"Rød" finanslov og arbejdsløse

Lykketoft har igen formået at strikke et kludetæppe sammen. Der er kun få klude for arbejderne at varme sig i; men mange huller at falde i.

Dette års finanslov adskiller sig fra de sidste 8 års forlig, idet det først og fremmest er hæklet på plads ved hjælp af SF og Enhedslisten, hvilket har givet det navnet "Det røde forlig". De to partier har da også brystet sig over deres rolle og indflydelse. Imidlertid er det et faktum, at det er Lykketoft, der har styret og bestemt udfaldet, hvilket kludene også beviser.

Lad os slå det fast fra starten: Der er tale om et nyt angreb for arbejderne over en bred kam – et nyt nedskærings- og besparelsesforlig, der fordyrer og forringer hverdagen.

Det skal også understreges, at de finanspolitiske stramninger, som havde skåret endnu længere ind til benet, som op til EURO-afstemningen den 28.september blev fremsat som trusler er udeblevet. Det forblev ved truslerne. Resultatet af finansloven skal tilligemed ses i lyset af et hastigt nærmere Folketingsvalg. Der bliver profileret fra højre ind over midten til venstre i salen. De borgerlige har bevidst valgt at markere sig som en opposition, da de forsøger at fremstille deres politik som en anden retning.

Hvad består det "røde" kludetæppe så af?

Det indeholder faktisk en rigtig fornuftig detalje, idet arbejdsløse over 48 år kan komme i jobtræning i servicejobs, hvor de genoptjener deres dagpengeret! Det er et brud med den socialdemokratiske ledet regerings politik, som siden 1992 har reduceret dagpengeperioden fra syv til eet år, og samtidig har stillet stadig strengere krav til arbejdsløse for at kunne oppebære retten til dagpenge. Genoptjeningen af dagpengeretten burde være en menneskeret.

Det er den ikke – og finansloven bevirker, at de arbejdsløse nu skal jages som det vildt, man skyder i skovene. Fra næste år udliciteres Arbejdsformidlingens opgaver nemlig til private konsulentfirmaer, vikarbureauer og uddannelsesinstitutioner, som bliver betalt for hver arbejdsløs, de sender i jobtræning. Der skal skabes profit ved at jage arbejdsløse ud i tvangsaktivering. Kommunistisk Politik har tidligere afsløret denne beskidte plan.

A-kassernes vurdering af, hvorvidt man som arbejdsløs står til rådighed for arbejdsmarkedet, som i forvejen er kolossal restriktiv, vil være en saga blot. Fremover vil profitinteresserne betyde, at de arbejdsløse – uden respekt for deres situation, bosted, uddannelse – kan tvinges til at acceptere hvad som helst – eller frasige sig dagpenge.

Der lægges da heller ikke skjul på dette formål, fordi det klart begrundes med, at dette års mål for arbejdsløse i tvangsaktivering kun er opfyldt med 50%. Der skulle skabes 10.900 jobtræningspladser; men arbejdsgiverne og offentlige institutioner har "kun" indvilliget i det halve.

Det skal konsulentfirmaerne og vikarbureauer nok forstå at lave om på. Der er jo penge at hente.

Ældrepakken har også givet nogle forbedringer i deres forhold; men dels betaler de selv dyrt for den, dels financieres den ikke fra kasserne, som råder over pengene; men af størsteparten af arbejderklassen.

Værre står det dog til med forligspartiernes demagogi om nedsættelse af a-kassekontingentet. Det er det pure opspind, løgn og bedrag. For arbejdere, der har valgt efterløn, betyder det nemlig en forhøjelse af det samlede kontingent. Bedraget bygger på, at det ellers var beregnet til at skulle stige endnu mere.

SF & Enhedslisten har været betegnende tavse om dette skuespil!

Værst står det til med fastfrysningen af bundfradraget, som skulle opreguleres med 1.200kr. Alene dette punkt vil efter fratrækning af skatten betyde 600 færre kroner pr. lønmodtager!

Her er der simpelthen tale om regulært tyveri fra alle lønmodtagere, hvilket de lavestlønnede vil mærke tydeligst.

Arbejdsgiverne har i bedste borgerlige forstand brokket sig over forliget; men det fornægter sig ikke, at finanskredse har udtrykt tilfredshed med resultatet.

Tilbage står, at SF og Enhedslisten har hjulpet regeringen med nye væsentlige forringelser for arbejderne!

Reallønsfaldet må modvirkes gennem politiske krav og lønkrav - den ‘røde’ finanslov gør begge dele vanskeligere. Venstrefløjspartierne har valgt at stille sig solidariske med kapital og regering - og gør nu deres for at få finansloven til at glide igennem uden protester og nye krav på arbejdspladserne. De forlanger ‘glæde og tilfredshed’ og forkynder ikke krav og kamp.

Men det er ikke blevet mindre nødvendigt for arbejderne at kæmpe for deres levevilkår efter finansloven.

Tværtimod.