‘Venstrefløj’ på tynd is

Det første forlig omkring Finanslov 2001 er som bekendt indgået med SF og Enhedslisten som de to støttepartier for regeringen Nyrup. Den har fået en kærkommen håndsrækning fra den såkaldte parlamentariske venstrefløj ovenpå det sviende valgnederlag ved Euro-afstemningen.

Prisen for at redde den siddende EU-regering ud af en vanskelig situation har været mere end ussel. Det er småbeløb, som Nyrup har måttet betale for støtten til regeringen og dens fortsatte kurs mod Unionen, uanset det klare nej fra befolkningen til EU-projektet. Med SFs og Enhedslisten billigelse kan regeringen fremture, som om intet var hændt, og samtidig give et indtryk af at ville gøre noget for de svagest stillede med den minimale hjælp til de ældre medborgere, som forliget/ældrepakken betyder.

Der er tale om, at Enhedslisten har vist kulør som parlamentarisk støtteparti for regeringen. Det er vigtigere at redde en dybt kompromitteret og reaktionær socialdemokratisk ledet regering gennem skærene end at forsvare arbejderklassens og befolkningens interesser. I hvert tilfælde når man ser fra ledelsens: fra folketingsmedlemmernes og flertallet i hovedbestyrelsens side.

Det er endog kommet frem, at forliget er endnu ringere end først antaget. Det viser sig, at en række lavtlønnede bliver ramt af forliget, mens de rigeste slipper for at betale sin del af regningen. Der er rent faktisk intet socialt i det forlig. De højest lønnede, der støder ind i det såkaldte skrå skatteloft, vil ikke mærke noget til den skattestigning på godt 470 kr., som det meste af den øvrige befolkning rammes af.

Regeringen har omhyggeligt undgået at lægge byrden for forliget på de riges skuldre, på trods af, at erhvervslivet skovler penge ind som aldrig før, mens SF og Enhedslisten har sagt ja til narreværket.

Godt 300.000 lavtlønnede flås, da de ikke er dækket ind af undtagelserne - der ikke hører til blandt de folk, der er i a-kasse og får nedsat deres kontingent eller får dispensensation for fastfrysningen af personfradraget, herunder lærlinge og unge under uddannelse, der har praktikløn.

Socialdemokratiet/regeringen kan op til det kommende valg pudse sin sociale glorie, på trods af den

asociale EU-dikterede politik, som den står som garant for og nu kan fortsætte med Enhedslisten og SFs billigelse.

Forligets asociale karakter har fået en del medlemmer i Enhedslisten til at reagere, og selv blandt de folk i hovedbestyrelsen, der har stemt ja til forliget, er der flere, der har fået kolde fødder og talt om genforhandling af forliget for at pynte på miseren. En del af hovedbestyrelsesmedlemmerne mener, at der er tale om et brud på de parlamentariske retningslinier, som det seneste årsmøde har vedtaget vedrørende de parlamentariske arbejde.

Der er ikke tale om klare forbedringer for alle, men om nogle svage grupper må betale for at andre kan få det lidt bedre. Alligevel stemte 10 ud af 19 hovedbestyrelsesmedlemmmer ja til forliget. En del af de ti fortryder nu efter sigende deres ja, men uanset deres vaklen så er det en kendsgerning, at Enhedslistens folketingsgruppe, der forsvarer forliget, og hovedbestyrelsen er parate til at sælge den danske arbejderklasses interesser for "skinforbedringer".

I SF er det især den faglige fløj, der har reageret skarpt mod forliget og ønsket genforhandling af de punkter, der betyder forringelser for en del af de svagest stillede i samfundet. Også for de utilfredse SFere drejer det sig om at få repareret lidt på forligets karakter, så det kan sælges som et fremskridt for befolkningen, at få flyttet et par kommaer i det indgåede delforlig, så indholdet kan fremstå som mere spiseligt.

Regeringen Nyrup har indtil videre nægtet at genforhandle indholdet for at redde de 300.000, der er kommet i klemme for direkte forringelser af deres økonomiske forhold. Om Enhedslisten og om SF, hvor kritikken af folketingsgruppens elendige forlig også har været stærk fra de menige rækker, får noget resultat ud af deres mukken i krogene, synes liden sandsynligt.

Regeringen har opnået, hvad man ønskede sig. En livline fra den såkaldte venstrefløj i Folketinget i en yderst penibel parlamentarisk situation - og mulighed for at føre sin EU-tilpasningpolitik til skade for den danske befolkning videre.