Den globale Maersk

Halvårstallene for A. P. Møller-gruppen - kernen i den danske og multinationale gigant - er modtaget med vilde jubelskrig i den borgerlige presse: Det er en drønende succes. Omsætningen for det første halvår er steget med ikke mindre end 17 mia. kr. - fra 21 til 38 mia. Sammenligningsvis var den samlede omsætning for de fire hovedbestanddele af A. P. Møller-gruppen for hele 1999 på 48 mia. kroner - hvad der placerede den suverænt i toppen af fortegnelsen over Danmarks største virksomheder. På verdensplan oplyses antallet af ansatte til 50.000.

I samme periode er fortjenesten lige præcis fordoblet: fra 1,3 til 2,6 milliarder kr. Profitfesten er løbet grassat - på et tidspunkt, hvor den socialdemokratiske regering planlægger yderligere at sænke selskabsbeskatningen!

Det offentliggjorte rekordtal omfatter rederiaktiviteterne samt olie- og gasudvindingen i Nordsøen - d.v.s. for Tank- og ruteselskabet I/S, Olie og gasaktivitet I/S samt Dampskibsselskaberne Svendborg og 1912. Bag supertallene ligger en voldsom forøgelse i omsætningen fra den danske olieudvinding og en stærk forøgelse i den samlede containerfragt i verdenshandelen, hvor A. P. Møller i forskellige selskabskonstruktioner er blevet verdens største containerskibsreder. Men i tallene indgår kun resultaterne fra ‘den danske del’ af rederivirksomheden. Og ligeledes kun ‘den danske del’ af Møllers olieeventyr. Olie- og gasudvindingen i bl.a. Qatar og Algeriet i selskabet Mærsk Olie og Gas figurerer ikke i regnskabet.

Gennem sin ejerstruktur undgår koncernen ved en juridisk spidsfindighed at blive betegnet som en KONCERN. Dermed undgår den også at aflægge et samlet regnskab for aktiviteterne. Den ynder selv hverken betegnelsen koncern eller konglomerat - eller for den sags skyld multinational. Selv betegner den sig som en ‘virksomhedsgruppe’.

I A. P. Møller-konglomeratet indgår også en lang række andre hjemlige og udenlandske selskaber - heriblandt Dansk Supermarked, Odense Staalskibsværft med datterselskaberne Maersk Container Industri, Volkswerft samt værfter i de baltiske lande, Mærsk Data og Maersk Air. Desuden Maersk A/S, som sidste år havde en omsætning på 10 mia. kr., og som har spillet en stor rolle ved overtagelsen af containerrederierne Safmarine (Sydafrika) og det amerikanske Sealand, samt finansieringsselskabet A. P. Moller Finance S.A., Schweiz.

Industridelen af A.P. Møller udgøres først og fremmest af værfterne, plastvirksomheden Rosti, Roulunds Fabrikker, der bl.a. producerer bremsebelægninger, Maersk Medical (engangsudstyr til hospitaler) samt Dansk Industri Syndikat (DISA) - våben og luftrensningsanlæg.

I firmaets halvårsredegørelse siges det om selskaberne uden for A. P. Møller-gruppen, at Maersk Olie- og Gas A/S nåede et resultat ‘væsentligt over den tilsvarende periode i 1999’ - og at halvårsresultaterne for det internationale Maersk Sealand også lå ‘pænt over’.

For de øvrige virksomheder betegnes resultaterne som på niveau med 1999.

Overskuddet for udvindingen af Nordsøolien har været på 1,5 milliarder i første halvår af i år. Det er, som den borgerlige presse jubler, ‘ historisk rekord for A. P. Møller’.

Og forventningerne til resten af året er ikke mindre: Oliepriserne er på verdensplan stærkt voksende, og A. P. Møller har sat produktionen op. Så den samlede omsætning og profitterne forventes at blive endnu større for året som helhed. Det samme gælder for de øvrige internationale olie- og gasudvindingsaktiviteter gennem selskabet Maersk Olie- og Gas. De er næsten lige så omfattende som udvindingen i Nordsøen. Foruden licenser i Qatar og Algeriet udvinder selskabet også olie i Oman, og senest har det fået licens i Kasakhstan.

I direkte tilknytning til olieudvindingen findes selskabet Maersk Contractors med 4.500 ansatte og 17 borerigge og pramme placeret i Nordsøen, den Persiske Golf og Venezuela. Det kontrollerer Egyptian Drilling Company (EDC), der med 20 rigge er førende i Egypten. Danbor Service Gruppen og datterselskabet Danserv er også beskæftiget med olieindustri on- og offshore.

Men også rederivirksomheden - koncernens traditionelle hovedforretning - gennemløber en hastig ekspansion på verdensplan. A. P. Møller er det største udenlandske rederi i USA, Storbritannien og Singapore med lokalt registrerede rederier - og er i dag samlet set en af verdens største skibsredere.

Maersk Sealand er suverænt verdens største containerrederi. Det blev til ved en sammenlægning sidste år af Maersk Line og det noget større amerikanske Sealand, som opkøbtes af Maersk. Det har været en væsentlig bidragyder til overskuddet på skibsaktiviteterne på 1,1 mia. kr.

