Velkommen tilbage

Linda, som er en sød og pligtopfyldende sygehjælper, kom tilbage fra 3 ugers ferie, frisk, udhvilet og veloplagt. Men det fik arbejdspladsen hurtigt ødelagt. De to andre sygehjælpere på afdelingen var syge og indsat var 2 afløsere, der ikke kendte afdelingen. De skulle begge være der fra 16 til 22. Hvilket betød, at Lindas faste "gå tidligt"-dag glippede.

Hvad værre var: hun ikke fik den mindste form for rapport, om hvad der var sket med beboerne i de sidste 3 uger, om nogle var døde, nye kommet til, ændringer i behandlingen og lignende.

Dette var hun selvfølgelig noget knotten over. En fyldestgørende rapport ville have været på sin plads - og for den sags skyld en normal procedure.

Linda går derfor til sin gruppeleder og forklarer om den ikke særlig gennemtænkte planlægning. Gruppelederen lader, som om hun er helt enig, men går bag om ryggen på Linda til afdelingslederen, der dårligt nok har hørt historien færdig, før hun farer op på afdelingen og overfuser den noget overrumplede Linda. Hendes slutkommentar: ‘Hun jo bare kunne finde noget andet, hvis hun var utilfreds.’

Linda er en stille pige, der ikke siger fra, når hun bliver dårligt behandlet. Hun holder det i sig og bryder så sammen senere, og det selv om vi flere gange har bakket hende op.

Men Linda er desværre ikke den eneste, der får den behandling. Tværtimod. Kender stedet da ikke til personalepleje ? Desværre nej. Og det selv om det nok ville hjælpe en hel del, hvis de gjorde. Det ville især hjælpe på sygefraværet på stedet. Hvem bliver hurtigere rask af at få at vide, at ‘Der er tre andre syge, så om man virkelig ikke kan komme?’ - selvom man ligger med et hold i ryggen. Man får det ikke bedre af, at få et ordentlig læs dårlig samvittighed oveni.

For 14 dage siden havde vi personalemøde. Vi bad om en ny stålift i stedet for den, der var gået i stykker. Det var der ikke råd til, det kunne sandelig ikke bevilliges. I stedet blev vi lovet, at vi kunne arve en fra et af de plejehjem, der skal skæres væk næste år. "Vild glæde" og lyse udsigter til flere nedslidte rygge, mere sygefravær. "Herligt" at der skal lukkes plejehjem, ældre smides rundt, kollegaer gøres arbejdsløse og komme tilbage som tvangsaktiverede, for at vi kan få en ny stålift. Genialt system.

Den slags er lige guf til at undergrave solidariteten plejehjemmene imellem.

Mange steder laver de pårørende til beboerne på plejehjem støttegrupper for at få bedre forhold for de ældre igennem. Det kunne personalet også godt bruge. Fagforeningsledelsen mener, vi er bedst til selv at klare skærene ude på hver enkelt arbejdsplads. Hvilket betyder, at hver enkelt alt får ofte kommer til at stå helt alene. Når de så oven i købet godkender aftaler, hvor den enkelte leder kan sige: Nu er der ikke råd til flere vikarer, ikke råd til rengøring, ikke råd til de nødvendige hjælpemidler, ja så er der ingen hjælp at hente der.

Dem i Folketinget skulle tvinges til først at bo på et plejehjem. Bare en uge. Og bagefter arbejde der. Bare en uge.

Så kunne det godt være, det ændrede syn på mange ting.

Eller hva’ tror I?.