Stikkeren fik tørt på

Som tidligere nævnt her i klummen er vi på akkord i brevsorteringen på Postterminalen. Det betyder bl.a., at vi hellere vil have, at en kollega melder sig syg, end at han kommer og trækker vores akkord ned. Men det betyder også mistænkeliggørelse kollegerne imellem.

Prøv lige at se ham der! Han laver ikke noget! bliver der sagt til mig. Det er "Stikkeren" der har fået ondt i røven igen. Hos de fleste hedder han slet og ret "Stikkeren".

Sådan noget har jeg ikke tid til at lægge mærke til, hvis jeg skal holde akkorden! svarer jeg som regel. Med den bemærkning mener jeg i virkeligheden, at han selv burde lave lidt mere, før han åbner munden. Jeg har også en gang sagt, at vi, der står forrest og har rollen som trommeslageren hos galejslaverne, selv burde fremstå som et godt eksempel, før vi brokker os. Ja vi er flere, der længe har forsøgt - på en pæn og diplomatisk måde - at forklare Stikkeren, at han skulle bruge mere tid på sit eget arbejde end på de andres. Men hidtil har det været uden resultat.

Når Stikkeren ikke er stikker, er han en flink og rar person, og han har altid en morsom bemærkning klar til alt, så vi skriger af grin. Han bor sammen med sin kone og 3 børn i en 2½-værelses lejlighed og er meget fodboldinteresseret. Hvis man skal se alle de vigtige fodboldkampe på tv, er det et problem at have skæve arbejdstider, men han formår næsten altid at krænge den. Han er bonkammerat med én af arbejdslederne, så her får han som regel fri til at se kampen. Kan han ikke få fri, er han ikke bleg for at melde sig syg. Fire ud af fem af hans sygemeldinger ligger gerne på en onsdag. Dertil kommer de fridage, han skal have for at være sammen med børnene. Man får nemt det indtryk, at han tager massevis af overarbejde for at kitte familiens økonomi sammen, og så stiger hans behov for at få fri til at være sammen med familien tilsvarende. Altså masser af overarbejde og masser af sygdom, når afspadseringskontoen konstant er i minus. Desuden har han ét ømt punkt: Han er ikke særlig høj, og hvis man kommer til at fyre en vits af om det, bliver han sur eller bare meeeeget tavs.

Det er efter kollegernes opfattelse dette sygefravær, han forsøger at dække over ved at stikke folk, hver gang der er det mindste shit med dem. Ja, så er han lige gode venner med Martin, så han bliver holdt fri, til trods for, at han er det mest sløve læs, jeg længe har set på den arbejdsplads.

En aften, lige før vi skulle til at lukke ned, havde vi fået lov til at tage nogle læs "god post", der kunne trække vores akkord i vejret og dermed give lidt lettjente penge. Vi gik frivilligt nogle minutter over tiden for at nå mest muligt af dén post og dermed optjene mere bonus. En af de ældre folk gik ned for at stille nogle kasser færdigsorteret post på vognene, så vi kunne have ren røv at trutte i, når der skulle lukkes ned. Stikkeren gik hen til sin sidemand, en gammel tjenestemand, og beklagede sig. Se nu Ole! Nu stiller han kasser på plads i stedet for at sortere. Så blev det for meget for den gamle tjenestemand.

NU PASSER DU FANDEN GALE MIG DIN SIDE - SÅ PASSER JEG MIN! OLE GØR KUN SIT ARBEJDE! DU ER SNART UDE EFTER ALLE PÅ HOLDET, råbte han vredt, så vi alle kunne høre det. Stikkeren blev chokeret. Dem, der stod med walkman på, mens de arbejdede, blev af kollegerne bedt om at slukke for den, så de kunne høre med.

Jamen du behøver da ikke sige det på dén måde! nærmest peb han.

JO DET GØR JEG! JEG ER TRÆT AF AT HØRE PÅ DIT BROKKERI HVER ENESTE DAG, DIN LILLE LORT!

Det er snart en måned siden, men vi snakker alle om det endnu - med stor fryd. Stikkeren har vi ikke haft vrøvl med siden. Gad vide, hvor længe det holder. plp