Der er en snæver sammenhæng mellem olieproduktion og containerfragt - og A. P. Møller har placeret sig centralt i det globale billede på begge felter. Maersk Sealand opererer med ca. 250 containerskibe, de 110 ejet af rederiet selv. Hertil kommer biltransportskibe, bulkskibe, offshoreskibe og kabelskibe samt gas- og olietankskibe, som sejler over hele verden. Med omkring 100 tankskibe (såkaldte VLCC’ere), der p.t. betales med 70.000 dollars pr. dag, sidder A. P. Møller tungt og profitabelt på dette hjørne af verdenshandelen.

Ud over Maersk Sealand består A. P. Møllers søfartsdivision af det selvstændigt optrædende Safmarine fra Sydafrika med 40 containerskibe, Maersk Tankers med 100 skibe, heraf 16 supertankere, Maersk Bulk med 14 skibe samt Em Z. Svitzer-Gruppen med en flåde på 70 skibe og pramme. Det ejer også det hollandsk indregistrerede Norfolk Line, der har fokus på færgedrift og godstransport i Nordeuropa. Selskaberne Maersk A/S, Maersk Broker, Maersk Supply Service og Maersk Logistics udfører forskellige globale logistiske og andre funktioner i forhold til shippingvirksomheden. Alene Maersk Logistics har 160 kontorer i 55 lande.

The Maersk Company Ltd. er det britiske hovedselskab og Storbritanniens største rederi. Flåden består p.t. af 42 skibe. Den slås i øjeblikket om en milliardordre til den britiske flåde. I Mellem- og Sydamerika er hovedselskaberne Maersk Gulf og Maersk South America. I Asien er hovedselskaberne A. P. Møller Singapore Pte., Singapores største rederi med en flåde på 48 skibe, Maersk Singapore Pte., der bl.a. er agentur for Maersk Sealand, samt Maersk Hong Kong.

I december sidste år overtog Maersk Line sin største konkurrent det amerikanske rederi Sealand, hvorved det blev mere end dobbelt så stort. Det skiftede navn til Maersk Sealand, sejler under amerikansk flag - og er også efter amerikanske forhold en gigant, der må regnes med. Dets andel af verdensmarkedet ligger på ca. 12 pct. Hver fjerde container, der lodses i New York, i den enorme containerterminal Port Elisabeth i New Jersey 7 km. fra Manhattan, bærer også Maersks flag og logo. Det har 10.000 ansatte.

Maersk Inc. er A. P. Møllers amerikanske nøgleselskab med mere end 3.000 ansatte og en anslået årlig omsætning på hen ved 30 mia. kr. (større end f.eks. Carlsbergs samlede internationale omsætning). Det er den største leverandør til den amerikanske flåde.

A. P. Møllers amerikanske hovedsæde ligger siden 1988 i Giralda Farms, Madison, uden for New York - i en bygning, der er kopieret i samme stil som Esplanaden i København - men har også kontor i Washington DC med tæt kontakt til amerikanske politikere og administration. Nødvendigt for et firma, der ikke bare er verdens største containerrederi, men også den største transportør af containere til og fra et USA, som har oplevet et langvarigt økonomisk boom og medfølgende vækst i handelen.

I sidste uge afsluttedes en 25-årig lejeaftale om en ny terminal for Maersk Sealand i Los Angeles. Og i kampen for at konsolidere sig som verdens største containerrederi vil Maersk i løbet af det næste halve år åbne en ny gigantterminal til containertrafikken i Sydatlanten - i enten Charleston eller Savannah. Forhandlingerne mellem de amerikanske myndigheder og giganten Maersk er i fuld gang.

Maersk hører til de giganter, der i modsætning til andre multinationale, som spytter penge i begge de amerikanske partier og deres præsidentkandidater, alene satser på George Bush Jr. med gavmilde bidrag til hans kampagne.

A. P. Møllers amerikanske forbindelser strækker sig langt tilbage: Som farens partner i A. P. Møller blev den unge Maersk McKinney Møller kort efter den tyske besættelse sendt til USA, hvorfra flåden af Mærsk-skibe blev styret under besættelsen - og som det vil være bekendt bl.a. fra det antifascistiske tidsskrift Håndslag - undlod at deltage i de allieredes krigssejlads.

Forholdet til USA er imidlertid blevet intimt: Under Golfkrigen stillede A. P. Møller gratis en række transportskibe til rådighed for den amerikanske krigsførelse. Præsidenten dengang hed George Bush. For sin indsats fik Møller en mængde goodwill - og blev i 1991 dekoreret for sin indsats til ‘forsvar for friheden’ med den fine orden "Medaljen for Frihed og Handel".

A. P. Møllers globale strategi er tæt knyttet til den amerikanske imperialisme med dens dominerende stilling i verdensøkonomien. Det har undertiden ført til, at selskabet har trådt i skranken for amerikanske interesser i forhold til opbygningen af EU. I forhold til euro-afstemningen vil A. P. Møller-gruppen gerne se et ja sammen med de øvrige danske monopoler.