Kolonisering af Jugoslavien

Milosevic-styret faldt. Kostunica og DOS - den vestligt skabte og finansierede såkaldte "sammenslutning af den demokratiske opposition" - tog magten i Jugoslavien. Det fremstilles som en ‘folkelig revolution’, og tv-billederne af forbrødring mellem demonstranter foran parlamentet i Beograd og politifolk gik verden rundt som ‘bevis’.

Men det var fup fra ende til anden, et gigantisk skuespil, organiseret af Vesten og DOS, aftalt længe inden valget, og finansieret af millioner af D-mark, euro og dollars. Et skuespil til ære både for den serbiske og jugoslaviske befolkning, og for verdensoffentligheden, for at bringe Milosevic og Co. til fald. Hør bare, hvad borgmesteren Velimir Ilic fra byen Cacak, en af de byer, der kontrolleredes af DOS og var meget aktive i stormen på centralmagten, meddelte det franske nyhedsbureau ATP: ‘Folkeoprøret ledtes af en kommando på 2000 bevæbnede demonstranter - tidligere jægersoldater og officerer. Det var vores folk, som var klædt i politiuniformer.’ Ifølge Ilic var demonstranterne i stadig kontakt med politi- og hærledelse, der allerede på det tidspunkt havde vendt Milosevic ryggen.

Efter alle de tidligere dyre, fejlslagne forsøg lykkedes det. Vesten kendte resultatet af valget på forhånd: Havde deres mand ikke vundet, var det gigantisk valgsvindel. Kun en sejr for Kostunica ville blive anerkendt. På forhånd lovede man jugoslaverne at ophæve sanktionerne og økonomisk hjælp i milliardklassen - og truede med krig, hvis ikke Milosevic faldt. Flådestyrker samledes i Adriaterhavet, militærøvelser blev gennemført ved grænserne. Økonomisk uro blev organiseret.

Aldrig i historien har man set en tilsvarende udenlandsk indblanding ved et valg, som den det ‘demokratiske’ Vesten stod for, mens brølet om ‘valgsvindel’ aldrig stilnede.

Valgsvindel har ikke kunnet påvises i forbindelse med de serbiske parlamentsvalg, som Milosevic og hans alliance vandt. Derfor opløses det efter oppositionens magtovertagelse, og der udskrives nyvalg i december.

Det tyske Der Spiegel kan berette, at USA og Tyskland i de sidste måneder før og efter valget kanaliserede millioner af kroner til oppositionen forklædt som ‘humanitær hjælp’, bl.a. til de DOS-kontrollerede kommuner, f.eks. gennem Røde Kors og tyske radio- og tv-stationer. Tyskland har pumpet omkring 75 mio. kr. ind i valgkampen, siger bladet. De reelle beløb er langt større. Officielt har USA pumpet 118 mio. dollars ind. Og det uden at medregne CIA’s kufferter med penge, som ifølge en amerikansk toppolitiker uhindret smugledes ind. Efter valget lynvedtog det amerikanske Repræsentanternes Hus en lov HR1064, der bevilgede yderligere 105 mio. dollars til deling mellem Montenegros pro-NATO-regering (55 mio.) og DOS (50 mio.)

Ifølge Der Spiegel blev den vestlige støtte aftalt på et hotel i Berlin, hvor vestlige udenrigsministre mødtes med repræsentanter for DOS, der også har haft konstante koordinationsmøder med NATO- og EU-embedsmænd. Også Kostunica og DOS selv er Vestens opfindelse. De gennemtvang en skrøbelig politisk enhed blandt 18 småpartier, der var modstandere af Milosevic, og fandt en egnet præsidentkandidat, der ikke som oppositionens egentlige leder Zoran Djindic var totalt miskreditteret i den jugoslaviske befolknings øjne. Under NATO’s og EU’s blodige aggressionskrig i ’99, der mombede civile og øædelagde økonomi og infrastruktur, støttede denne andre ‘demokrater’ åbent aggressorerne. Kostunica optrådte som moderat kritiker af krigen, USA, NATO og EU. Ellers havde han aldrig fået et flertal ved præsidentvalget. Det var den massive folkelige modstand mod den vestlige imperialisme, som skulle knækkes.

Jugoslavien er i en lang proces blevet opløst af Vesten. De konkrete amerikanske bestræbelser går tilbage til 1984, før Milosevic kom til magten. En hemmeligstemplet direktivbeslutning fra det amerikanske sikkerhedsråd NSDD131 betitlet ‘USA’s politik over for Jugoslavien’ er for nylig blevet deklassificeret. Det er en opskrift på at ødelægge Jugoslavien som en økonomisk og politisk enhed.

Denne vestlige politik, hvori også Tyskland har spillet en hovedrolle, er hovedansvarlig for alle krigene. Det skal heller ikke glemmes, at i starten støttede Vesten Milosevic, denne nationalistiske repræsentant for det serbiske borgerskabs interesser, som en ‘betydelig statsmand’. Som en anden Noriega skal han straffes for ulydighed ved en krigsforbryderdomstol. Fra Titos tid har den jugoslaviske tragedie forløbet som kontrarevolution på kontrarevolution. De endelige sejrherrer - Vesten og de multinationale - står nu frem. Kostunica og Djindic er deres mænd.

Titos Jugoslavien, socialismens trojanske hest, endte med Milosevic som mellemstation, opsplittet og koloniseret. Den moderne revisionismes uhyggelige arv.

Nyordningen af Balkan er foreløbig afsluttet. Påtvunget af Vesten - uden at de reelle problemer fik lov til at løses af de jugoslaviske folk eller folkene på Balkan selv. Løfterne om økonomisk fremgang og velstand kommer til at blæse i vinden. Nu venter en ‘chock-kur a la Polen’. Kolonier er udbytningsområder. -lv