Rolf, der er tysk leje-arbejder, fortalte på 6. Internationale faglige træf i Odense om forholdene som leje-arbejder:

- Der er tale om tidsbegrænset beskæftigelse. Mange studerende bliver leje-arbejdere for at tjene penge til studierne. Leje-arbejdet består i, at arbejderne udlejes til arbejdsgiverne på korttidskontrakter. Der er ifølge loven tale om "faste ansættelsesforhold", men i hvilken grad loven overholdes, kan jeg ikke sige noget præcist om, beretter Rolf:

- Som leje-arbejder arbejder man for flere virksomheder på skift. Til en lavere løn og med dårligere arbejdsforhold og længere arbejdstid. Man ejes af kapitalen som helhed. De fleste er ligeglade med kvaliteten af deres arbejde. Man forlader jo virksomheden inden længe, forklarer Rolf

Arbejdet kan variere fra tre dage op til et år. Ikke mindst på byggepladserne er leje-arbejdet udbredt, og blandt leje-arbejderne er mange arbejdere fra det gamle Østtyskland, det tidligere DDR. Grunden til de mange leje-arbejdere på byggepladserne, er de mange underleverandørfirmaer, der hyres til at udføre bestemte opgaver. De ansætter som regel en sjakbajs og en gruppe leje-arbejdere.

- Der er et stort gennemtræk af leje-arbejdere på virksomhederne. Der er alt for lidt tid til at falde til og lære kollegaerne på arbejdspladsen bedre at kende, så det bliver muligt at gøre noget i fællesskab for at forbedre arbejdsforholdene. Betingelserne for fagligt arbejde er ringe, mener Rolf: - Som leje-arbejder er man og bliver man ofte betragtet som underordnet arbejdskraft. Leje-arbejdersystemet er splittende for sammenholdet på arbejdspladserne.

Han mener, at der er brug for nye former for fagforeningsarbejde. Der bør oprettes klubber for leje-arbejderne, og fagforeningerne bør møde op på arbejdspladserne. Hvor mange leje-arbejdere der er i fagforening, vides ikke, for det er umuligt at kontrollere, men tallet er lavt.

- Der må findes en løsning for at organisere leje-arbejderne, mener Rolf, der kritiserer fagtoppen for at svigte leje-arbejderne: - IG Metal har, på trods af, at de går ind for forbud, ikke gjort noget for at håndhæve det. Nu er man på vej til at acceptere leje-arbejdersystemet. Mo/Od

En af de groveste historier om de tyske arbejdsgiveres udnyttelse af leje-arbejdersystemet til at sikre sig billig arbejdskraft uden om de gældende faglige og sociale rettigheder berettede Dieter Müller, en af de tyske deltagere på det internationale faglige træf i Odense, om:

- De var blevet lovet en løn på 13 D-mark i timen, hvor timelønnen for det arbejde, som de udførte, ligger på mindst 18,50 D-mark, den lovmæssigt fastlagte mindsteløn inden for byggebranchen. Ikke engang den løn fik de udbetalt. De tre måneder, de arbejdede for det tyske byggefirma, som de var lejet ud til, fik de ikke én D-mark i løn. De fik kun udbetalt lommepenge på fra 20-100 D-mark om ugen, fortalte Dieter Müller.

På trods af, at lønnen på papiret var fastsat til 13 D-mark plus 5 D-mark i forplejning og underhold, fik firmaet godkendt en begrænset, kortfristet og til ansættelsen ved byggepladsen bunden arbejds- og opholdstilladelse. "Kautionen" blev aldrig udbetalt til de ni bygningsarbejdere.

Firmaet, der var hyret som underfirma på byggepladsen under det firma, som havde hovedansvaret, modtog ca. 200.000 D-mark for den arbejdsydelse, de ni tyrkere udførte. Hovedfirmaet sparede godt 300-400.000 D-mark på arrangementet

- Til sidst blev det for meget. Tyrkerne nedlagde arbejdet og henvendte sig på socialkontoret for at få økonomisk hjælp for ikke at dø af sult. Svaret kom øjeblikkeligt. De fik ikke udbetalt en D-mark i hjælp, deres arbejdstilladelse blev inddraget, og de blev sendt retur til Tyrkiet.

- Formelt set har tyrkerne en række rettigheder som leje-arbejdere. De må imidlertid selv kende til deres rettigheder for at sikre, at de overholdes, og det gør de fleste ikke, og ingen fortæller dem om dem. Da de ikke kender sproget, kan de ikke selv sætte sig ind i deres rettigheder. Så rettighederne, de eksisterer kun på papiret. F.eks. har de "ret" til at indbringe firmaet for Arbejdsretten i Tyskland for at få deres manglende løn m.v. udbetalt, men de må selv betale omkostningerne og flybilletter til Tyskland, oplyser Dieter Müller: