Privatisering af PostDanmark

 

I 2003 bortfalder brevmonopolet i hele EU, og PostDanmark skal ud i fri konkurrence. For blive rustet til denne nye konkurrencesituation ønsker ledelsen virksomheden omdannet til et aktieselskab med samme vilkår som i private virksomheder.

 

"Hva’ brokker I jer nu over, bare vent, til I bliver overtaget af Deutsche Post." Den sætning hører man efterhånden dagligt fra arbejderledere i Post Danmark.

For at bedre PostDanmarks konkurrenceevne op til den kommende liberalisering skal kvaliteten af PostDanmarks "produkter" bedres. Der skal flere breve ud på rette sted til rette tid. Dette kræver større engagement fra de ansatte (eller "medarbejderne", som det hedder på nudansk). For et par år siden tog PostDanmark en udlandsk filosofi til sig, TQM - Total Quality Management - og fordanskede den til TIK, Total-Involvering i Kvalitet. Filosofien blev anvendt i USA for en del år siden, men amerikanerne har allerede erstattet den med nye redskaber.

Ifølge Dagbladet Børsen skal PostDanmark spare 300 mio. kr. årligt ved effektiviseringer. PostDanmarks administrerende direktør, Helge Israelsen, forsikrer over for Børsen, at der ikke bliver fyret folk, da PostDanmark i forvejen har en stor udskiftning i medarbejderstaben. Derimod skal de ansatte gøres mere fleksible og rokere mere "frit" rundt på afdelingerne. Desuden regnes de 13.000 tjenestemænds (ud af 32.000 ansatte) "fordelagtige" ansættelsesvilkår som en hæmsko for at kunne konkurrere på lige vilkår med private firmaer.

Udenlandske selskaber har meldt deres interesse i at opkøbe PostDanmark. Da der i en periode var tale om, at Deutsche Post var interesseret i at opkøbe PostDanmark, var det nærmest en standardbemærkning til de "gode forhold", de menige ansatte har i dag, at "det dér går ikke, når tyskerne kommer!"

Der tales i større omfang om "kunder" frem for "forbrugere". Selv de enkelte afdelinger inden for PostDanmark omtales som "interne kunder". "Brevmodtagelsen" er kunde hos "brevsorteringen" osv. Som medarbejdere skal vi levere en bedre kvalitet til "vores" kunder, interne som eksterne. Og så skal vi lære at sige "vi" om PostDanmark.

Cirka samtidig med iværksættelsen af "TIK-processen" blev de ansatte stillet i udsigt, at deres løn- og arbejdsvilkår skulle bedres for derved at holde på de gode medarbejdere og komme den store udskiftning til livs - og altså på den måde øge kvaliteten.

I 1998 blev der iværksat en spørgeskema-undersøgelse blandt de ansatte. Nu var der endelig mulighed for at give sine synspunkter til kende - skulle man tro. Men spørgsmålene berørte kun overfladisk de ting, medarbejderne "brokkede sig" over til daglig. Desuden var skemaet ens for alle ansatte, mens det er forskellige ting, folk er utilfredse med på de forskellige arbejdsområder. At rengøringen ikke var god nok, var blandt de få ting, spørgeskemaet berørte, som der kunne blive enighed om.

PostDanmarks seneste træk i forberedelsen til fri konkurrence hedder "Strategi 2003". For at ruste PostDanmark til en kommende konkurrence mod private firmaer skal PostDanmark selv have samme vilkår som de private, herunder løn- arbejdsvilkår som i det private. Ifølge ledelsens udlægning over for medarbejderne betyder det mere arbejde - men til gengæld også mere i løn.

De ændringer, de almindelige medarbejdere på gulvet har mærket gennem de sidste par år, er øget arbejdspres med mere pisk og mindre gulerod. Før i tiden kunne man være heldig at rydde lokalet for post og derved få sig en en ekstra pause, forudsat at man gav den en skalde. I dag er "belønningen" for at færdigbehandle al posten på sin afdeling, at man bliver stresset rundt på de andre afdelinger.

De store lønstigninger, som medierne påstår er kommet ud af det nye lønsystem inden for det offentlige, er svære at få øje på. Tværtimod er begyndelseslønnen, der før nytår var på godt 93 kr. i timen i København, sat ned med ca. 3 kr. i timen fra 1. januar 2000. De, der er ansat før nytår, har dog fået et "udligningstillæg", der så sikrer, at de ikke oplever den lønnedgang, der reelt er tale om. Men så stiger man også først et løntrin den 1. januar 2001, selv om man efter det gamle system skulle være steget i løbet af år 2000. På den måde kan man sænke lønningerne og samtidig have ro på bagsmækken. SiD udtrykte før indførelsen af lønsystemet en bekymring for, at PostDanmark ville bruge "Ny Løn" til løntrykkeri, men samtidig var de selv blandt de varmeste fortalere for netop "Ny Løn". Hvis man skal følge ræsonnementet om, at ufaglærte i det private får mere i løn, men til gengæld også bestiller mere end i det offentlige, kan det kun give én konklusion på nuværende tidspunkt: Man vil give postarbejderne arbejdsforhold som i det private - og løn som i det offentlige - dog krydret med flere individuelle tillæg.

Forringelserne af arbejdsforholdene er dog noget, der har stået på i mange år. Er man ansat, efter at virksomheden blev omdøbt fra P&T til PostDanmark, tror man ikke sine egne ører, når man hører sine gamle kolleger fortælle om, hvor godt de havde det for 10-20 år siden. Dertil kommer en af borgerskabets yndlingshistorier fra begyndelsen af 80’erne om postansatte, der fik løn for over 24 timer i døgnet. Det var en "skandalehistorie" i den borgerlige presse i sin tid. Så snart den almindelige arbejder finder nogle "huller" i systemet og benytter sig af dem, skal man nok få dem fjernet. Det er straks noget andet, når borgerskabet gør det samme … På de bonede gulve mener man stadig, at den almindelige postarbejder har det for godt - og "det er jo penge ud af vinduet", så det må der gøres noget ved! plp