Strøtanker uge 32

Også en god lang sommerferie kan holdes billigt: I år cyklede jeg fra Rendsburg til Viborg ad den gamle hærvej med overnatning i telt på naturlejrpladser undervejs. Fra København kostede det ca. 700 kr. for togbilletter for en voksen med cykel, og for overnatninger i 12-13 dage blev det ca. 200 kr. i alt pr. person. Til maden brugte vi ikke mere end det daglige husholdningsbudget. Til dem, der har lyst til at prøve: Køb kortene over ruten i Dansk Cyklistforbund, og følg i store træk deres udmærkede råd til medbragt udstyr. Meget kan jo lånes til den første tur, senere, når man bliver bidt af det, kan det købes ind efterhånden på vinterudsalgene (spritkogegrej, sovepose, selvoppusteligt underlag, cykeltasker og et lille telt). Den daglige cykeltur behøver ikke være længere, end man kan overkomme. I Jylland er der ikke over 20 km fra den ene naturlejrplads til den næste, og man kan også blive flere dage på den samme plads, så det er ikke nødvendigt med andet end en ganske almindelig kondition. Turen fra Ejderen til Kongeåen er den del, der byder på de fleste interessante historiske oplevelser, men hele turen er et spændende lærestykke i Danmarks historie fra istiden til nutiden. Fra det flade land til de dybe dale ved Viborg, fra Dannevirke, Frøslev-lejren, Sønderjyllands tingsted ved Urnehoved og Egtved-pigen til nutidens live rollespil (?, red.) og ødelagte plantager efter decemberstormen.

Som afslutning på den billige ferie hørte jeg Det Kongelige Teaters årlige folkeforlystelse: Opera i Søndermarken. Det er en af de gratis fornøjelser, der er værd at opleve. Første lørdag i august er det, og metrologerne har lovet solskin om eftermiddagen. Vi tager en madkurv og et tæppe og følger strømmen fra alle verdenshjørner ind i Søndermarken. Målbevidst styrer vi mellem tæpper, strandstole, madkurve, børn, hunde, campingsæt og meget andet, med lige så lidt plads til at gå på som en tætpakket 1. maj i fælledparken. Her samles Valby-, Frederiksberg- og Vesterbrobeboere samt andre tilkørende i alle aldre fra baby til olding. Op mod halvdelen er under 25 eller over 60. Også kørestole og krykker bemærker jeg en del af, og påklædningen er tvangfri. Nogle har været her allerede ved 11-tiden, men jeg finder dog en rimelig lille plads, selv om klokken er blevet fem, før jeg ankommer.

Programmet indeholder smagsprøver fra årets forestillinger, med god plads til det, vi alle kender: Carmen, Figaro og Maskerade. En morsom undtagelse er Heksemutter Mortensen og den fede kalkun, en forestilling for børn med Fuzzy som dirigent og komponist og Rune T. Kidde som tekstforfatter. Publikum og kunstnere nyder den fri og utvungne stemning, der opstår. For en gangs skyld behøver vi ikke at tænke på, hvad det koster, men kan nøjes med at nyde underholdningen. Der er heller ingen der brokker sig over manglende service, elendige adgangsforhold til toiletterne og den slags. Tværtimod, så bliver børn og dårligt gående hjulpet med at komme rundt, når det er nødvendigt, og 100-kronesedler gladelig overladt til dem, der baner sig vej til CD-sælgerne, der har et billigt tilbud i dagens anledning.

Efter pausen går solen ned bag træerne, og undertrøjer, trøjer, jakker og tæpper bliver hentet frem fra bagagen, en diskret omklædning finder sted. Undervejs bliver vi inddraget i et Guiness-rekordforsøg: Det største antal mennesker, der nogensinde samtidig har sunget med i en Verdi-opera. Jeg tror, det lykkedes. Det lød i hvert fald, som om vi sang ’Si’ allesammen.

Søndag cyklede jeg så ud på den gamle jernbanestrækning på Amager og plukkede brombær til den store guldmedalje, omgivet af nedlagte fabrikker, hvor nogle unge havde fundet et fristed til at lege splatter-krig. Næsten ude ved lufthavnen efter Kastrup havn ligger endnu et fristed en lille kro med udsigt over Øresund i forfaldne, men fredede bygninger. Tag derud, før stemningen bliver ødelagt af det så småt påbegyndte kæmpemæssige kontorbyggeri i Ørestadsregionens navn.

Jo fristederne findes endnu, men man skal lede efter dem i dagens Danmark.