en lang række felter, ikke mindst inden for miljøområdet, der er blevet en varig kilde til nye skatteløft for de arbejdende. Et halvt hundrede nye afgifter bliver det til, indbefattet de fattiges rulletobak, sammen med en fastfrysning i stedet for en lovet stigning af bundfradraget.

Skattelettelser kommer der dog også. Men kun for de færreste: Selskabsskatterne sættes nemlig ned fra 32 til 30 procent i overensstemmelse med anvisningerne fra EU. I praksis betyder det især skattelettelser for de store koncerner, der netop med denne skat bidrager en smule til statsbudgettet. Hvordan det bliver en særlig fordel for de største kapitalister? Regnestykket er simpelt nok: Af de 79.266 danske selskaber betalte 33.000 (eller 41 pct.) sidste år slet ingen selskabsskat. De var i den uheldige situation, at de enten havde en negativ indkomst eller en meget lille en på under hundrede kroner. (Nogle vil påstå, at de har gode revisorer og udnytter i forvejen særdeles gunstige skatte- og afskrivningsregler, snarere end at knap halvdelen af de danske virksomheder balancerer på fallittens rand). Det betyder i hvert tilfælde, at selskabsskat ikke er noget problem for dem. Kun 3500 virksomheder betalte sidste år mere end en million kroner i selskabsskat. Og det er blandt dem, vinderne skal findes. Håndværksrådet har beregnet, at det er 7 pct. af de største virksomheder, der vil få 85 pct. af den samlede skattelettelse.

De kraftigt stigende oliepriser sikrer store indtægter ikke bare til oliemonopolerne, men også til staten. Bortset fra nogle få ældre, der får en øget varmehjælp (som de selv og andre fattige betaler), betyder det enorme merudgifter på de almindelige husholdningsbudgetter - og en automatisk afgiftsstigning til staten. Finansloven har ingen kompensation for dette generelle reallønsfald.

SF og Enhedslisten har i stedet været hysterisk glade for at kunne hjælpe Nyrup, Lykketoft og Jelved med at modernisere kapitalismen med en stimulering af bl.a. uddannelses- og forskningsinitiativer, der på kort og længere sigt skal ‘hjælpe virksomhederne til at klare sig i den stadigt mere vidensbaserede konkurrence’. De to venstrefløjspartier hjælper begejstret til med at stabilisere og udvikle kapitalismen - og de ‘røde’ fingeraftryk ligner dråber af de fattiges hjerteblod.

Nå, ja - nogle småforbedringer bliver det da til, på områder, hvor tidligere nedskæringer har fremkaldt social uro. Nogle enkelte steder skal det tage trykket af kedelen, mens retningen for rovdrift på arbejdskraften og beskæring af overførselsindkomsterne og af de overførselsramtes mulighed for en halvanstændig tilværelse fastholdes. Udliciteringen af arbejdsformidlingen til private profitter, som SF og EL er med til som forligspartnere, viser, at den sorte kurs er klar.

Op til folkeafstemningen truede regeringen med kraftige stramninger på finansloven ved et Nej. De er udeblevet, dels fordi de er unødvendige, da de kommer automatisk, dels fordi finansloven indgår i den igangværende valgkamp.

Den radikale pegepind Jelved siger koldt og klart, at truslerne om stramning blev unødvendige, fordi: ‘Oliepriserne er steget. Renten er steget, og kronen ligger lidt i læ af den svage euro. Vi må konstatere, at markedet ikke har reageret, som vi vurderede i august måned.’

Arbejderne og det store flertal må til gengæld konstatere, at Nyrup-regeringen ikke bare er løgnhalse og trusselpolitikere, men at den såkaldte venstrefløj har sluttet sig til løgnernes kompagni. De ‘greb chancen’, da den kom, for aktivt at støtte den kapitalistiske unionsregering i forstærket udplyndring af de mange og samtidig redde Nyrup og Co. ud af den kattepine, de befandt sig i efter den tabte EU-afstemning.

Vi må konstatere, at den parlamentariske venstrefløj er lige så ‘rød’, som unionen er død.

Den fortjener at blive kvalt i rulletobak.

-lv