En ‘udramatisk’ finanslov

er en sort finanslov

Danske Bank, Unibank og de fleste øvrige banker- og kreditforeninger har afleveret halvårsregnskaber, som viser dem som lykkelige deltagere i den store profitfest - ‘et af de bedste bankår nogensinde’, som dagbladet Børsen skriver - med udsigten til et resultat på årsplan på ca. 24 pct. en forrygende profit. Den eneste, der ikke slår nye rekorder, er BG-bank, hvis aktionærer må nøjes med noget mindre.

Forventningerne til, at profitfesten fortsætter resten af år 2000 og i de kommende år, er tårnhøje. Danske Bank vurderer i sin analyse af udsigterne for dansk økonomi, at dens vækst er på vej op og vil tage fart i den resterende del af året og næste år. Den forventer en stigning af privatforbruget (selvom det ikke vil blive fra hverken arbejdere eller folk på overførselsindkomster), men først og fremmest i forbindelse med en vækst i eksporten. Banken forventer, at BNP vil vokse til 2,3 pct. i år mod 1,7 i fjor og være på 2-2,5 pct. i 2001.

På toppen af en kapitalistisk højkonjunktur kan det ikke siges at være imponerende væksttal. Faktisk er det eneste imponerende væksten i profitten - men det er som bekendt også det afgørende!

Banken rapporterer også, at kapitalinvesteringerne (erhvervslivets investeringer) er på vej op - især i udlandet. Den danske kapital - som i årevis har skullet sikres midler til investering i vækst og arbejdspladser - har med andre ord ikke investeret i arbejdspladser i Danmark og vil heller ikke gøre det i den kommende tid. Og også dér ligger investeringerne ikke i nye arbejdspladser, men i opkøb af andre virksomheder - ofte fulgt op af en nedlæggelse af arbejdspladser!

Det er med andre ord strålende tider for kapitalen, og Danske Bank venter, at det varer ved. Derfor ser den ikke så langt ude i fremtiden et stort problem: mangel på arbejdskraft. Fortsætter væksten som forventet, vil der i løbet af nogle år være brug for nøjagtig 81.000 ekstra personer på arbejdsmarkedet. Og det får banken til at råbe vagt i gevær: Godt nok er det officielle arbejdsløshedstal langt højere (og det uofficielle mere end tre gange så højt) - men for at være helt sikker på at have nok arbejdskraft til rådighed, stiller den nogle forslag til det:

For det første skal de unge trækkes hurtigere gennem uddannelsessystemet, for det andet skal indvandrernes integration på arbejdsmarkedets styrkes, og for det tredje, fjerde, femte, sjette og syvende skal reglerne for at komme på førtidspension, kontanthjælp, aktivering og orlov strammes, ligesom Nyrups indgreb i efterlønnen skal have lov til at virke.

At syge mennesker ikke skal kunne komme på førtidspension i en tid, hvor det går strålende for kapitalen, finder regeringen er en strålende idé, som den for længst har grebet. Allerede på næste års finanslov, som Mogens Lykketoft fremlagde i tirsdags, skal antallet af folk på førtidspension skæres ned med 3.000. Efter indgrebet i efterlønnen er efterårets store reformnummer for regeringen den ny førtidspensionsreform, der på mirakuløs vis skal helbrede nedslidte - og i hvert tilfælde få dem til at knokle, til der absolut intet mere er tilbage.

For også regeringen mener, der skal flere i arbejde. Nøjagtig 80.000 i de kommende fem år. Det fremgik af Marianne Jelveds præsentation af Økonomisk Oversigt dagen før finansloven. Også den forventer en stabil vækst på et par procent om året, især hjulpet af eksporten. Jelved gjorde især meget ud at få langt flere indvandrere i arbejde. Ifølge regeringen er det nødvendigt at hente alle reserver frem for at undgå et ‘tiltagende løn- og prispres’.

Regeringens finanslov er ‘udramatisk’, siges det. Det vil sige, at den ikke rummer de helt store ‘reformer’ eller indgreb. Det er ikke en kriselovgivning, men en finanslov for strålende tider for kapitalen. Med overskud på både betalingsbalancen og de offentlige finanser. 12,5 mia. vil blive brugt til afdrag på gæld, til fortsat glæde for danske og udenlandske storbankers og kreditinstitutioners aktionærer. En række gamle støtteordninger til erhvervslivet, der er blevet uaktuelle, vil falde bort, men blive erstattet med nye til f.eks. data- og fødevareindustri. Mens selskabsskatten planlægges reduceret til 30 pct. til yderligere gavn for profitfesten, skal der ske en mindre modydelse i form af en nedsættelse af afskrivningssatsen, forøgelse af afgiften på aktionærudbytter og ved at lade virksomhederne betale for de fem første i stedet for kun to dage ved afskedigelser.

Sådanne ting skal få en finanslov til gavn for kapitalen til at fremstå som ‘socialt afbalanceret’.

Men også en ‘udramatisk’ finanslov er en kulsort finanslov.

-pp