Mandsopdækning af de arbejdsløse
Dansk økonomi er inde i et opsving. Aktier slår hver uge nye rekorder. Det bestemmende KFX-indeks, der udtrykker de 20 stærkeste firmaer i Danmark, er på godt et år vokset fra 200 til 310! For aktieejere en værditilvækst på mere end 50%. Handelsbalancen viser et stort overskud, som ikke ser ud til at ville svækkes. Den danske statskasse tjener simpelthen på, at euroen er svækket i forhold til dollaren, hvilket giver dansk erhvervsliv bedre eksportmuligheder.
Som bekendt er det kun et fåtal, der får del i og glæde af "opsvinget". I kølvandet på overenskomstfornyelsen i foråret er de lokale lønforhandlinger efterhånden på plads. Det viser sig, at industriens arbejdsgivere har sluppet 2-2½% til lønstigninger. De er hurtigt forsvundet i prisstigninger og øget brugerbetaling. Der er i hvert fald langt til aktieejernes 50%.
De kommende efterlønsmodtagere får heller ikke del i kagen. I løbet af det seneste år er antallet af personer, der valgte at gå på efterløn som 60-årige, faldet med 400 eller svarende til 15%. Nyrup-regeringens lovindgreb sætter sine praktiske nedskæringsspor. Midt i opsvinget har De Radikale igen bragt efterlønsspørgsmålet på bane: Vi har ikke råd til at undvære denne arbejdskraft!
Det er udsagnet i en situation med 150.000 arbejdsløse, hvortil skal lægges kontanthjælpsmodtagere o.a. De får nemlig heller ikke glæde af opsvinget.
De effektive stramninger i dagpengesystemet, som Schlüter- og Nyrup-regeringerne systematisk har gennemført i hver deres 10 år ved regeringsmagten, får nu til konsekvens, at 15.000 er truet med udstødning af dagpengesystemet og derved at miste understøttelsen. Mange vil lide den ekstra tort, at de heller ikke vil få kontanthjælp, hvis de er samboende, som i givet fald har forsørgerpligt. De seneste 20-års aktiveringspolitik har spillet fallit.
Det er også så småt gået op for et af landets største fagforbund, SiD, som i en leder i medlemsbladet Fagbladet noterer sig:
"Ti procent af de arbejdsløse har været ledige i mere end fem år og er dermed i overhængende fare for at ryge ud af dagpengesystemet. De absolut svageste ledige, der er på vej ud af arbejdsmarkedet uden noget netværk til at hive dem i land, er den oplagte målgruppe for SiD. Men mindst lige så oplagt er de kontanthjælpsmodtagere, som har sagt farvel til arbejdsløshedskøen og nu befinder sig på passiv forsørgelse i det offentlige system."
Passiv og passiv? SiD glemmer lige, at man selv som kontanthjælpsmodtager skal forholde sig særdeles aktiv for ikke også at blive frastjålet sine grundlovssikrede rettigheder. Det kan bistandsmodtagerne i Fåborg kommune tale med om. De blev tvunget til at dokumentere, at de havde søgt arbejde på fem forskellige virksomheder hver dag!
SiD har da også – som et ansvarligt forbund – en løsning på disse "svage" gruppers problemer. Det hedder mandsopdækning af den enkelte:
"Redskabet er en handlingsplan med et stærkt individuelt islæt – og ofte en nærmest personlig mandsopdækning."
Intet mindre! SiD mener så, at regeringen passende i den kommende finanslov kan sikre, at fagbevægelsen inddrages i handlingsplaner, mandsopdækning osv.
Det er ikke meget, SiD´s forbundsledelse har lært eller vil lære af Socialdemokratiets overgreb på de arbejdsløse. Det er socialdemokratiske arbejdsministre, der siden 1992 først begrænsede retten til dagpenge til syv år, og siden til fire, hvoraf man skal være i aktivering – læs løntrykker – de sidste tre år. Unge under 25 år har kun ret til et halvt års understøttelse. Det var samme ministre, der afskaffede overgangsydelsen og gennemførte krav om et helt års ustøttet arbejde, hvilket har gjort det meget vanskeligt for mange at blive dagpengeberettiget.
Arbejdsløse, herunder kontanthjælpsmodtagere, har som altid kun sig selv at stole på.
Det koster kam, hvis de skal have del i opsvinget.
-gri