Langvarig strejke mod budget 2001

Sympatien med konflikten er fra forældre og københavnere er meget stor. Bybilledet er således præget af de mange lukkede institutioner, hvor ansatte og forældre har udsmykket facaderne med paroler og slagord. Ligesom næsten daglige aktioner og demonstrationer har præget gaderne. Alene på EU afstemningsdagen, hvor de strejkende mødte op udenfor afstemningsstederne blev der indsamlet 15.303 underskrifter mod nedskæringerne og et anseeligt beløb til strejkestøttekassen.

Blækket på socialdemokratiets budgetforslag var knap tørt, før de københavnske pædagoger og – medhjælpere nedlagde arbejdet i protest mod morgenlukning af fritidshjemmene og sommerlukningen af klubberne i 3 uger..

Det er både de ansatte og børnene, der kommer drastisk i klemme. En uvis stor del af de ansatte får en fyreseddel smidt i nakken, og det vil ikke længere være muligt at opretholde fuldtidsstillinger. Børnene bliver frataget deres trygge rammer blandt voksne og andre børn, de i forvejen kender og vender tilbage til efter endt skoledag. Fremover er planen, at de skal passes i morgentimerne af voksne og sammen med andre børn, som de kun ser i dette korte tidsrum. Reelt er der tale om en slagtning af fritidshjemmene tilfordel for længere skoleundervisning og skolefritidsordninger.

De strejkende har afvist et såkaldt mæglingsforslag fra Socialdemokratiet, der uden at kunne stille nogen som helst garantier for løftebrud stillede 4,4 mill. kr. i udsigt. Samtidig har den socialdemokratiske ordfører Lars Engberg fremført at den udvidede undervisningstid for de mindste klasser ikke vil betyde flere ansatte skolelærer - dagnistitutionspersonalet skal have timerne som støttelærer og derved bevare deres arbejdstid. De strejkende fastholder kravet om at øget undervisningstid i skolerne ikke skal finansieres af nedskæringer på fritidshjem og klubber.

Det socialdemokratiske budgetforslag indeholder mange besparelser, der vender den tunge ende nedad. De to største omdrejningspunkter er angrebet på ældre henholdsvis børnene.

850 plejehjemspladser er udvalgt til at blive nedlagt over en 3-årig periode. Igen er det de ikke-profitable ældre, der skal lægge krop til et sort forlig. Over en længere årrække har de ældre fået skåret deres hjemmehjælp og sygepleje, samtidig med at deres medicin er steget. Det er en menneskefjendsk politik, når overborgmester Kramer Mikkelsen benytter sig af, at denne aldersgruppe ikke ejer regulære pressionsmidler. Det er kynisk og ydmygende over for en generation, der har udtjent deres værnepligt i samfunde, og har fortjent et respektabelt otium.

Kramer har udset sig en anden modstandssvag gruppe, der skal få hans nedskæringsbudget til at hænge sammen. Det skal også gå ud over børnene. Omkring 70 fritidshjem skal lukkes for morgenpasning. Med andre ord får børnene to fritidshjem, ét på skolen om morgenen og ét om eftermiddagen, hvilket betyder endnu et afbræk i deres hverdag med dertil hørende problemer og usikkerhed.

Samtidig koster det et usikkert antal pædagoger og pædagogmedhjælpere deres stillinger.

Budgettet indeholder også en anden lille gave til københavnerne, som der ikke har haft mediernes bevågenhed i samme udstrækning. Kramer har nemlig også garanteret en skattestigning, som for nuværende ligger på 31,7%.

Tre socialdemokratiske borgerrepræsentationsmedlemmer har sagt fra over for budgettet, hvilket understreger, hvor forhadt og sort forliget er. Det kan de også gøre ganske gratis, da det i skrivende stund tegner til, at Kramer har sikret sit flertal med de konservative, Venstre, CD og de Radikale.

De har ellers gjort en dyd ud af, at skatten ikke må stige, men er alligevel trådt til som "ansvarlige" partier for at sikre det nedskæringsforlig, de ønsker. Som betaling har de fået en overordnet aftale med Socialdemokratiet gældende for tre år.

SF og Enhedslisten har været med i forhandlingerne næsten helt til målstregen. Mens dette skrives har de forladt forhandlingerne primært på grund af besparelserne på fritidshjemmene. Men de har været meget forhippet på at finde et kludetæppe, der kunne overføre besparelserne til andre områder. Enhedslisten har været det eneste parti, som har været villige til at "æde" en skattestigning, som SF har været imod, men alligevel ikke ville afvise.

Begge partier har fundet, at deres image ikke kunne tåle de skrammer, der vil følge med, hvis de for åbenlyst ville fungere som Kramer Mikkelsens parlamentariske underlag.

Men kampen behøver ikke at være overstået, selvom borgerrepræsentationen vedtager budgettet.

Med en massiv opslutning kombineret med solidaritetstilkendegivelser til en konsekvent fortsat arbejdsnedlæggelse vil konflikten kunne brede sig og derved give mulighed for, at en årelang indestængt harme kan få luft.

Andre store kampe som kampen om Kommunehospitalet har vist, at trods en omfattende sympati i befolkningen, kæmpe underskriftsindsamlinger og utallige demonstrationer, er det strejkevåbnet og sympatistrejker fra andre grupper og ikke mindst arbejderklassen, der i sidste ende tæller og kan afgøre tingene.

At lægge sine forhåbninger til parlamentariske handler mellem partierne kan koste dyrt. Det er således en farlig vej BUPL-København er slået ind på ved at opfordre SF og Enhedslisten til at vende tilbage til forhandlingsbordet, vel vidende det er med det formål at sikre stillinger på bekostning af de fattige københavnere, via skattestigning. Den opfattelse vil splitte sympatien.

Ligesom kravet er at udvidet undervisningstid i skolerne ikke skal betales af fritidshjem og klubber, må kravet også være, at det heller ikke skal betales af de lavtslønnede og fattigste over en skattestigning.

Der er brug for samlende initiativer og protestaktioner, der omfatter hele den københavnske befolkning og arbejderklasse.

Det er ikke kun til næste års kommunalvalg, at nedskæringspolitikerne skal få modstanden at mærke. Det er nu, de skærer, så det er NU, de skal føle.