Et nej gør en forskel

€lederOm monopolerne, bureaukraterne og unionspolitikerne får gennemtvunget et ja ved folkeafstemningen om euroen, eller om det endnu engang lykkes arbejderne og de progressive og demokratiske kræfter i Danmark at krydse deres planer med et Nej, der vil give genlyd verden over, afgøres i disse uger.

Den levende, rodfæstede og seje modstand mod euroen og hele unionsprojektet, der langsomt, men sikkert bevæger sig hen imod en egentlig overnational statsdannelse, har igen overrasket de herskende, fordi den manifesterer sig så kraftigt på trods af den langvarige og intense ja-kampagne fra de dominerende politikeres, mediernes, erhvervslivets og fagtoppens side. Unionstilhængerne har nemlig det problem, at de skal overtale et flertal af befolkningen til at stemme imod deres virkelige interesser - imod deres grundlæggende politiske, økonomiske og sociale behov.

For euroen, ØMU’en og Unionen er kun til gavn for det i forvejen priviligerede mindretal, der vil have mere endnu.

Fra sit første øjeblik har den Europæiske Union med det indre marked, fælles valuta og fælles mønt, og med retning mod en overnational statsdannelse med fælles forfatning, fælles inden- og udenrigspolitik, europahær, europoliti og euroregering, været storkapitalens, monopolernes og den vesteuropæiske imperialismes projekt. Aldrig de europæiske arbejderes, aldrig de europæiske folks.

Og hvad der er blevet udviklet, er monopolernes Europa: en garant for sociale nedskæringer og barberet velfærd, et politisk, økonomisk og militært befæstet værn for profitten, en imperialistisk supermagt, som skal sikre de europæiske monopolers globale interesser.

På dette alter ofres de demokratiske, sociale og politiske fremskridt, som arbejderne og det progressive Danmark har opnået i stadig kamp mod reaktionen. Her slagtes den nationale suverænitet og selvbestemmelse, som har været selve nationens og det danske folks hjertebarn.

Men det er også derfor, at unionsfortalerne har så svært ved at sikre det så brændende ønskede ja ved folkeafstemningen - og derfor, at intet overtalelsesmiddel, ingen demagogi, ingen manipulation lades uforsøgt i bestræbelserne på at lyve, narre, bondefange og bedrage det store flertal igen.

Euroen betyder med sikkerhed velfærdsforringelser, faldende realløn for de arbejdende og alle på overførselsindkomster, forringede og harmoniserede sociale ordninger. Danmark er allerede i dag bundet til den, og arbejderne og det store flertal kender dens negative virkninger, der vil blive endnu mere udtalte fremover.

Og euroen betyder med sikkerhed mere union, nye skridt mod en slags ‘Europas Forenede Stater’.

Et ja fra danskerne vil kun sætte yderligere skub i denne udvikling.

Til december underskrives den næste unionstraktat i Nice. Den skal sikre, at unionskursen fastholdes i et højt tempo også ved en udvidelse af EU med en række østeuropæiske lande og deres integration i EU på de vesteuropæiske monopolers præmisser. Den skal befæste stormagternes, og ikke mindst Tysklands og Frankrigs, afgørende dominans i udviklingen og fratage de små lande indflydelse. Den skal åbne for en hurtig harmonisering af skatte-, social- og arbejdsmarkedspolitik på basis af sikring af monopolernes friheder og ‘rettigheder’, der er indskrevet i alle unionens grundlæggende dokumenter. Kapitalens, varernes og arbejdskraftens fri bevægelighed i profittens tjeneste.

I sammenhæng hermed skal der træffes de endelige beslutninger, der skal sikre EU den militære kapacitet og instrumenterne til civil krisestyring, med henblik på at gennemføre selvstændige militære EU-operationer overalt i verden senest fra 2003. Udviklingen af en fælles forsvarspolitik hen imod en egentlig militær union (forsvarsunion) tager et nyt spring fremad.

Også en egentlig EU-forfatning er sat på dagsordenen - en grundlov for den Europæiske Union. Den bør udarbejdes efter det nuværende franske formandskab, erklærer den franske præsident Chirac.

Et dansk Nej den 28. september kan gøre en forskel.

ARBEJDERPARTIET KOMMUNISTERNE

Centralkomiteen